Tidsfrister i foråret 2016

I denne tid får vi spørgsmål om tidsfrister omkring selvangivelse og skat i 2016.

I korte træk ser det således ud:

Indberetninger for personer:

Personlige skatteoplysninger i skattemappen indsamles fra 1. januar og frem. De kommer ind i skattemappen løbende.

Årsopgørelsen for 2015 er klar pr. 14. marts 2016, hvis man er lønmodtager og man kan indtaste ændringer til årsopgørelsen frem til 1. maj 2016.

Efter 11. maj kan man få genoptaget sin årsopgørelse, f.eks. hvis man har glemt at indtaste noget.

Er du selvstændig får man i stedet for en årsopgørelse et servicebrev og man kan indtaste ændringer.  Indtaster man inden 31. marts kommer årsopgørelsen derefter. Selvstændige kan indtaste ændringer helt frem til 1. juli og årsopgørelsen kommer – sædvanligvis – med det samme derefter.

Fristen pr. 1. juli gælder også begrænset skattepligtige, udenlandsk indkomst og folk der har anpartsprojekter.

Er man gift med en selvstændig, er din egen selvangivelsesfrist automatisk også 1. juli

Indbetaling af restskat:

Restskat kan indbetales frem til 1. juli ubegrænset, men med fradrag af dag-til-dag rente. Efter 1. juli kommer restskatten som ordinær restskat med procenttillæg, d.v.s. + 4,2% oveni skatten. Restskatten opkræves over 3 måneder i efteråret. Beløb under kr. 19.000 overføres automatisk til forskudsopgørelsen 2017.

Indberetninger for selskaber:
Selskabers selvangivelser skal indsendes senest 1. september 2016, d.v.s. selskaber for indkomståret 2016. Der er ligesom sidste år givet en udvidet frist til dem.

 

 

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.