Sjov med selvangivelsesfristen for selskaber

Normalt er det sådan, at selvangivelsen for et selskab skal indsendes senest 6 måneder efter regnskabsåret er afsluttet. D.v.s. hvis man slutter regnskab d. 30. juni 2014, så skulle selvangivelsen være inde senest 31. december 2014.

Men, SKAT er jo igang med en større digitalisering – den slags man mener giver forenkling og hurtigere behandling – for selskaber. Derfor kan man ikke indsende selvangivelser for 2014 endnu, men først til foråret.

Den frist ser nu ud til at blive yderligere udskudt, nemlig til 1. september 2015. Nu må vi se om det bliver vedtaget, men det gør det jo nok. På sin vis er det da OK at få bedre tid til at lave selvangivelsen, men det er jo en pukkel som selskaber – og revisorer – skubber foran os.

 

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.