Sidste chance for at genoptage indkomsten 2013

Genoptage

Det lyder som noget lidt vanskeligt og det kan det også være. Men, i langt de fleste tilfælde er det at genoptage, jo bare at man har fundet nogle fejl, eller mangler, i et gammelt regnskab som bør rettes.

Når man skal genoptage en gammel selvangivelse, så er der en forældelsesfrist på 3 år og 4 måneder.

Det vil sige at man i realiteten kan gå tre år tilbage. Vil man f.eks. rette i selvangivelsen for år 2013, så er fristen: 2013 + 3 år og 4 måneder = 1. maj 2017. Så, fristen for genoptagelse er ved at løbe ud.

Så efter 1. maj 2017 kan man kun genoptage 2014 og 2015.

Hvilke ting er det, så man kan bede om genoptagelse for

Det er naturligvis fejl i regnskabet som kan rettes.

Har man fået skrevet et forkert tal for debitorer, eller fået trukket for store udgifter fra – eller fejlagtigt glemt indtægter, eller glemt at få fradrag for penge som man har tabt, så skal det naturligvis rettes.

Det er også mangler i regnskabet som kan rettes.

En mangel kan være, hvis indehaveren ikke har fået opgjort virksomhedens varelager, så er det jo en klar fejl. Et varelager skal jo regnes ind i regnskabet og beskattes.

Hvor store skal rettelserne være?

Skattemæssigt siger man, at en rettelse skal give værdi for over 5.000 kr. for at SKAT vil ændre skatteberegningen. Det synes også rimeligt, at der skal være en vis værdi i en rettelse, før man sætter det offentlige i gang.

Rettelser i årsrapporter

Skal du derimod rette og bede om at genoptage et selskabs årsrapport, så er det Erhvervsstyrelsen man skal have fat i. Der gælder reglen, at det skal være væsentligt for regnskabet, så der er ikke nogen fast retningslinie. Det kan være at en fejl på 50.000 kr. er væsentligt for et lille regnskab, men uvæsentligt for et stort regnskab.

 

 

No comments yet.

Skriv et svar