Revision, review eller ingenting?

Revisors kvalitetsstempel

Skal jeg have revision på mit regnskab, eller kan det gøres billigere? Det er et meget almindeligt spørgsmål, af gode grunde, for revision kan være dyrt. Men, hvad betyder revisors påtegning, og hvad kan man slippe for uden revision, ja måske helt uden revisor: Se om lempelse af revisionspligten.

Revisors underskrift er en kvalitetssikring af regnskabet; ligesom man giver så mange andre produkter et kvalitetsstempel – eller en smiley – så giver revisor sin vurdering af årsrapporten er retvisende, eller om der er risiko for fejl og mangler.

Revisors kvalitetsstempel kan fås nu i hele fire kvaliteter: Revision, udvidet gennemgang, review (gennemang) eller regnskabsmæssig assistance.

"alt="Revision giver den højeste grad af sikkerhed"

Revision

Revision er den fineste ydelse. I revision laver revisor en grundig gennemgang af regnskabet og vi skriver en påtegning, hvor vi skriver at regnskabet er retvisende – altså at vi mener det er OK. Man siger generelt at hvis der har været revision på et regnskab så er der 95-96% sikkerhed for at det er retvisende. Det er høj sikkerhed for at tallene er i orden. Det praktiske arbejde er naturligvis også mest omfattende. Vi har f.eks. ca. 250 checkspørgsmål vi skal i gennem i en revisionssag. Hvis vi kommer frem til, at der er fejl eller mangler, så kan de blive rettet inden regnskabet er færdigt. Kan man ikke det, så skriver vi i revisionspåtegningen, hvad der er galt. På den måde kan den, som læser regnskabet, være sikker på at får man revision af sit regnskab, så er der ikke tale om et glansbillede af regnskabet. Både godt og skidt skal med i påtegningen.

Udvidet gennemgang

En udvidet gennemgang er det nyeste produkt revisor har på hylden, da reglerne om udvidet gennemgang kun er fra december 2012. Udvidet gennemgang er i princippet et review (se nedenfor) + lidt flere kontroller. F.eks. kontrol af tingbogsoplysninger og afregning af mom/skat.

Revisor skriver i erklæringen om regnskabet er retvisende, men jo altså også at der er tale om udvidet gennemgang og ikke en fuld revision. Udvidet gennemgang kan vælges, hvor man gerne vil være lidt mere sikker, end ved review. Om det får den store værdi i praksis er ikke til at sige.

"alt="Review giver mellem grad af sikkerhed"

Et review giver sikkerhed for at regnskabet er uden væsentlige fejl

Review

Et review (på dansk: Gennemgang) er hurtigere og knap så grundigt. I reviewerklæringen i regnskabet skriver revisor at der “ikke er fundet væsentlige fejl.” Du kan regne med, at regnskabet i hovedsagen er OK. Og hvis ikke, så kan det fejlene jo rettes inden man slutter regnskabet, eller revisor skriver det i sin reviewerklæring. Mange selskaber og selvstændige kan udmærket klare sig med et review.

Det er lidt ligesom at have en bilforsikring: Vi har forsikringen for at dække mod de store skader, men små skader betaler vi selv over selvrisikoen. På samme måde så sikrer et review at man finder de store og vigtige fejl der betyder noget for regnskabet, medens mindre bogføringsfejl ikke nødvendigvis bliver rettet. Til gengæld har vi ca. 100 checkpunkter mindre, der skal gennemgås og så går det jo lidt hurtigere.

Revision og review er virksomhedens signal til omverdenen (banker, forretningsforbindelser, aktionærer og SKAT) om, at der styr på regnskabet.

 

Regnskabsmæssig assistance

Hvis ikke man vil have hverken revision eller review, så har vi som revisorer også en tredie billigere vare på hylden: Regnskabsmæssig assistance. Vi opstiller regnskabet og sørger for, at der er talt rigtigt sammen, men kontrollerer ikke noget. Regnskabet kan altså være rygende fuldt af fejl, som i yderste konsekvens kan koste dyrt for virksomheden, men det er prisen for, at man ikke vælger revision eller review.

Det forhindrer selvfølgelig ikke revisor i at fange nogle fejl, hvis vi ser dem. Men, nogen sikkerhed for at regnskabet er OK giver vi ikke. På den anden side, så er regnskabsmæssig assistance trods alt, at en fagkyndig, nemlig revisor, har læst tallene igennem. Det er dog noget.

En del virksomheder kan udmærket nøjes med assistance med regnskabsopstilling. Enten fordi et regnskab er meget let gennemskueligt og der ikke er så meget som kan gå galt. Eller fordi det er grundigt afstemt hos bogholder/revisor i forvejen.

Man har bare har brug for hjælp til at få lavet selve selve opstillingen, indberetningen og selvangivelsen. Det er fint nok.

Hvornår skal man vælge hvad?

Skal du bruge regnskabet til bank/kreditinstitutter så er revision eller review normalt at foretrække, for af få en sikkerhed om regnskabet. Er man flere ejere af et selskab eller et I/S, kan revision/review være at foretrække, så alle ejere er sikre på at det går rigtigt til.

Vil man bare gerne være sikker på, at regnskabet i rimelig god stand og det der oplyses til SKAT er korrekt, så er review en god mulighed.

Er man tryg ved bogføringen, måske fordi revisor har lavet den eller man selv har styr på det, så kan regnskabsmæssig assistance være alt rigeligt kombineret med at revisor også hjæper med at få selvangivelsen på plads.

Man skal stadig lave regnskab og selvangivelse.

Uanset om selskabet får revision, review eller ingenting, skal selskabet  stadig lave sit årsregnskab. Et årsregnskab, med en ledelsespåtegning og en ledelsesberetning som følger årsregnskabsloven. Derudover skal man  lave en selvangivelse (et skatteregnskab) som følger skattelovgivningen. Der ligger altså en nogle timers arbejde for revisor, uanset om man så får revision eller review oveni.

Kan en dygtig bogholder så ikke bare lave regnskabet? Måske, måske ikke. Jeg kender nogle der kan og nogle der ikke kan. Går man til revisor er man som udgangspunkt sikker på, at der er styr på lovgivningen. Også når den ændres, så man ikke bare gør “som vi gjorde sidste år” eller “som den gamle revisor gjorde.”

For folk som driver enkeltmandsvirksomhed eller i et I/S, gælder de samme muligheder for revision, udvidet gennemgang, review eller assistance. Der er bare ikke nogen lovkrav.

Krydset på selvangivelsen

Uanset hvad man vælger, skal der stadig afkrydses på selvangivelsen om der har været revisor med til at lave regnskab og hvilken påtegning revisor har givet regnskabet. Ligesom man skal oplyse om revisor har været med at beregne den skattepligtige indkomst. Det kan i sig selv give værdi.

, , , ,

No comments yet.

Skriv et svar