Når selskabet kommer under tvangsopløsning

Tvangsopløsning og genoptagelse

Hvis ens selskab kommer under tvangsopløsning, kan man i langt de fleste tilfælde søge om en genoptagelse. Det vil sige få selskabet slettet fra tvangsopløsning og overført til normal drift igen. Denne artikel beskriver lidt om vilkårene for det og hvordan man kan bede Erhvervsstyrelsen genoptage selskabet til normal drift.

Hvad er tvangsopløsning

Ordet “tvangsopløsning” betyder jo at lukke dit selskab med tvang. Det er en hård reaktion, men i de fleste tilfælde kan man godt reparere på situationen, før man kommer så langt at selskabet bliver lukket. I praksis sker der det, at Erhvervsstyrelsen vil oversende selskabet til Skifteretten til tvangsopløsning, d.v.s. skrive til Skifteretten om at lukke selskabet. Så vil skifteretten indkalde selskabets ledelse til retsmøde og gå i gang med at lukke selskabet. Typisk sker der det, at Skifteretten udpeger en likvidator – en advokat – til at lukke selskabet.

Ingen ledelse før selskabet er genoptaget

Fra det tidspunkt som Erhvervsstyrelsen oversender selskabet til tvangsopløsning, kan direktøren i selskabet ikke længere bestemme. Direktion, og evt. bestyrelse, bliver simpelthen automatisk sat fra bestillingen ved at blive afmeldt i CVR-registeret. Det gør Erhvervsstyrelsen. Det kan være ret bøvlet og er endnu en grund til at gå i gang med genoptagelse hurtigt, så man kan få tilmeldt en direktion/bestyrelse igen.

Revisor kan hjælpe med genoptagelse

Hos Revsbæk Revision hjælper vi gerne med at lave et overblik over, hvad der skal til for at genoptage selskabet, når det er kommet under tvangsopløsning. Altså at selskabet kommer tilbage til normal igen og kan køre videre.

De to hyppigste årsager til at et selskab sendes til tvangsopløsning, er enten at man mangler at indsende årsrapport, eller at selskabet ikke har en direktør. Lad os se lidt på det:

Hvis regnskabet ikke er indsendt

Hvis årsregnskabet ikke bliver indsendt, bliver selskabet tvangsopløst

Efter sommer, og efter Jul, dukker der som regel en række selskaber frem, som ikke har indsendt årsrapport. Har man ikke lavet regnskabet til tiden, får man først en rykker. Bliver der slet ikke indsendt nogen årsrapport, så vil selskabet gå til tvangsopløsning.

Selskabet får samtidigt det lille “u/tvangsopløsning” føjet til sit navn. For nogle selskaber er det helt på sin plads. For andre er der bare sket det, at selskabet ikke har fået indsendt regnskabet til tiden, og så er det jo ærgerligt, hvis virksomheden pludselig trues med lukning.

I gamle dage – for 3-4 år siden – sendte Erhvervsstyrelsen flere rykkerbreve pr. post til selskaberne, når regnskabet ikke var indsendt senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Rykkerbrevene var på papir. Nu sender man kun et rykkerbrev og kommer pr. e-boks.

Det giver to problemer. Dels at indehaveren nemt kan overse et elektronisk brev. Dels at mange selskaber – navnlig holdingselskaber – ikke lige har haft styr på det med e-boks, for man har normalt ikke nogen kommunikation med det offentlige omkring holdingselskabet. Det er selvfølgelig noget sløseri, men selv selskabsdirektører er jo bare mennesker, der kan overse at få skaffet et nem-ID.

Dels har mange selskaber har fravalgt, ikke bare revision, men helt fravalgt at få hjælp fra en revisor. Dermed er der heller ikke nogen anden, husker virksomheden på, at der skal indsendes regnskab. Altså kan man simpelthen komme til at overse tidsfristen for årsregnskabet.

Hvis der ikke er registreret legale eller reelle ejere

Hvis der ikke er registreret legale eller reelle ejere, kan selskabet også blive tvangsopløst. Reelle ejere er en oplysning om, hvem der ejer selskabet. Hvem der er “bagmanden” som man ville have sagt i en Olsen Banden film. Måske ejes dit selskab af et holdingselskab, som du selv ejer. Så er du den reelle ejer af begge selskaber, både holdingselskabet og driftselskabet, og det skal oplyses i Erhvervsstyrelsens register så man kan se det, hvis man slår op på cvr.dk.

Efteråret 2018 var en hård tid for mange virksomhedsejere, fordi der ikke har været registreret reelle ejere af selskabet. Så blev selskabet automatisk oversendt til tvangsopløsning. Krav om at registrere selskabets reelle ejere blev indført i det offentlige ejerregister for et par år siden, udover registrering af legale ejere fra 2014. Det giver stadig lidt udfordringer.

Andre grunde til tvangsopløsning

Et selskab kan også blive sendt til tvangsopløsning af andre årsager end manglende regnskab.

Det kan f.eks. være, fordi der ikke er registreret en direktør for selskabet. Man skulle tro, at det er der jo altid, men måske har den gamle direktør frameldt sig og man har ikke fået registreret en ny.

Tvangsopløsning kan også ske, hvis selskabet ikke kan findes på den adresse, som er oplyst i CVR-registeret.

Eller, hvis selskabets revisor har frameldt sig som revisor. Vel at mærke, hvis selskabet får revision. Det hænder jo at man måske vil skifte revisor, eller revisor og selskabet bare kommer uoverens. Når revisor fratræder, så skal der vælges en ny revisor. Sker det ikke, så kan det også være grund til at selskabet bliver tvangsopløst.

Manglende regnskab, manglende legale ejere, reelle ejere, manglende direktør o.s.v. kan gøre, at Erhvervsstyrelsen vil tvangsopløse selskabet.

Proceduren for at genoptage selskabet er imidlertid den samme, uanset årsagen for tvangsopløsning.

Genoptagelse – hvis du vil genoptage normal drift

Før det går så galt, at Skifteretten (i København: Sø- og Handelsretten) opløser selskabet, kan man nå at bede om en genoptagelse. Altså at selskabet kan fortsætte uændret. Gør man det, kan alt blive som før, så det vælger mange at gøre.

Genoptagelse har tre forudsætninger:

  • At der ikke er ulovligt aktionærlån og
  • At egenkapitalen er til stede på det tidspunkt, man beslutter sig for at genoptage.
  • At selskabet ikke i forvejen har været under tvangsopløsning indenfor de seneste 5 år.

For at genoptage selskabet, skal revisor lave en erklæring om, at der ikke er ulovligt aktionærlån og at egenkapitalen er på plads.

Så tænker nogle: Det er jo nemt nok, vi ser bare på egenkapitalen i regnskabet, eller vi ser lige på bankkontoen om der er mindst 40.000 kr, og så er det på plads; men helt så nemt er det ikke.

Det er nemlig nu, hvor selskabet skal genoptages, kapitalen skal være på plads. D.v.s. hvis man søger om genoptagelse f.eks. pr. 10. december, så skal egenkapitalen være på plads den 10. december. Uanset, hvad der i øvrigt står i sidste års regnskab. Der kan jo være sket meget, siden sidste års regnskab.

Hvis anpartskapitalen f.eks. er kr. 40.000 og værdierne er anparter i et datterselskab, er det heller ikke nok bare at tage datterselskabets seneste årsrapport og se, hvordan det så ud dengang. Så skal vi se på datterselskabets værdi nu.

Egenkapitalen i årsrapporten, f.eks. pr. 31.12. kan naturligvis være en indikation, men vil du genoptage selskabet, skal der laves et stykke revisorarbejde for at dokumentere, at egenkapitalen findes nu

Revisors erklæring

Derfor er genoptagelse ikke altid “bare lige” at lave en erklæring. Heller ikke selvom revisor kun skal dokumentere en anpartskapital på kr. 40.000 i et lille ApS. Der ligger et regulært revisionsarbejde bagved som skal laves.

For at gøre det, skal bogføringen være á jour og afstemt og revisor skal tjekke selskabets værdier og gæld. Det kan være nemt nok, hvis balancen kun består af penge i banken, men er der debitorer, varelager, maskiner, kreditorer, momsgæld o.s.v. så er det straks en større opgave.

Revisorregningen er naturligvis ærgerlige penge for virksomheden. Ikke mindst, hvis man i forvejen skal betale bøde, for at indsende årsrapporten for sent og måske også selvangivelsen for sent. Til gengæld får man det for pengene, at man får sit selskab til at fungere igen og det har langt større værdi.

Det skal dog siges, at er der kun få værdier i selskabet, ja så kan det måske være lige så nemt, bare at lade det lukke.

Når revisors erklæring er på plads, og regnskabet er indberettet, så kan man bede Erhvervsstyrelsen om genoptagelse. Det sker elektronisk og er f.s.v. overskueligt nok, men det kan vare lidt tid, før Erhvervsstyrelsen færdigbehandler sagen. Til gengæld så vil proceduren hos Skifteretten gå i stå, når anmodningen om genoptagelse er indsendt.

Og, så skal man naturligvis sørge for at indsende årsregnskabet, hvis det var det, som manglede og vælge direktør.

Tidsfristerne

Der er 3 måneders tidsfrist for genoptage selskabet

Fra Erhvervsstyrelsen oversender selskabet til tvangsopløsning, har man 3 måneder til at søge om genoptagelse af selskabet. Det er en absolut frist og kan ikke forlænges.

Men, det betyder ikke, at man har “god tid,” fordi der er tre måneder at løbe på. Skifteretten/Sø- og Handelsretten, kan nemlig godt indkalde selskabets ledelse til retsmøde kort tid efter Erhvervsstyrelsen har kontaktet dem.

Det betyder ikke, at tre måneders fristen ophører, men hvis Skifteretten f.eks. når at udpege en likvidator, så skal likvidator også ind over sagen og give lov til at selskabet genoptages. Det kaldes at likvidator skal give sit samtykke og koster naturligvis ekstra.

Så moralen her er: Gå i gang med det samme. Lad ikke tiden gå, for pludseligt får du travlt.

Huskeliste til genoptagelse

Er det gået talt og selskabet er kommet under tvangsopløsning, og skal genoptages, så er en god huskeliste:

  • sørg for at bogføringen hurtigt bliver ført up to date
  • sørg for at bogføringen bliver afstemt så godt som muligt
  • kontakt hurtigt revisor, så I kan få gang i processen

Husk regnskabet næste år

En morale er naturligvis også: Sørg for at få indsendt regnskabet til tiden (og gerne med bistand fra en revisor).

 

 

Trackbacks/Pingbacks

  1. Indberette årsregnskab, hvornår er det nu? - Revsbæk Revision - 17/12/2018

    […] Indleverer man slet ikke, så vil selskabet komme under tvangsopløsning og man skal i gang med en genoptagelse. Det er en besværlig affære, som jeg har skrevet om her. […]

  2. Nye regler for omregistrering af IVS – Revsbæk Revision - 01/12/2020

    […] IVS´et er kommet under tvangsopløsning, så kan man dog ikke nøjes med at sætte anpartskapitalen op til kr. 40.000. Så er det stadig […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.