Hvad betyder en revisionspåtegning

Giver en revisionspåtegning regnskabet værdi?

Revisorarbejde koster jo penge, så giver en revisionspåtegning mit regnskab værdi? Svaret er ja.

For, skriver revisor en påtegning om revision på regnskabet, er det en besked til den der læser regnskabet (uanset om den er banken, skat, kunder eller andre – også folk man ikke kender), at der har været en godkendt revisor inde over, og at revisor mener regnskabet giver “et retvisende billede.” Det viser høj grad af åbenhed og ærlighed fra virksomheden: Man har lagt alt frem til revisor og revisor har fundet at tingene er i orden.

Revisionspåtegningen: Ja eller nej til at regnskabet er retvisende

I erklæringen skriver revisor en konklusion i regnskabets revisionspåtegning: “Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. ….. i overensstemmelse med årsregnskabsloven”. Det er en positiv erklæring, hvor vi siger: Ja, regnskabet giver et godt billede af, hvad er det for en virksomhed og hvordan den har det.

Det retvisende billede

Hvad er så et “retvisende billede?” Det er en lidt spøjs formulering, for man kunne vel også bare skrive: “Regnskabet er rigtigt” eller “tallene er korrekte”. Det fører jo så bare til et andet spørgsmål: Hvad er rigtigt? Uden at det skal blive nogen filosofisk diskussion, må man sige, at det kan der godt være flere svar på.

Et eksempel: Det er nemt nok at sige, hvad der er rigtigt, når det gælder hvor mange penge der står på bankkontoen, for det kan man checkke direkte til bankens tal.

Men, når det gælder værdien af maskiner som afskrives, når det gælder værdien af varelager, når det gælder om debitorerne er gode og solide, så er det knap så enkelt. Der er ikke bare én sandhed. F.eks. kan det være rigtigt at afskrive maskiner hurtigt i en virksomhed, hvor maskinerne slides hurtigt, men langsommere i en virksomhed, hvor den samme slags maskiner slides langsomt.

Slides slides de hurtigt så taber de også hurtigt værdi, men holder maskinerne længe, bevarer de også værdi længere. Altså skal afskrivningen være forskellig i de to virksomheder. Det er bl.a. de ting, som revisor skal vurdere om virksomheden har gjort rimeligt og godt. Derfor dækker “det retvisende billede” mere end bare om tallene stemmer i sig selv. Vi skal også se på det som ligger bagved.

Hvor stor sikkerhed giver revision

Fagteknisk siger man, at revision giver 95%-96% sikkerhed for, at regnskabet er retvisende. Revisorer kan ikke fange alle fejl og mangler, for det ville kræve at vi gennemgår alt og det kan man jo ikke. Men, vi kaster vores fiskenet ud over regnskabet, kontrollerer og chekker de væsentlige ting. På den måde er der god sikkerhed for at de væsentligste fejl og mangler er fanget – og rettet – inden regnskabet kommer ud. Samt at værdier og gæld er efterprøvet, så man kan stole på regnskabet.

Hvis revisionen går som den skal og evt. fejl og mangler bliver rettet, så giver revisor en erklæring uden forbehold. Det vil sige, at man kan tage regnskabet forpålydende og ikke være bange for, at der gemmer sig store problemer i regnskabet. Så kan man sige, at der er ingen regel uden undtagelse og sagen om IT Factory viser at der også kan være fejl i et meget stort revideret regnskab, men det er en forsvindende lille promille af alle de regnskaber som revideres hver år, hvor det sker.

 Forbehold

Hvis revisor af en eller anden grund ikke mener regnskabet er retvisende, så skriver man et forbehold. Et forbehold kan f.eks. være hvis lagerets værdi ikke er rigtig i regnskabet, eller hvis revisor ikke kan få god nok dokumentation for de tal som står i regnskabet. Et forbehold er det gule trafiklys. Revisor er  ikke overbevist om at regnskabet er OK.

Det er aldrig godt med et forbehold i revisionspåtegningen, for det viser at der er noget galt i regnskabet og er en advarselslampe til de, som læser regnskabet. Omvendt kan man så sige, at hvis ikke der er forbehold, så er det gønt lys.

Konklusionen

I revisionspåregningen laver revisor en konklusion, som før nævnt at regnskabet er retvisende. Eventuelt at man skal tage hensyn til et forbehold. I sjældne tilfælde så kommer man frem til, at der ikke kan gives nogen konklusion, eller at revisor om lave en afkræftende konklusion, altså at regnskabet ikke er retvisende. Det er det røde trafiklys. Så er den hel gal med regnskabet, men det er stadig mere ærligt at lægge et regnskab frem på den måde, end skjule dårligdomme i regnskabet, fordi det ikke er checkket af revisor.

 Supplerende oplysninger

Fra tid til anden oplever man, at revisor skriver en “supplerende oplysning” og hvad er så det? Ja, det er netop noget supplerende til erklæringen. Det er altså ikke et “mini-forbehold”, eller noget som gør regnskabets resultat anderledes eller tager luften ud af konklusionen. Men, det kan være ting som revisor skal gøre opmærksom på. F.eks. hvis der ikke er betalt moms til tiden: Betaler man ikke moms til tiden kan man risikere ansvar og det er selskabets ledelse som er ansvarlig. Det skal der gøres opmærksom på.

En anden supplerende oplysning kan være om going concern, altså er der usikkerhed ved selskabets overlevelse. Det er jo en alvorlig sag, men hvis selskabet har styr på likviditet m.v. til at fortsætte, så er det jo godt nok, men revisor skal alligevel gør regnskabslæseren opmærksom på, at der er en usikkerhed.

Naturligvis er det ikke rart at have supplerende oplysninger i erklæringen, men de er ikke “farlige”  eller et slags “mini-forbehold,” på den måde. Det er ting som revisor noterer sig og selskabets ejere derfor også skal være opmærksomme på. Hverken mere eller mindre.

I den ny årsregnskabslov hedder det i øvrige ikke “supplerende oplysninger ” i revisionspåtegningen mere. Man synes nok at begrebet var lidt belastet, men vi skal stadig skrive om de samme ting.

 

 

 

 

Trackbacks/Pingbacks

  1. Hvis man vælger revisionen fra | Revsbæk Revision - 01/01/2015

    […] Der er i hovedtræk fire typer af erklæringer, som man kan få på sit regnskab. Det er: Revision, Udvidet gennemgang, Review (gennemgang) og […]

Skriv et svar