Restskat for 2016: 2% i rente frem til 3. juli

Rente på restskat for 2016

Har du betalt for lidt i skat, koster det renter hos skattevæsenet. Hvor store renter afhænger af, hvornår man betaler restskatten. I gamle dage, var der tre vigtige datoer i den forbindelse.  Inden årets udgang kunne man indbetale ubegrænset restskat. Frem til 15. februar (om jeg husker ret) kunne man også indbetale et stort beløb og frem til 1. juli kunne man indbetale op til kr. 40.000.

Det system blev ændret for få år siden, til at man i stedet betaler en rente alt efter, hvor sent man betaler. Til gengæld kan man betale lige så meget, som man lyster.

Indbetaling af restskat før 3. juli

I år er fristen for indsendelse af selvangivelse for erhvervsdrivende den 3. juli. Dermed er 3. juli også sidste chance for at indbetale frivillig restskat. Man kan indbetale så meget det skal være, men SKAT beregner en rente af beløbet, som trækkes fra.

Den rente er 2% p.a. Indbetaler man lige omkring 1/7 kan man sige at renten reelt er 1% af det beløb man indbetaler, så kun de 99% tæller med i skatteberegningen.

Er restskatten kr. 100.000 skal man derfor indbetale ca. kr. 101.000 for at være dækket ind.

Men, det er stadig billigere end ikke at betale.

Indbetaling af restskat efter 3. juli

Har man ikke betale noget inden 3/7, så beregner SKAT et tillæg på 4% af hele beløbet. Er restskatten kr. 100.000 kommer der altså kr. 4.000 oveni.

Uanset om det hedder rente eller procenttillæg gælder, at man ikke kan trække beløbene fra i skat. Så, har man pengene, er der ingen grund til at vente med at betale.

Ovenstående gælder for personer. Selskabers skatteforløb er et helt andet.

No comments yet.

Skriv et svar