Drefo (tidl. FRR), Revofora og FSR fusionerer

Det er ved at være old news, men vi burde måske skrive at vi fremover er med i den nye “megaforening” FSR – Danske revisorer.

Vi er mere end 6.000 medlemmer i den nye forening.

Den er starten på en omstrukturering af hele revisionsområdet. Idag kom revisorkommisionens anbefalinger til den den fremtidige revisoruddannelse.

Fremadrettet vil nye revisorer således alle være uddannet på kandidatniveau, og standen af de gamle registrerede revisorer, som vi er en del af, vil dø ud.

I de “gamle” virksomheder har mange af de helt gamle registrerede revisorer en uddannelse svarende til en kontoruddannelse, og vores egen yngre registrerede revisor her på kontoret er fra generationen af revisorer der har en HD med en merkonom ovenpå.

Vores type virksomheder vil naturligvis bestå i langt tid endnu. Til at begynde med barsles der med forskellige tiltag der gør den gamle stand af registrerede revisorer vil have mulighed for at bygge ovenpå deres gamle uddannelser og blive statsautoriserede revisorer. Og ellers så får standen af de revisorer der idag er registrerede lov til at fortsætte med at kunne være offentlighedens tillidsrepræsentant indtil de går på pension.

Men kommende generationer af autoriserede revisorer skal altså være kandidater. I mit stille sind synes jeg det forekommer ret voldsomt at kræve man skal have mere end 10 års skolegang på højt niveau og endda have gået på universitetet, før end man kan have en kvalificeret mening om et regnskab for et lille selskab med en 5 – 10 ansatte er korret, om en forening lever op til kommunens regler og sine egne vedtægter, om der vitterligt står 80.000 kr. på en bankkonto og man dermed kan lave en kontant stiftelse af et selskab osv.

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar