Julegaver og gaver til personale

Udgivet den 14/11/2011 af Kyndsberg

Den søde juletid sig nærmer og medarbejdernes (herunder undertegnede) forventninger til den skattefri julegave skal indfris.

Reglerne er siden sidste år blevet lempet væsentligt.

Medarbejderne må maksimalt modtage skattefri gaver for 1.000 kr. om året og heraf må julegaven må maksimalt koste 700 kr.

Sidste år var det således at arbedsgiveren skulle holde øje med gaverne og indberette til SKAT. Nu er skal arbejdsgiveren kun indberette hvis en gave overstiger grænsen på de 1.000 kr.

Gaven må som udgangspunkt ikke være et gavekort med uspecifikke varer/ydelser idet der er sidestillet med kontanter, men der er nu blødt lidt op for dette.

Så længe gavekortet ikke kan konverteres til kontanter eller andre ydelser end de valgmuligheder der fremgår af gavekortet er det fortsat en mulighed. Man skal stadig holde tungen lige i munden når man vil lave gavekort, så her bør man søge rådgivning og evt. bede SKAT om bindende svar.

Udgivet i Skat | Tagget , , | Skriv en kommentar

Moms: 0 indberetning for øvede

Udgivet den 11/11/2011 af Kyndsberg

Jeg skulle lave en moms 0 indberetning for en klient der ikke havde haft nogen drift i det forløbne kvartal.

Når man logger ind, findes der faktisk en mulighed for at lave en 0-indberetning:

Så jeg taster lystigt på “Nul indberet”.

Systemet fylder nu en momsangivelse med nuller af sig selv som det fremgår nedenfor:

Det kan jo ikke være mere 0-indberetning end det, så i bunden af angivelsen trykker jeg bare på “Indberet”. Men nu får jeg en fejlmeddelelse:

Det er en fejlkontrol. Den tjekker at når jeg har udfyldt noget om ydelseskøb (rubrik 3 fra toppen i billede nr. 2), må feltet i bunden ikke være tomt eller indeholde et 0. Men, hvor kom nullet fra? Fra det selvsamme system der lavede momsangivelsen for mig.

For at få lavet din nul angivelse skal du derfor fjerne nuller fra ydelseskøb og for en sikkerheds skyld fjernede jeg det også fra varekøb og fra alle felterne i bunden af angivelsen vedr. køb af ydelser og varekøb i EU og udenfor EU.

Og det var, hvad der skulle til! Så nu ved du, hvordan du laver 0 angivelser på SKATS TastSelv Erhverv.

Udgivet i Moms og afgifter | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Udkast til bekendtgørelse om digitale årsrapporter

Udgivet den 04/11/2011 af Kyndsberg

Midt i en Finanslovstid har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsendt forslag til bekendtgørelse om indsendelse af digitale årsrapporter til høring.

Basalt set handler det om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremadrettet vil have årsrapporterne indsendt i skemaform, så de har lettere ved at læse indholdet. Den digitale indberetning svarer faktisk bare til at tage hele årsrapporten og finde nogle felter i styrelsens system og forsøge at parre de to. Men, nu bare som avanceret elektronisk indberetning i det særlige XBRL format – så vidt jeg har kunnet studere mig til er det en XML taksonomi.

Jeg hører til blandt dem, der har været meget skeptisk overfor projektet fra begyndelsen. Hvis Google kan finde ud af, at digitalisere, indeksere og gøre millioner af bøger gratis tilgængelige for offentligheden, har jeg svært ved at forstå, hvorfor staten i Danmark har behov for at samtlige regnskabssystemer i Danmark skal laves om, for at de kan få de informationer de gerne vil have. I forvejen scannes samtlige danske årsrapporter fra selskaber og er tilgængelige på CVR.dk, så hvor svært kan det være at lave et stykke software der kan indeksere regnskaberne?

Udkastet til bekendtgørelsen har jeg netop skimmet igennem. Først og fremmest så slipper vi for at skulle gøre noget særligt ved årsrapporterne for klasse B virksomhed (alle de små selskaber) med afslutning den 31. december 2011. De kan stadig laves på normal vis. Men, årsrapporter der afsluttes pr. 31. januar 2012 og senere skal indberettes digitalt.

Det første jeg nu kigger efter, er konsekvensen ved ikke at indsende digitalt. Den kan jeg faktisk ikke finde. Måske har man fra styrelsen tænkt, at årsrapporter der ikke indsendes digitalt simpelthen ikke vil anerkendes som modtaget?

Der er i bekendtgørelsen beskrevet to metoder til indberetning. Styrelsen har deres eget system de kalder REGNSKAB BASIS (ja, med versaler). Det er simpelthen bare en elektronisk formular, hvor man indtaster alle regnskabsdata i foruddefinerede felter. Det alternative produkt hedder REGNSKAB SPECIAL. I ”regnskab special” skal man have et program der laver de særlige XBRL filer.

Problemet på nuværende tidspunkt er, at der findes ikke særligt mange programmer på markedet der kan lave XBRL filer. Og de programmer der findes er en anelse pepperede i indkøb og årlige licenser. Og under alle omstændigheder vil det for de fleste regnskabsvirksomheder betyde at man skal skifte system til opstilling af årsrapporter.

Alternativet er, at det tager et sted mellem en halv til en hel time at bruge ”regnskab basis” hvor alting skal indtastes fra bunden.

Nu har styrelsen så fastsat en taksonomi de gerne vil have. Men Årsregnskabsloven er faktisk slet ikke så stram, så alt efter, hvad man gerne vil fortælle med sin årsrapport har man faktisk brede muligheder for at præsentere det på den måde, man gerne vil. Og hvordan vil styrelsen håndtere dette? Fra udkastet:

”§ 13. Hvis en virksomheds årsrapport indeholder en specifik benævnelse på en regnskabspost, der ikke findes i REGNSKAB BASIS eller REGNSKAB SPECIAL, skal virksomheden indberette regnskabsposten i REGNSDKAB BASIS eller REGNSKAB SPECIAL under en regnskabspost med en bredere benævnelse, der dækker den pågældende regnskabspost, og foretage specifikationen i noterne.”

Så bekendtgørelsen begynder nu at sætte begrænsninger ud over hvad der står i årsregnskabsloven til regnskabsopstillingen.

Det sidste interessante område er – hvad gør vi, når systemet bryder ned? Siden muligheden for indberetning af selvangivelse kunne gøres digitalt til SKAT synes jeg at man næsten hvert eneste år har lavet udsættelse på indberetning, fordi systemet har haft nedbrud i perioden op til indberetningsfristen. Det må man jo så også regne med sker i det nye system.

Og her er de i udkastet faktisk meget large med indberetningsfrist. I udkastet giver man 8 hverdage til indberetning fra et nedbrud er blevet udbedret.

Men her skal man så også tage højde for, at såfremt man indberetter i ”regnskab basis” så kan alt hvad man har indtastet potentielt gå tabt, idet man taster i et browservindue.

Høringsudkastet kan ses på høringsportalen.

Udgivet i Regnskab, Selskaber | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Forskudsopgørelsen 2012 klar fra den 3. november

Udgivet den 02/11/2011 af Kyndsberg

I morgen den 3. november 2011 skulle forskudsopgørelsen for 2012 være at finde i Skattemappen på SKATS hjemmeside, ifølge SKAT.

Der er et par pointer man skal være opmærksom på – vigtigst af alt er, at forskud 2012 bliver i reglen lavet på baggrund af årsopgørelsen 2010. Dvs. at forskudsopgørelsen ofte laves på baggrund af meget gamle tal og derfor ofte kan være meget ‘skæv’ i forhold til, hvordan ens økonomi ser ud nu – 2 år senere!

Jeg har på min egen blog tidligere lavet et indlæg om forskudsopgørelsen 2012, jeg tillader mig at henvise til.

Husk også, at du ved samme lejlighed som du tjekker op på din egen forskudsopgørelse samtidig bør tjekke op med din forskud for 2011. Lige nu har du 2 måneder til at rette op på en eventuel stor restskat eller – hvis du har betalt alt for meget – få pengene op til jul fremfor engang i april/maj/juni måned.

Udgivet i Skat | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Den ’nye’ regering vil afskaffe Multimedieskatten

Udgivet den 01/11/2011 af Kyndsberg

Sådan lyder overskriften i dagens aviser.

Fra dinepenge.dk, “Regeringen afskaffer multimedieskat”:

“”Vi har ikke skat på håndværkeres redskaber. så vi finder det også helt naturligt, at vi fjerner skatten på teknologiske arbejdsredskaber. Multimedieskatten har været skadelig for fleksibiliteten på arbejdspladserne,” siger Økonomi- og Indenreigsminister, Margrethe Vestager.

Hun lover, at forslaget er fuldt finansieret af an skatteomlægning. Hun vil dog ikke afsløre, hvor pengene skal komme fra, før sløret bliver løftet for finanslovsforslaget på torsdag.

Ifølge Margrethe Vestager vil fri privattelefon, fladskærme til privaten eller andre dyre elektroniske apparater stadigvæk blive betragtet som et frynsegode, der skal beskattes.

I dag er det selve rådigheden over multimedier, man bliver beskattet af – det er ikke den faktiske benyttelse. Hvis jeg skal læse de citater lidt indad kunne det godt lyde som om, at regeringen ønsker at fjerne rådighedsbetragtningen, så det kun er den faktiske benyttelse. Men, det er rent gætværk fra min side.

Hvorom alting er, vil samtlige af vores klienter der i dag betaler Multimedieskat, på den ene eller anden måde fortsat skulle beskattes, alt efter hvordan regeringens forslag vil blive udmøntet.

Torsdag fremlægges regeringens finanslovsforslag, og på det tidspunkt er vi forhåbentligt klogere på, hvad regeringen vil.

Udgivet i Skat | Tagget , , | En kommentar

Revisors kvalitetskontrol

Udgivet den 24/10/2011 af Kyndsberg

Vi skriver fra tid til anden til vores kunder om hint og andet og henviser til, at et givent dokument der skal underskrives af kunden, er en del af vores kvalitetssikring.

Revisortilsynet har netop offentliggjort sin årlige redegørelse for 2010 (ja, 2010 – selvom 2011 jo er ved at gå på hæld).

Jeg kunne godt tænke mig at dvæle lidt ved, hvad kvalitetssikring egentlig er for en størrelse.

Til at understøtte vores arbejde anvender vi en række tjeklister.

Tjeklisterne kan f.eks. være en liste over hvad vi skal tjekke, når vi skal lave når vi bogføring. F.eks. bogføring af multimedieskat for indehavere, tjekke at debitorer stemmer med en ekstern liste, at bogføringens bankkonto stemmer med bankudtog osv. (Det minder mig om, at vi på et tidspunkt nok burde lægge en liste ud til fri afbenyttelse med alle de områder, man skal være opmærksom på, når man bogfører).

Der, hvor vi virkelig skal lave mange tjeklister er på ”erklæringsopgaver ” – dvs. når vi laver et regnskab med påtegning om revision eller review. Her skal vi i tjeklisterne skrive og dokumentere at vi har tjekket pantforhold, har tjekket bankbeholdningen med eksterne oplysninger (f.eks. en årsopgørelse) osv.

I dag kører man med et mere eller mindre standardiseret system for, hvordan man kvalitetssikrer erklæringsopgaver. I ”gamle dage” – før man implementerede internationale regnskabsstandarder – skulle man selvfølgelig også kvalitetssikre sine regnskaber ved at skrive noget om, hvad man havde tjekket og sikre man havde nogle revisionsbeviser for det (revisionsbevis = dokumentation – f.eks. kopi af årsopgørelse, revisors egen liste, da revisor talte varelager efter osv.), men meget var ladt op til den enkelte revisor selv at bestemme, hvad der var tilstrækkeligt arbejde på en opgave. Så i stedet for at skulle køre stringent efter nogle tjeklister over, hvad man skal undersøge og finde revisionsbevis for, lod man i stedet ”den sunde fornuft” råde, og så valgte revisor selv, hvad han ville undersøge og dokumentere.

De kvalitetspapirer vi har, vores kunder nok lægger mest mærke til er at vi skal have skriftlige aftaler med klienterne om opgave- og ansvarsfordelingen (principielt er det let nok – ansvaret hviler som udgangspunkt på klienten selv). Derudover bør vi også indhente ledelseserklæringer, hvori ledelsen erklærer i punktform at have givet os alle de informationer, vi har bedt om.

I 2009 var der en hel del virksomheder der endnu ikke havde implementeret et kvalitetsstyringssystem. Da revisortilsynet kom på tilsyn, opdagede dette, og fik delt bøder i 100.000 kr. størrelsen ud, har det hjulpet en del på det. Men, det er fortsat langt fra alle revisorer der har implementeret systemerne til fulde, og jeg har også på et tidspunkt overtaget en kunde, hvor jeg fik alt hvad den gamle revisor havde lavet – inkl. ledelseserklæringen, hvor man kunne se det var en dummy, hvori der i stedet for kundens navn bare stod ”Ledelsens regnskabserklæring for [SELSKAB B ApS] for perioden …”, kan man se, at langt fra alle tager det lige alvorligt.

Jeg vil understrege at vi tager kvalitetsstyringen meget alvorligt her på kontoret, men jeg kan godt forstå at en revisor fra tid til anden kan finde på at springe lidt let henover listerne og de underlæggende arbejdspapirer. For listerne har en tendens til at fjerne fokus fra, hvad der er væsentligt til at få fokus på at udfylde alle de mange felter og arbejdspapirer.

I rapporten fra Revisortilsynet har de gennemført 178 kontroller. 46% har ifølge undersøgelsen fået en ”reaktion” fra revisortilsynet. 22% af de samlede kontroller blev sendt videre til Revisornævnet.

At man i næsten halvdelen af de gennemgåede virksomheder har en ”reaktion”, mens ’kun’ 22% er sendt videre til Revisornævnet tror jeg netop er et symptom på, at revisors arbejde oftest er godt nok, men der blot mangler at blive udfyldt tilstrækkeligt med tjeklister.

Going Concern

Et af de fokusområder jeg synes er positivt man har set på, er Going Concern – om de virksomheder, revisor skriver erklæringer på, er i stand til at fortsætte driften. Det er en af de steder, hvor revisor rent faktisk skaber en stor værdi for regnskabslæseren.

I disse år, hvor mange virksomheder går konkurs, er der fokus på, om revisor har forholdt sig kritisk til dette. Og det afslører kontrollen at revisorerne har været lidt dårlige til.

Som revisor er det selvfølgelig en svær balancegang at skulle forholde sig kritisk til going concern.

For, hvis revisor skriver at der er problemer i sin revisionspåtegning, kan det hurtigt blive et selvopfyldende profeti. Når man som kunde/leverandør/bankmand læser et regnskab, hvor revisor er i tvivl om selskabet har evne til at fortsætte bliver de selvfølgelig også i tvivl – og reagerer måske mere på at revisor forholder sig kritisk, fremfor at se på, hvordan tallene ser ud.

Revisortilsynet har i 12 tilfælde udtalt kritik vedr. Going Concern.

Udgivet i Revison | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Revision, review eller ingenting?

Udgivet den 19/10/2011 af revsbaek

Snart nærmer regnskabssæsonen sig og jeg får spørgsmål om, hvad forskellen på revision og review egentligt er – og kan man helt slippe og spare nogle penge til revisor? Ja det kan man, hvis selskabets økonomi er mindre end visse beløbsgrænser. Se om lempelse af revisionspligten.

For nogen tid siden sendte Erhvervsstyrelsen breve ud til de små anparts- og aktieselskaber og fortalte, at de kunne slippe for revision. Det er helt rigtigt, men mange læste brevet som “nu kan vi slippe for revisor” og dermed hele revisors regning – og det er nok ikke helt rigtigt.

Revision eller review er jo kun en kvalitetssikring af regnskabet; ligesom man giver så mange andre produkter et kvalitetsstempel – eller en smiley – så er revision og review revisors kvalitetsstempel på, om årsrapporten er retvisende eller om der er risiko for fejl og mangler.

Selskabet skal jo stadig lave sit årsregnskab, d.v.s. mindst et årsregnskab og en ledelsespåtegning og det skal følge årsregnskabsloven. Derudover skal man også lave en selvangivelse (et skatteregnskab) som følger skattelovgivningen. Der ligger altså en nogle timers arbejde for revisor, uanset om man så får revision eller review oveni.

Kan en dygtig bogholder så ikke bare lave regnskabet? Måske, måske ikke. Jeg kender nogle der kan og nogle der ikke kan. Går man til revisor er man som udgangspunkt sikker på, at der er styr på lovgivningen – også når den ændres – og man ikke bare gør “som vi gjorde sidste år” eller “som den gamle revisor gjorde.”

Hvad er så forskellen mellem revision og review og hvorfor skal vi vælge det?

Først og fremmest, for at vise omverdenen (banker, kunder, forretningsforbindelser – og SKAT), at vi har styr på tingene. Men, også for at virksomheden selv kan være sikker på, at tallene er set igennem og der ikke er fejl og mangler, der kan blive dyrere at rette efterfølgende.

Revision

Revision er den fineste ydelse. I revision laver revisor en grundig gennemgang af regnskabet og laver en påtegning, hvor man skriver at regnskabet er retvisende – altså at vi mener det er OK. Eller, man skriver, hvorfor det ikke er. Man siger generelt at hvis der har været revision på et regnskab så er der 95-96% sikkerhed for at det er retvisende. Det er høj sikkerhed for at tallene er i orden. Det praktiske arbejde er naturligvis også mest omfattende. Vi har f.eks. ca. 250 checkspørgsmål vi skal i gennem i en revisionssag.

Review

Review (gennemgang) er hurtigere og knap så grundig. I erklæringen i regnskabet skriver revisor at der “ikke er fundet væsentlige fejl.” Du kan regne med, at regnskabet i hovedsagen er OK. Og hvis ikke, så kan det fejlene jo rettes inden man slutter regnskabet, eller revisor skriver det i sin erklæring. Mange selskaber og selvstændige kan udmærket klare sig med et review.

Det er lidt ligesom at have en bilforsikringen: Vi har forsikringen for at dække mod de store skader, men små skader betaler vi selv over selvrisikoen. På samme måde så sikrer et review at man finder de store og vigtige fejl der betyder noget for regnskabet, medens mindre bogføringsfejl ikke nødvendgvis bliver rettet. Til gengæld har vi ca. 100 checkpunkter mindre, der skal gennemgås.

Regnskabsmæssig assistance

Hvis ikke man vil, hverken revision eller review, så har vi som revisorer også en tredie vare på hylden: Regnskabsmæssig assistance. D.v.s. at revisor opstiller regnskabet og sørger for, at der er talt rigtigt sammen, men man checker intet. Regnskabet kan altså være rygende fuldt af fejl som i yderste konsekvens kan koste dyrt for virksomheden, men det er prisen for, at man ikke vælger revision eller review.

Det forhindrer selvfølgelig ikke revisor i at fange nogle fejl, hvis vi ser dem, og få det rettet, men nogen sikkerhed overfor banker, SKAT m.v. for at regnskabet er OK giver revisor altså ikke.

Til gengæld er det hurtigere og billigere og revisor står inde for at opstillingen og sammentællinger/beregninger i selve opstillingen er sket som den skal.

En del virksomheder kan udmærket nøjes med assistance med regnskabsopstilling. Enten fordi et regnskab er meget let gennemskueligt og der ikke er så meget som kan gå galt. Eller fordi det er grundigt afstemt hos bogholderen. Man er sikker på tallene og har bare har brug for hjælp til at få lavet selve skabelonen for regnskabet eller en beregning i opstillingen. Det er fint nok.

Vil man gerne have et årsregnskab der kan bruges aktivt til banker, kunder og forretningsforbindelser, bør man have et review.

For folk som driver enkeltmandsvirksomhed eller i et I/S, gælder de samme muligheder for revision, review eller assistance. Der er bare ikke nogen lovkrav, men man skal stadig afkrydse på selvangivelsen.

Udgivet i Regnskab, Revison, Selskaber | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Økonomistyring i iværksætter- og vækstvirksomheder for nyledige

Udgivet den 02/10/2011 af Kyndsberg

Vores samarbejdspartner Regnskabsskolen har udviklet et 6 ugers uddannelsesforløb for nyledige.

I blandt emnerne der gennemgås på forløbet er:

  • Regnskabets opbygning, lovgivningens krav og det dobbelte bogholderi fra bilag til årsafslutning
  • Moms og skattemæssige fradrag og deres betydning for økonomistyringen i virksomheden
  • Budgetter, budgetopfølgning og samarbejdet med eksterne parter
  • Likviditets-, debitor- og kreditorstyring
  • Beregning af virksomhedens soliditet, vurdering af investeringsbehov, kapitalfremskaffelse, kapacitetsomkostninger og mange andre vigtige nøgletal

Kontorets revisor vil deltage på forløbet som gæstelærer.

Du kan læse mere om kurset på regnskabsskolens hjemmeside og finde oplysninger om, hvordan du tilmelder dig.

Udgivet i Andet, Moms og afgifter, Regnskab, Skat | Tagget , , , | En kommentar

Grænser for gebyrer

Udgivet den 28/09/2011 af Kyndsberg

Endnu engang bliver vi mindet om, der er grænser for hvor meget en erhvervsdrivende må tage i gebyr for rykkere mv.

En erhvervsdrivende må højst kræve 100 kroner i rykkergebyr, hvis kunden glemmer at betale regningen. Det har Forbrugerombudsmanden meddelt et ejendomsselskab, efter det havde opkræver 250 kr. i rykkergebyr (det samme som Skat i øvrigt opkræver).

Fra Penge.dk:

Gebyret på de 100 kroner dækker alle den erhvervsdrivendes udgifter i forbindelse med rykkerskrivelsen, oplyser Forbrugerombudsmanden.

Ejendomsadministrationsselskabet har meddelt Forbrugerombudsmanden, at der var tale om en enkeltstående fejl i den pågældende sag.

Forbrugeren har fået de 150 kroner, der var blevet opkrævet for meget, betalt tilbage (min fremhævning). På den baggrund blev sagen afsluttet.

Så husk det – maks 100 kr. på i rykkergebyr på rykkerne.

Udgivet i Andet | Tagget , | Skriv en kommentar

Skat advarer imod falske emails

Udgivet den 14/09/2011 af Kyndsberg

Pressemeddelelse fra Skat:

“De seneste dage har flere borgere og virksomheder modtaget falske e-mails, der udgiver sig for at være sendt af SKAT. Vi opfordrer modtagerne til at slette disse e-mails med det samme.

I mailen bliver modtagerne med denne tekst opfordret til at udfylde en formular med kreditkort-oplysninger, for at de kan få 647,21 kr. tilbage fra SKAT:

Efter den seneste arlige beregning af din finanspolitiske aktivitet, som vi har fastslaet, at du er berettiget til at modtage en tilbagebetaling af skat pa 647,21 kr. pr.

Klik her for at udfylde de ansogning.

Skatte-og toldadministration – SKAT

SKAT er ikke bekendt med, at nogen borgere eller virksomheder er blevet snydt af e-mailen, men opfordrer modtagerne af disse e-mails til at slette dem uden at klikke på linket til formularen.

SKAT vil aldrig udsende e-mails, hvor vi beder borgere eller virksomheder om at indtaste personlige oplysninger direkte i den e-mail.”

Udgivet i Skat | Tagget , , | Skriv en kommentar