Slut med ulovlige aktionærlån…

Det er ikke kun “Kasi-Jesper” som har lånt penge af sit selskab (hvilket han har, skal man tro dagspressen). Det er der mange selskabsejere som har, enten fordi man regulært har lånt pengene af selskabet, eller fordi en løbende mellemregning er blevet positiv så selskabet har penge tilgode hos ejere. Det kaldes ulovligt aktionærlån som er forbudt jf. selskabslovens § 210 og gælder både aktieselskaber og anpartsselskaber.

Det er der hidtil ikke sket så meget ved, i hvert fald i de fleste tilfælde, blot man har husket at  beregne en rente af lånet. Det laves nu om på med en lov, som har virkning fra 14. august 2012.

Lån som er stiftet efter denne dato, skal beskattes med det samme, på en af to måder:

Hvis man er ansat i selskabet (og det er mange anpartshavere /aktionærer jo), så skal der trækkes AM-bidrag og A-skat. Lånet anses altså som løn. Men, lånet jo er et nettobeløb (det der er lånt) så skal der jo lægges AM-bidrag og A-skat oveni. Selve lønbeløbet bliver derfor noget højere. Skatten skal falde med det samme, d.v.s. normalt med en ordinær lønkørsel for den måned, hvor man har lånt pengene.

Bestemmende indflydelse er f.eks. hvis man ejer over 50% af anparterne i selskabet, eller råder over 50% af stemmerettighederne, men det kan også være som direktør eller hvis der er aftaler på kryds og tværs i selskabet. Så, selvom man ikke jer over 50% kan man godt have bestemmende indflydelse alligevel, f.eks. hvis man også råder over andre aktionærers stemmeret.

Hvis man “bare” er aktionær bliver lånet beskattet som aktieudbytte. Det er måske lidt billigere end som løn, men stadig en dyr beskatning.

Hvis man er ansat direktør, gælder reglerne også og man skal beskattes som løn.

Husk at det ikke kun gælder rede penge. Hvis selskabet stiller sikkerhed for dig, kautionerer for dine lån eller man handler med selskabet på ikke-markedsmæssige vilkår, så kan der også være tale om aktionærlån. Altså, alle de situationer, hvor selskabet betaler eller gør noget for dig, uden modydelse. Det gælder også det man kalder nærtstående parter, f.eks. hvis det en ægtefælle eller familie til hovedaktionæren/direktøren som har fået pengene.

Skatten skal som sagt falde med det samme – ikke først i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og man kan altså ikke undgå skatten ved at indbetale pengene igen. Der ligger samtidig en lille fælde i loven, for hvis du betaler tilbage så kan selskabet godt få pengene udbetalt, men som løn” Man kan altså ikke få sine egne penge udbetalt igen, uden at betale A-skat, så det er en dårlig idé.

Gamle lån

Oprindeligt var der lagt op til, at lån der eksisterede inden den ny lov, fik man en frist til at afvikle. Det er dog taget ud af den endelige lov. Det vil sige at lån fra før 14. august 2012, er der stadig ikke nogen udløbsdato på. Men, der er nu hensigtsmæssigt at komme i gang med at betale lånet ned alligevel, for selvom det ikke er en del af de nye stramme regler, så er det stadig ulovligt og man kan måske forestille sig at Erhvervsstyrelsen og SKAT vil se nærmere på gamle lån også.

Der skal stadig beregnes renter på de gamle lån.

Pas på mellemregningen

Uanset hvad, så er læren af de ny regler: Lad være med aktionærlån og pas på at en eventuel mellemregning med selskabet ikke kommer i selskabets favør. Mange har en løbende mellemregning, fordi man nogle gange betaler udgifter for selskabet med private penge, f.eks. hvis selskabet ikke har et dankort, eller man bare lægger ud kontant.

Det kan man så få refunderet af selskabet senere, men nogle gange sker så det, at selskabet betaler private udgifter, f.eks. en del af en flybillet, eller man bruger selskabets penge til udbetalinger fordi selskabet måske har pengene stående på kontoen og det har man ikke selv. Den slags er fra nu af farligt, for så snart saldoen går i debet, d.v.s. selskabet netto har penge til gode, ja så er der tale om ulovligt aktionærlån. Så, pas på mellemregninger der pludseligt går den forkerte vej.

Alternativet til et aktionærlån, f.eks. at låne i banken, ja endda at låne i GE Moneybank eller et tilsvarende institut, vil fremover være en del billigere end at låne i sit eget selskab.

Man kan så undre sig over den ny hårde kurs overfor aktionærlånene al den stund at Folketinget selv, i forbindelse med den ny selskabslov overvejede om aktionærlån skulle gøres helt lovlige. Det blev dog ikke vedtaget, men mon ikke den ny hårde kurs skyldes det sædvanlige argument: At skatteministeren skal have flere penge i kassen.

,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.