Ulovlige kapitalerlån bliver lovlige – og dog!
Nu er aktionærlån (kapitalejerlån) blevet lovlige i selskabslovens forstand. Men, træerne vokser ikke ind i himlen, hvilket denne artikel vil beskrive.
Der er basalt set 3 måder af få penge ud af sit selskab på:
- Løn
- Udbytte
- Overføre direkte fra selskabets konto til din egen konto/betale private udgifter med selskabets penge.
Indtil 31. december 2024 var metode 3 ulovlig. Det stod direkte i selskabslovens § 210, at man måtte ikke som kapitalejer låne penge af sit eget firma. Udover kapitalejeren, som ejer anparterne/aktierne i selskabet, gjaldt det også familie m.v. som var tætte relationer med selskabets ejer.
Det er nu lavet om, så kapitalerlejerlån er lovlige. Men, ingen roser uden torne, og det er der også her.
Lån skal beskattes
Lånet skal beskattes
Låner du f.eks kr. 100.000 af dit selskab, kan det godt være lovligt (mere om det senere), men set fra Skattestyrelsens perspektiv, så er det ikke “bare” et lån. Det er penge, du har hævet fra dit selskab. De penge skal du beskattes af. Med andre ord vil Skat som udgangspunkt mene, at du skal betale almindelig indkomstskat af pengene.
Så, har du lånt kr. 100.000 og du ligger i topskatten, så koster det i runde tal ca. kr. 55.000 i skat. Af penge, du jo stadigvæk skylder dit selskab. Gælden forsvinder ikke, fordi der bliver beskattet.
Allerede her bliver det jo ret meget mindre interessant, at låne penge af sit selskab. Det virker ikke videre logisk at Folketinget med selskabsloven i hånden siger: “Du må gerne låne af dit selskab,” og Folketinget med skatteloven i hånden siger: “Du skal beskattes som om det er løn, hvis du låner.” Men, sådan er det. Tal med dit lokalefolketingsmedlem om det!
Hvad er et lovligt lån
Hvis vi ser bort fra det med skatten, så er der selskabsretsligt nogle betingelser for, at et lån kan gives lovligt til kapitalejeren.
For det første: Det skal være forsvarligt. Selskabet skal have penge til at gøre det, både i likvider og i egenkapital. Hvis selskabet ikke har penge til at give dig et lån, kan man ikke låne af sit eget selskab. Man må ikke låne af sit eget selskab, hvis det bliver til ulempe for selskabet. F.eks. hvis selskabet ikke kan betale sin moms, fordi det har lånt penge til dig personligt.
For det andet. Lånet skal være på markedsvilkår. Du må ikke låne til en kunstig lave rente af dit eget selskab. Hvis du i banken skulle have betalt 11% i rente, kan man ikke låne “af sig selv” ved at at låne i sit eget selskab til 2%.
For det tredie: Du må ikke låne på andres bekostning. Hvis der f.eks. er 4 ejere af et selskab, så må den ene ejer ikke få et lån, på de andres bekostning. F.eks. hvis den ene ejer låner en halv million af selskabet og selskabet efterfølgende går konkurs. Så har den ene ejer jo fået en fordel, som de andre kommer til at miste penge på.
For det fjerde: Lånet skal være besluttet. Man kan ikke bare fredag eftermiddag hæve kr. 20.000 på banken og låne til sig selv. Der skal være en beslutning om at yde lånet og der skal være en skriftlig låneaftale.
Så konklusionen er fortsat: Lad være med at låne af dit eget selskab. Det koster skat og man risikerer ikke at have det formelle på plads.
Almindelige udlæg
Udlæg kan refunderes
Hvis du på dit selskabs vegne har haft nogle udlæg, og dermed brugt nogle af dine egne penge på at købe ting til selskabet, må du naturligvis gerne få dine penge igen.
Langt de fleste har sådan en almindelig mellemregningskonto med sit selskab. Men, pas på ikke at komme til at skylde selskabet penge, for så risikerer det at falde i kategorien ulovlige lån, f.eks. fordi der ikke er lavet skriftlig aftale om det.
Finder Skat ud af det?
Så kan man jo tænke: Når det bare er mig som kapitalejer der låner af mit eget 100% ejede selskab: Er der så nogen, der finder ud af det?
Svaret er ja: Det er der.
Dels skal kapitalejerlån stå oplyst i årsrapporten, så både Erhvervsstyrelsen og Skat kan se det.
Dels skal revisor se på det i sin revision af selskabets regnskab, hvis man ved gennemgangen ser at de formelle krav ikke er opfyldt. Og så er der stadig en indberetningsforpligtelse omkring hvidvask.
Endeligt så kan store overførsler fra selskabets konto til ejerens konto i sig selv jo gøre, at banken indberetter til hvidvask.
Så hellere tage udbytte i stedet for!
Se også Revisorinformerer fra 1. kvartal 2025 og Erhvervsstyrelsens info.
Artiklen oprindeligt fra 4/5 20211. Opdateret 28/2 2025.
At: “staten forsøger at undgå aktionærlån”– eller en lignende tilstand – javist MEN hvilken lov overtræder borgeren der ??
Hvilken straffelov forbyder aktionærlån?
Hvis det ikke er forbudt ved lov kan Skat reelt ikke gøre noget imod borgeren.
Ifølge forvaltningsloven kan forvaltningen kun påbyde borgerne det der direkte står i loven————-hvor står aktionær / anpartshaver låneforbuddet i loven??
Hej Thorkil
Reglerne om at der ikke må ydes aktionærlån fremgår af den ny selskabslov § 210, hvor man formulerer det således: “Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet”. Det er hovedreglen.
Med andre ord, man må ikke låne i selskabet til sig selv, hvis man er ejer, direktør eller i øvrigt nært beslægtet med.
Så er der undtagelser med lån til personale (uden bestemmende indflydelse) og der er undtagelse hvis selskabet låner dig penge til at købe selskabet for, men hovedreglen er fortsat at aktionærlån er ulovlige, ligesom det var i den tidligere lovgivning.
Jeg har med interesse læst ovenstående.
Må et selskab der er uafhængig af et andet selskab men har samme direktør låne penge af hinanden.
Her tænker jeg kun selskaberne imellem.
Med venlig hilsen,
Jørn
Hej Jørn
Hvis selskaberne er uafhængige af hinanden – d.v.s. der er ikke noget ejerskab mellem selskaber, f.eks. moder/datter – så mener jeg det er lån på almindelige vilkår. Man kan sige at direktøren har en vis indflydelse på, om selskab A vil låne ud til selskab B, men så længe det er på almindelig kommerciel basis og pengene ikke videre udlånes til direktøren, tænker jeg ikke der er aktionærlån i det.