Tid til frivillig a/contoskat for selskaber

Nu er det tid til a/contoskat for selskaber.

A/contoskat for selskaber forfalder i to rater, hhv. til marts og nu den 20. november 2013.

SKAT har, for de fleste selskaber, fastsat et beløb i ordinær a/contoskat, men derudover kan selskabet selv bestemme at betale mere frivilligt. Det er en god idé, hvis man allerede nu ved, at skatten for 2013 kommer til at overstige det, som SKAT har beregnet.

Får man restskat for 2013, skal den betales i november 2014. Men, der kommer en strafrente på 3,9% oveni. Den rente kan selskabet ikke trække fra i skat.

En restskat på f.eks. kr. 100.000 giver altså kr. 3.900 oveni i straf. Hvis man har penge stående på kontoen nu, vil det derfor normalt være en god forretning at indbetale de kr. 100.000 frivilligt nu, som a/contoskat den 20. november.

SKAT tager godt nok et ”gebyr” på 0,1% af det beløb man indbetaler. Så reelt bliver en indbetaling på kr. 100.000 til kr. 99.900 når man tæller skatten sammen på årsopgørelsen. Men, det er jo stadig noget billigere end at betale strafrenten.

Hvor god en forretning er det så?

Ja, når man tænker på at strafrenten på 3,9% ikke kan trækkes fra, så svarer det til at man har en effektiv rente på 5,07%, når man regner skatten med. Med andre ord: Har selskabet penge stående i banken som forrentes med mindre end 5,07% er det en fordel at indbetale a/contoskat.

Skal man derimod ud og låne pengene i banken til at betale a/contoskat skal man se på, hvilken rente der betales i banken. Betaler man over 5,07% er det en dårlig forretning at låne pengene for at betale skatten nu, men betaler man mindre end 5,07% er det en god forretning. Hvor god/dårlig en forretning det er, afhænger selvfølgelig af den konkrete rente.

Indbetalingen sker vi skattekonto.

Vil man betale frivillig a/contoskat, skal man først indberette til SKAT, hvor meget det er. Det sker på tastselv under punktet selvangivelse.  Man skriver der, hvor meget der skal indbetales og man får så en betalingskode til brug i netbanken.

Og, husk endelig først at indberette beløbet og så indbetale bagefter. Ellers ved SKAT ikke, at det som selskabet indbetaler er frivillig a/contoskat (som beskrevet i et tidligere blogindlæg).

Se mere på skat.dk

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.