Estimat, restskat og indbetaling på pension

Regnskabets time er kommet.

Skal du nå at indbetale på pensionsordning eller spare renter på restskat, er tiden kommet for at få lavet et estimat – et overslag over din indkomst – for året 2010.

Fra i år betaler man en dag-til-dag rente på restskat, hvorfor der allerede skal betales renter af restskat fra den 1. januar 2011. Derfor kan det ved en større restskat betale sig at beregne året skat og få indbetalt inden året er gået for at undgå renten på restskatten. Bemærk at renten på restskatten ikke er fradragsberettiget.

Endvidere kan det i mange tilfælde betale sig at indbetale på en ratepensionsordning, hvis man skal betale topskat.

Der findes mange måder at opstille et estimat på. En måde man kan gøre det på er f.eks. således:

Resultat af bogføringsbalance pr. 15. december kr. 230.000
Afskrivninger kr. -20.000
Omsætning rest december kr. 80.000
Udgifter rest december kr. -35.000

Skattepligtig indkomst kr. 255.000

Denne indkomst kan man så lave en skatteberegning på og sammenligne med sin forskudsopgørelse og bedømme om man skal indbetale noget mere skat eller måske indbetale på en pensionsordning.

Hvis man er i tvivl kan man kontakte sin revisor 😉

, , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.