Den ’nye’ regering vil afskaffe Multimedieskatten

Sådan lyder overskriften i dagens aviser.

Fra dinepenge.dk, “Regeringen afskaffer multimedieskat”:

“”Vi har ikke skat på håndværkeres redskaber. så vi finder det også helt naturligt, at vi fjerner skatten på teknologiske arbejdsredskaber. Multimedieskatten har været skadelig for fleksibiliteten på arbejdspladserne,” siger Økonomi- og Indenreigsminister, Margrethe Vestager.

Hun lover, at forslaget er fuldt finansieret af an skatteomlægning. Hun vil dog ikke afsløre, hvor pengene skal komme fra, før sløret bliver løftet for finanslovsforslaget på torsdag.

Ifølge Margrethe Vestager vil fri privattelefon, fladskærme til privaten eller andre dyre elektroniske apparater stadigvæk blive betragtet som et frynsegode, der skal beskattes.

I dag er det selve rådigheden over multimedier, man bliver beskattet af – det er ikke den faktiske benyttelse. Hvis jeg skal læse de citater lidt indad kunne det godt lyde som om, at regeringen ønsker at fjerne rådighedsbetragtningen, så det kun er den faktiske benyttelse. Men, det er rent gætværk fra min side.

Hvorom alting er, vil samtlige af vores klienter der i dag betaler Multimedieskat, på den ene eller anden måde fortsat skulle beskattes, alt efter hvordan regeringens forslag vil blive udmøntet.

Torsdag fremlægges regeringens finanslovsforslag, og på det tidspunkt er vi forhåbentligt klogere på, hvad regeringen vil.

, ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Den ’nye’ regering vil afskaffe Multimedieskatten | TwoStep Accounting - 01/11/2011

    […] Via revsbaek-revision.dk blog. […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.