Nyt computerudstyr

Bloggen her er ikke en gadget blog, men når der sker væsentlige indkøb af gadgets på kontoret er jeg alligevel nødt til at rapportere om det.

Igår fik jeg endelig en ny mus. Denne gang en kvalitetsmus. Når man i mindst 12 af døgnets timer er indenfor en radius af mindre end 2 meter for en mus, er det vigtigt den er af en høj kvalitet.

Derhjemme har jeg en trådløs Logitech MX 1100 mus, men til kontorbrug valgte jeg den lidt specielle Touch Mouse fra Microsoft.

Det der gør denne mus speciel er, at man i stedet for rullehjul og ekstra knapper i stedet har en berøringsfølsom overflade på musen, så man slider med sin finger for at rulle op og ned, og slider på siden af musen for at køre frem og tilbage i browseren.

Det er nu dag to med musen, og jeg er foreløbig rimelig tilfreds. Der er en lille indlæringskurve for at få den præcise fornemmelse for, hvordan man slider rigtigt, men det er ikke slemt. Det er lidt et gimmick må jeg dog indrømme, og jeg ville nok ikke anbefale den, som en særlig ergonomisk mus.

Nedenfor lidt un-packing billeder:

Demonstration af Microsoft Touch Mouse

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.