Tjek forskudsopgørelsen

En god idé, men sjældent gjort: Checkke forskudsopgørelse for renteudgifterne. Mange selvstændige er naturligvis obs på forskudsopgørelsen når det gælder, hvad SKAT mener overskuddet af virksomhed bliver næste år, det påvirker jo B-skatte raterne direkte.

Mere overset er, hvad SKAT tror vores renteudgifter bliver næste år, navnlig på realkredit. SKAT regner på tallet fra forrige år, men i disse år, hvor mange lån bliver rentetilpasset en gange årligt, så kan det ændre sig hurtigt.

Har man f.eks. et halvgammelt F3 eller F5 lån der rentetilpasses nu, så kan man sagtens forvente en pæn nedsættelse af renten og dermed mindre renteudgift. Det har SKAT selvfølgelig ikke set komme, så det er ikke indregnet i 2014-forskuddet. Ergo betaler man for lidt i skat i løbet af 2014 fordi rentefradraget er for stort, og kan dermed risikere en restskat.

Det er derfor en god idé at se renteudgiften på forskudsskemaet efter, når ens realkreditlån er rentetilpasset. Samt få sat rentefradraget ned, hvis renten er blevet lavere siden sidst.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.