Revsbæk Revision – statsautoriseret revisor
Velkommen hos Revsbæk Revision. Hos os bliver du kunde hos et mindre revisionsfirma. Vi har udgangspunkt i kontoret i Næstved og mødekontor i København. Derfor skriver vi revisionsfirma i København og Næstved.
Hos os er personlig betjening er en selvfølgelighed. Vi leverer løsninger med hjælp fra en kompetent medarbejderstab med en statsautoriseret revisor i spidsen. Vi har fokus på den optimale løsning og at få gjort tingene ordenligt, så du er tryg ved dit regnskab og skatten, uden at timetaxameteret løber helt løbsk.
Selvom vi har til huse i Næstved har vi kunder over hele landet og mange i hovedstadsområdet.
Vi forsøger altid at rådgive dig så godt som muligt, uanset om du kommer med et årsregnskab, et forældrekøb, er selvstændig, eller har helt andre ting vi skal se på. Vi er aldrig længere væk end en mail eller et telefonopkald.
Historie og kompetencer
Revisionsfirmaet så dagens lys i 1993 stiftet af Søren Revsbæk, der samme år fik registrering som registreret revisor. Efter et uddannelsesforløb 2014-2015 og eksaminer i efteråret 2015 er titlen skiftet ud med statsautoriseret revisor. Af denne grund er kontoret nu et statsautoriseret revisionskontor.
Firmaet er i perioden vokset, primært ved organisk vækst og anbefalinger, efter den meget personlige mund-til-mund-metode.
Hos Revsbæk Revision har vi p.t. én statsautoriseret revisor, to revisorer, en økonomiassistent og to trainees (som det hedder, når man ikke er elev, men alligevel under uddannelse). Vi deltager i løbende efter- og videreuddannelse, så vi holder os skarpe på hvad der i lovgivningen, men også hvordan man udfører arbejdet bedst i praksis.
Hos Revsbæk Revision prøver vi altid at tage udgangspunkt i, hvad der er behov for, hos hver enkelt kunde. Så du ikke får for lidt, men heller ikke betaler for noget, der ikke er brug for.
Vi er et lille revisionsfirma, men vi er samtidig medlem af Kreston Danmark, som er en del af Kreston Global og har på den måde nem kontakt til viden og faglig sparring med kollegager.
Vi tilbyder:
- Vi udfører revision og review både for selskaber og personlige virksomheder.
- Vi laver bogføring til moms, opstiller regnskab og laver selvangivelsen for personlige virksomheder.
- Vi opstiller årsrapporten, når det gælder selskaber og indberetter til Erhvervsstyrelsen, samt alt vedrørende selskabets selvangivelse, udbytteindberetning m.v. fra start til slut.
- Vi opstiller og reviderer regnskab for projekter.
- Vi reviderer regnskab for foreninger og andelsboliger.
- Vi udfører også skatterådgivning.
- Vi hjælper med budgetlægning.
- Vi hjælper bogføringen og momsregnskabet.
- Vi hjælper med lønkørsel.
- Vi hjælper med genoptagelse for selskaber under tvangsopløsning
- Vi laver revisorerklæringer på taxitilladelser og varebilstilladelser.
- og meget mere, men der er også ting vi ikke laver og så henviser vi til en specialist.
Revisionsfirma i København og Næstved med bredt branchekendskab
Revsbæk Revision har erfaring fra mange brancher. Vi er revisor for virksomheder indenfor f.eks. design, arkitekter, psykologer, IT, håndværk, rejsebureau, advokater, dyrlæger, kommunikation, alternative behandlere, foreninger, vognmænd, konsulenter, mindre butikker, grossistvirksomheder, mekanikere m.v.
Som revisor kender man noget til det meste og står derfor også klar til at hjælpe dig. Derudover har vi hjulpet en række iværksættere gennem tiden, men vi har også tid til den lille virksomhed som gerne vil vokse.
Dertil kommer at vi er revisor for en række kunder som udlejer lejligheder, typisk forældrekøb, hvor vi laver det årlige regnskab og selvangivelse med virksomhedsordning og indberetter selvangivelsen til skat.
Velkommen hos os
Hovedparten af vores kunder bor i dag i København og resten af hovedstadsområdet og selvfølgelig nogle lokalt omkring Næstved. Det betyder dog ikke, at vi kun arbejder for kunder i København, for vi opererer i hele landet.
Det meste kommunikation sker elektronisk, så fysisk afstand gradvist betyder mindre og mindre. Nogle kunder ser vi ofte, andre kun med års mellemrum, fordi det hele klares via mail og Dropbox.
Vi indretter os fleksibelt, efter hvad der passer bedst for dig og vi sætter en dyd i den professionelle tilgængelighed. Tag kontakt til os og få vejledning, rådgivning og et uforpligtigende tilbud, hvis dette ønskes.
Se vores almindelige forretningsbetingelser her.
Medarbejderne
Søren Revsbæk, Statsautoriseret revisor (Wikipedia artikel)
Søren er kontorets indehaver er født i 1968, fik HD i 1991 og blev registreret revisor i 1993. Kontoret blev etableret samme år. I november 2015 tog Søren eksamen som statsautoriseret revisor, efter revisorloven åbnede for den mulighed.
Søren har desuden været underviser på Regnskabsskolen og er medforfatter til bogen om fradrag i skat og moms og har skrevet bogen om skat for selvstændige. Søren er desuden medforfatter på bogen om Årsafslutning i bogholderiet.
Søren bor i Næstved by og har sideløbende været medlem af Næstved Byråd i 32 år, men holdt op ved udgangen af 2021.
Marianne Rosenbeck, revisor
Marianne er merkonom i regnskabsvæsen og har mange års erfaring med bogføring og regnskab fra det private erhvervsliv.
Marianne blev i foråret 2018 uddannet til revisorassistent. Marianne beskæftiger sig primært med revisions- og reviewopgaver, regnskabsopgaver samt bogføring, moms og løn.
Jane Mathiasen, revisor
Jane har en baggrund som finansøkonom og er uddannet på revisionskontoret. Janes primære arbejdsområder er bogføring, moms, årsrapporter og årsregnskab.
Diana Ramku, revisor
Diana arbejder som revisor og kommer med en regnskabsuddannelse fra Albanien. Diana arbejder med de fleste bogføringsopgaver, afstemninger og årsrapporter for selskaber.
Cecilie Lieberkind
Cecilie er trainee på kontoret og arbejder primært med bogføring og afstemninger, men også på erklæringer til taxi- og varebilstilladelser.
Leila Suliman
Leila er trainee. Hun har en baggrund fra Syrien og har fulgt sprogskole medens hun har assisteret på kontoret med forskellige opgaver. Hun arbejder mest med bogføring og afstemninger.
Læs vore Almindelige forretningsbetingelser.