Revisors kvalitetskontrol

Vi skriver fra tid til anden til vores kunder om hint og andet og henviser til, at et givent dokument der skal underskrives af kunden, er en del af vores kvalitetssikring.

Revisortilsynet har netop offentliggjort sin årlige redegørelse for 2010 (ja, 2010 – selvom 2011 jo er ved at gå på hæld).

Jeg kunne godt tænke mig at dvæle lidt ved, hvad kvalitetssikring egentlig er for en størrelse.

Til at understøtte vores arbejde anvender vi en række tjeklister.

Tjeklisterne kan f.eks. være en liste over hvad vi skal tjekke, når vi skal lave når vi bogføring. F.eks. bogføring af multimedieskat for indehavere, tjekke at debitorer stemmer med en ekstern liste, at bogføringens bankkonto stemmer med bankudtog osv. (Det minder mig om, at vi på et tidspunkt nok burde lægge en liste ud til fri afbenyttelse med alle de områder, man skal være opmærksom på, når man bogfører).

Der, hvor vi virkelig skal lave mange tjeklister er på ”erklæringsopgaver ” – dvs. når vi laver et regnskab med påtegning om revision eller review. Her skal vi i tjeklisterne skrive og dokumentere at vi har tjekket pantforhold, har tjekket bankbeholdningen med eksterne oplysninger (f.eks. en årsopgørelse) osv.

I dag kører man med et mere eller mindre standardiseret system for, hvordan man kvalitetssikrer erklæringsopgaver. I ”gamle dage” – før man implementerede internationale regnskabsstandarder – skulle man selvfølgelig også kvalitetssikre sine regnskaber ved at skrive noget om, hvad man havde tjekket og sikre man havde nogle revisionsbeviser for det (revisionsbevis = dokumentation – f.eks. kopi af årsopgørelse, revisors egen liste, da revisor talte varelager efter osv.), men meget var ladt op til den enkelte revisor selv at bestemme, hvad der var tilstrækkeligt arbejde på en opgave. Så i stedet for at skulle køre stringent efter nogle tjeklister over, hvad man skal undersøge og finde revisionsbevis for, lod man i stedet ”den sunde fornuft” råde, og så valgte revisor selv, hvad han ville undersøge og dokumentere.

De kvalitetspapirer vi har, vores kunder nok lægger mest mærke til er at vi skal have skriftlige aftaler med klienterne om opgave- og ansvarsfordelingen (principielt er det let nok – ansvaret hviler som udgangspunkt på klienten selv). Derudover bør vi også indhente ledelseserklæringer, hvori ledelsen erklærer i punktform at have givet os alle de informationer, vi har bedt om.

I 2009 var der en hel del virksomheder der endnu ikke havde implementeret et kvalitetsstyringssystem. Da revisortilsynet kom på tilsyn, opdagede dette, og fik delt bøder i 100.000 kr. størrelsen ud, har det hjulpet en del på det. Men, det er fortsat langt fra alle revisorer der har implementeret systemerne til fulde, og jeg har også på et tidspunkt overtaget en kunde, hvor jeg fik alt hvad den gamle revisor havde lavet – inkl. ledelseserklæringen, hvor man kunne se det var en dummy, hvori der i stedet for kundens navn bare stod ”Ledelsens regnskabserklæring for [SELSKAB B ApS] for perioden …”, kan man se, at langt fra alle tager det lige alvorligt.

Jeg vil understrege at vi tager kvalitetsstyringen meget alvorligt her på kontoret, men jeg kan godt forstå at en revisor fra tid til anden kan finde på at springe lidt let henover listerne og de underlæggende arbejdspapirer. For listerne har en tendens til at fjerne fokus fra, hvad der er væsentligt til at få fokus på at udfylde alle de mange felter og arbejdspapirer.

I rapporten fra Revisortilsynet har de gennemført 178 kontroller. 46% har ifølge undersøgelsen fået en ”reaktion” fra revisortilsynet. 22% af de samlede kontroller blev sendt videre til Revisornævnet.

At man i næsten halvdelen af de gennemgåede virksomheder har en ”reaktion”, mens ’kun’ 22% er sendt videre til Revisornævnet tror jeg netop er et symptom på, at revisors arbejde oftest er godt nok, men der blot mangler at blive udfyldt tilstrækkeligt med tjeklister.

Going Concern

Et af de fokusområder jeg synes er positivt man har set på, er Going Concern – om de virksomheder, revisor skriver erklæringer på, er i stand til at fortsætte driften. Det er en af de steder, hvor revisor rent faktisk skaber en stor værdi for regnskabslæseren.

I disse år, hvor mange virksomheder går konkurs, er der fokus på, om revisor har forholdt sig kritisk til dette. Og det afslører kontrollen at revisorerne har været lidt dårlige til.

Som revisor er det selvfølgelig en svær balancegang at skulle forholde sig kritisk til going concern.

For, hvis revisor skriver at der er problemer i sin revisionspåtegning, kan det hurtigt blive et selvopfyldende profeti. Når man som kunde/leverandør/bankmand læser et regnskab, hvor revisor er i tvivl om selskabet har evne til at fortsætte bliver de selvfølgelig også i tvivl – og reagerer måske mere på at revisor forholder sig kritisk, fremfor at se på, hvordan tallene ser ud.

Revisortilsynet har i 12 tilfælde udtalt kritik vedr. Going Concern.

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.