Årsregnskabet, hvad kræver det?

Hvad kræver det at lave årsregnskabet?

Hvad laver vi, når vi skal lave årsregnskabet for et selskab, bliver vi nogle gange spurgt. Gerne efterfulgt af “det kan jo ikke tage så lang tid,” hvis der ikke skal være revision?

Ja, ser man bort fra selve revision/reviewarbejdet, så er der nogle skal-opgaver, for at have et færdigt regnskab. Det er som regel følgende:

Pligtopgaver

1. Eventuelle efterposteringer til bogføringen, måske hele bogføringen, hvis ikke der er bogført i løbet af året. Ofte også beregning af afskrivninger og hensættelser.

2. Opstilling af årsregnskabet. D.v.s. indskrive tallene fra bogføringen i den skabelon som årsregnskabsloven kræver. Derudover skal ledelsen måske skrive en årsberetning og der skal laves visse noter til tallene m.v.

3. Bilag til selvangivelsen, for det jo sådan at noget der trækkes fra i flg. årsregnskabsloven ikke kan trækkes fra i skat, og omvendt (det er ikke revisors skyld – spørg Folketinget om logikken i det).

4. Udfylde/indberette selskabets selvangivelse, måske også sambeskatning, hvis der er flere selskabet som er samejet.

5. Skatteberegning og beregning af evt. sambeskatning mellem moder- og datterselskab.

6. Indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, efter vi har fået underskrifter.

Det er pligtopgaverne.

Tilvalg

Så kan man vælge:

7. Om man vil have en revisors erklæring om revision eller review – altså om revisor skal skrive om regnskabet er retvisende eller uden væsentlige fejl.

8. Evt. møde om regnskab, evt. ændringer til moms m.v. og hvad der nu ellers kan dukke op.

Med andre ord: Selvom man fravælger revision og slet ikke beder revisor om at se på tallene overhovedet, er der altså en hel række opgaver som stadig skal laves og det tager naturligvis tid.

At man har fravalgt revision betyder jo ikke også fravalg af årsregnskabsloven eller af skattereglerne. Der skal stadig laves et regnskab.

Vi har skrevet lidt her om forskelle på revision, review og regnskabsassistance.