E-conomic: begrænsede muligheder for flere samme bruger kan have flere regnskaber

Jeg stødte ind i et ret irriterende problem med e-conomic idag.

Vi har en klient der har flere virksomheder der fungerer uafhængigt af hinanden. Vi skal derfor have flere bogføringer kørende for klienten.

Revisorer og bogholdere har en særlig adgang til e-conomic, så vi kan administrere flere regnskaber med den samme bruger. Men det er kun professionelle der har denne adgang. Min klient med to bogføringer kan ikke – han skal have to forskellige login. Jeg talte med supporten der sagde, at de var villige til at lave samme login når man havde 3 bogholderier kørende på samme bruger.

Det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt. Jeg vil understrege – vi har ikke bedt om rabat eller noget – vi har alene bedt om at klienten i hverdagen ikke behøver at logge ind med forskellige login, da det besværliggør hans dagligdag.

I e-conomic har man mulighed for at tilknytte uendeligt antal brugere på administratorkonti. Så lige nu tænker jeg på at omgå begrænsningen ved om man kunne oprette klienten i vores system og kun give ham adgang til sine egne regnskaber. Så kan han få et login – ganske vidst igennem vores revisoradgang, men det kunne måske være den praktiske løsning.

,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.