Revision, review eller ingenting?

Skal jeg have revision på mit regnskab? Eller kan det gøres billigere? Det er et meget almindeligt spørgsmål, af gode grunde, for revision kan være dyrt.

Men, hvad betyder revisors påtegning, og hvad kan man slippe for uden revision, ja måske helt uden revisor: Se om lempelse af revisionspligten.

Revisors underskrift er en kvalitetssikring af regnskabet; ligesom man giver så mange andre produkter et kvalitetsstempel – eller en smiley – så giver revisor sin vurdering af årsrapporten er retvisende eller om der er risiko for fejl og mangler.

Revisors kvalitetsstempel kan fås nu i hele fire kvaliteter: Revision, udvidet gennemgang, review (gennemang) eller regnskabsmæssig assistance.

Revision

Revision er den fineste ydelse. I revision laver revisor en grundig gennemgang af regnskabet og laver en påtegning, hvor man skriver at regnskabet er retvisende – altså at vi mener det er OK. Eller, man skriver, hvorfor det ikke er. Man siger generelt at hvis der har været revision på et regnskab så er der 95-96% sikkerhed for at det er retvisende. Det er høj sikkerhed for at tallene er i orden. Det praktiske arbejde er naturligvis også mest omfattende. Vi har f.eks. ca. 250 checkspørgsmål vi skal i gennem i en revisionssag.

Udvidet gennemgang

En udvidet gennemgang er det nyeste produkt revisor har på hylden, da reglerne om udvidet gennemgang kun er fra december 2012. Udvidet gennemgang er i princippet et review (se nedenfor) + lidt flere kontroller, f.eks. kontrol af tingbogsoplysninger og typisk tæt kontrol af debitorer.

Revisor skriver i erklæringen om regnskabet er retvisende, men jo altså også at der er tale om udvidet gennemgang og ikke en fuld revision. Udvidet gennemgang kan vælges, hvor man gerne vil være lidt mere sikker, end ved review, men om det får den store værdi i praksis er ikke til at sige.

Review

Review (gennemgang) er hurtigere og knap så grundig. I erklæringen i regnskabet skriver revisor at der “ikke er fundet væsentlige fejl.” Du kan regne med, at regnskabet i hovedsagen er OK. Og hvis ikke, så kan det fejlene jo rettes inden man slutter regnskabet, eller revisor skriver det i sin erklæring. Mange selskaber og selvstændige kan udmærket klare sig med et review.

Det er lidt ligesom at have en bilforsikringen: Vi har forsikringen for at dække mod de store skader, men små skader betaler vi selv over selvrisikoen. På samme måde så sikrer et review at man finder de store og vigtige fejl der betyder noget for regnskabet, medens mindre bogføringsfejl ikke nødvendgvis bliver rettet. Til gengæld har vi ca. 100 checkpunkter mindre, der skal gennemgås og så går det jo lidt hurtigere.

Revision og review er virksomhedens signal til omverdenen (banker, forretningsforbindelser, aktionærer og SKAT) om, at der styr på regnskabet.

Regnskabsmæssig assistance

Hvis ikke man vil have hverken revision eller review, så har vi som revisorer også en tredie vare på hylden: Regnskabsmæssig assistance. D.v.s. at revisor opstiller regnskabet og sørger for, at der er talt rigtigt sammen, men man kontrollerer ikke noget. Regnskabet kan altså være rygende fuldt af fejl som i yderste konsekvens kan koste dyrt for virksomheden, men det er prisen for, at man ikke vælger revision eller review.

Det forhindrer selvfølgelig ikke revisor i at fange nogle fejl, hvis vi ser dem, og få det rettet, men nogen sikkerhed overfor banker, SKAT m.v. for at regnskabet er OK giver revisor altså ikke.

Til gengæld er det hurtigere og billigere og revisor står inde for at opstillingen og sammentællinger/beregninger i selve opstillingen er sket som den skal.

En del virksomheder kan udmærket nøjes med assistance med regnskabsopstilling. Enten fordi et regnskab er meget let gennemskueligt og der ikke er så meget som kan gå galt. Eller fordi det er grundigt afstemt hos bogholderen. Man er sikker på tallene og har bare har brug for hjælp til at få lavet selve skabelonen for regnskabet eller en beregning i opstillingen. Det er fint nok.

Hvornår skal man vælge hvad?

Skal du bruge regnskabet til bank/kreditinstitutter så er revision eller review normalt at foretrække, for af få en sikkerhed om regnskabet. Er man flere ejere af et selskab eller et I/S, kan revision/review være at foretrække, så alle ejere er sikre på at det går rigtigt til.

Vil man bare gerne være sikker på, at regnskabet i rimelig god stand og det der oplyses til SKAT er korrekt, så er review en god mulighed.

Er man tryg ved bogføringen, måske fordi revisor har lavet den eller man selv har styr på det, så kan regnskabsmæssig assistance være alt rigeligt kombineret med at revisor også hjæper med at få selvangivelsen på plads.

Man skal stadig lave regnskab og selvangivelse.

Uanset om selskabet får revision, review eller ingenting, skal selskabet  stadig lave sit årsregnskab, d.v.s. mindst et årsregnskab og en ledelsespåtegning og det skal følge årsregnskabsloven. Derudover skal man  lave en selvangivelse (et skatteregnskab) som følger skattelovgivningen. Der ligger altså en nogle timers arbejde for revisor, uanset om man så får revision eller review oveni.

Kan en dygtig bogholder så ikke bare lave regnskabet? Måske, måske ikke. Jeg kender nogle der kan og nogle der ikke kan. Går man til revisor er man som udgangspunkt sikker på, at der er styr på lovgivningen – også når den ændres – og man ikke bare gør “som vi gjorde sidste år” eller “som den gamle revisor gjorde.”

For folk som driver enkeltmandsvirksomhed eller i et I/S, gælder de samme muligheder for revision, udvidet gennemgang, review eller assistance. Der er bare ikke nogen lovkrav.

Krydset på selvangivelsen

Uanset hvad man vælger, skal der stadig afkrydses på selvangivelsen om der har været revisor med til at lave regnskab og hvilken påtegning revisor har givet regnskabet og man skal oplyse om revisor har været med at beregne den skattepligtige indkomst.

, , , ,

No comments yet.

Skriv et svar