Kørselsgodtgørelse

Hvem kan få skattefri kørselsgodtgørelse

Der er tre situationer, hvor man kan få udbetalt skattefri kørsel. Det er:

  1. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder (60-dages-reglen)
  2. Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  3. Kørsel inden for samme arbejdsplads.

Kørsel mellem hjem og arbejde (udover de 60 dage), betragtes som privat kørsel.

Men, helt uden torne er ordningen ikke.

Kørselsgodtgørelse, men ikke i stedet for løn

For at man kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, skal der dels være tale om kørsel for arbejdsgiveren, men det skal også stå i et rimeligt forhold til lønnen. Man kan altså ikke lave en aftale med arbejdsgiver om at få en lille løn og stor udbetaling af skattefri godtgørelse.

Hvis forholdet mellem løn og kørsel ikke er i orden, så kalder man det nemlig ”kompensation til arbejdsgiveren.”

Det vil sige at arbejdsgiver og medarbejderen aftaler en lidt lavere løn, til gengæld for at medarbejderen får mere udbetalt som skattefri kørsel. Så kan begge parter jo tjene på det: Arbejdsgiveren får samlet en lavere udgift og medarbejderen får mere kørselsgodtgørelse og dermed skattefri løn. Det kan jo lyde meget smart, men den går ikke.

Det ligger der en række afgørelser om.

 

Afgørelser

Tilbage i 2006 afgjorde Skatterådet, at en timeløn på kr. 100 i timen var OK, til at medarbejderen kan få udbetalt skattefri kørsel.

I 2014 sagde Skatterådet at en timeløn på ned til ca. kr. 23 timen (plus diæter) var ikke nok. Der mente man, at det var for at gøre udgiften billigere for arbejdsgiveren Det var måske også lige i underkanten.

I 2017 har Skatterådet til gengæld sagt OK i en sag om en fodboldspiller, et ungt talent. Der fik spilleren ganske vist en lav løn, nemlig kr. 37.000 i det første år, samtidig med at han fik kørselsgodtgørelse. Da man vel skal spille og træne ret mange timer, for at tjene det kr. 37.000, så er timelønnen næppe ret høj.

Til gengæld så siger Skatterådet OK til den, ordning, fordi det bevisligt er det lønniveau, der gives til et nyt ungt talent. Det finder man ud af, ved at sammenligne med andre tilsvarende kontrakter i andre klubber.

Sammenfatning

Alt i alt skal man sørge for, at der er sammenhæng mellem løn og kørselsgodtgørelse. Først og fremmest skal kørslen jo være berettiget og erhvervsmæssig, det siger sig selv.

Dernæst skal man sørge for at der også er en vis, ikke urimeligt lav, løn. Hvis ikke der er det, så bliver godtgørelsen nemlig skattepligtig.

No comments yet.

Skriv et svar