Når selskabet kommer under tvangsopløsning

Tvangsopløsning

Hvad sker der når ens selskab kommer under tvangsopløsning og kan man gøre noget for at opretholde selskabet?

Det har været en hård sommer for en række virksomhedsejere, som ikke har fået indsendt regnskab til tiden. Problemet er jo, at hvis ikke man gør det, så vil Erhvervsstyrelsen oversende selskabet tilSkifteretten til tvangsopløsning, d.v.s. at det lukkes. Selskabet får samtidigt det lille “u/tvangsopløsning” føjet til sit navn. For nogle selskaber er det helt på sin plads, men for andre er der bare sket det, at selskabet ikke har fået indsendt regnskabet og så er det jo ærgerligt, hvis virksomheden pludselig trues med lukning.

I gamle dage – for et par år siden – sendte Erhvervsstyrelsen flere rykkerbreve til selskaberne, når regnskabet ikke var indsendt senest 31.5. Rykkerbrevene var på papir. I år har man kun sendt et rykkerbrev og det er kommet pr. e-boks.

Det giver to problemer. Dels at indehaveren nemt kan overse et elektronisk brev. Dels at mange selskaber – navnlig holdingselskaber – ikke lige har haft styr på det med e-boks, for man har normalt ikke nogen kommunikation med det offentlige vedrørende holdingselskabet. Det er selvfølgelig noget sløseri, men selv selskabsdirektører er jo bare mennesker der kan overse at få skaffet en nem-ID.

Endelig er der det tredie forhold, at mange selskaber har fravalgt, ikke bare revision, men helt fravalgt at få hjælp fra en revisor. Dermed er der heller ikke nogen anden, som minder om at der skal indsendes regnskab.

Genoptagelse

Men, før det går så galt, at Skifteretten (i København: Sø- og Handelsretten) opløser selskabet, kan man nå at bede om genoptagelse. Gør man det, bliver alt som før, så det vælger mange at prøve.

Genoptagelse har to forudsætninger: At der ikke er ulovligt aktionærlån og at egenkapitalen er til stede på det tidspunkt, man beslutter sig for at genoptage. Disse to ting skal en revisor skrive under på. Derudover skal regnskabet for 2015 jo indsendes.

Så tænker nogle: Det er jo nemt nok, vi ser bare på egenkapitalen i regnskabet for 2015 og så er det på plads; men helt så nemt er det ikke. For, det er jo nu, hvor selskabet skal genoptages, kapitalen skal være på plads.

Hvis anpartskapitalen f.eks. er kr. 50.000 og værdierne er anparter i et datterselskab, er der ikke nok bare at tage datterselskabets regnskab pr. 31.12.15. og se, hvordan det så ud dengang. Det er en indikation, naturligvis, men man er også nødt til at se på hvad datterselskabets anparter er værdi i dag, 9 måneder efter. D.v.s. vurdere bogføringen og se på de væsentlige aktiver og gæld i datterselskabet.

Revisors erklæring

Derfor er genoptagelse ikke altid “bare lige” at lave en erklæring. Der ligger et regulært stykke revisionsarbejde bagved. Og tilsvarende arbejde og tilsvarende pris, naturligvis. Det er ærgerlige penge for virksomheden. Ikke mindst fordi man i forvejen skal betale bøden til ledelsen for at indsende for sent, men til gengæld får man det for pengene, at man får sit selskab til at fungere igen og det har langt større værdi.

Når revisors erklæring er på plads, og regnskabet er indberettet, så kan man bede Erhvervsstyrelsen om genoptagelse. Det sker elektronisk og er f.s.v. overskueligt nok, men det kan vare nogen tid, før Erhvervsstyrelsen behandler sagen. Til gengæld så vil proceduren hos Skifteretten gå i stå, når anmodningen om genoptagelse er indsendt.

Husk regnskabet næste år

Moralen er naturligvis at få indsendt regnskabet til tiden (og gerne med bistand fra en revisor).

Er det gået galt, så sørg for at alt materiale er up to date, så man hurtigt kan lave en anmodning om genoptagelse – og så skal indsendelsesfristen ind i kalenderen til næste år og helst et par måneder før fristen udløber.

 

No comments yet.

Skriv et svar