Når selskabet kommer under tvangsopløsning

Tvangsopløsning og genoptagelse

Hvis ens selskab kommer under tvangsopløsning, kan man i langt de fleste tilfælde søge om en genoptagelse. Det vil sige få selskabet slettet fra tvangsopløsning og overført til normal drift igen. Denne artikel beskriver lidt om vilkårene for det. Ordet “tvangsopløsning” betyder jo at lukke dit selskab med tvang og det er en hård reaktion, men i de fleste tilfælde kan man godt reparere på situationen, før man kommer til at selskabet bliver lukket.

Revisor kan hjælpe

Hos Revsbæk Revision hjælper vi gerne med at lave et overblik over, hvad der skal til for at lave en genoptagelse af selskabet, når det er kommet under tvangsopløsning.

De to hyppigste årsager til at et selskab sendes til tvangsopløsning, er enten at man mangler at indsende årsrapport, eller at selskabet ikke har registreret reelle ejere.

Hvis regnskabet ikke er indsendt

Det har været en hård sommer for en række virksomhedsejere, som ikke har fået indsendt regnskab til tiden. Problemet er jo, at hvis ikke man gør det, så vil Erhvervsstyrelsen oversende selskabet til Skifteretten til tvangsopløsning, d.v.s. bede Retten om at lukke selskabet.

Selskabet får samtidigt det lille “u/tvangsopløsning” føjet til sit navn. For nogle selskaber er det helt på sin plads. For andre er der bare sket det, at selskabet ikke har fået indsendt regnskabet til tiden, og så er det jo ærgerligt, hvis virksomheden pludselig trues med lukning. Det er sket for mange IVS´er.

I gamle dage – for et par år siden – sendte Erhvervsstyrelsen flere rykkerbreve til selskaberne, når regnskabet ikke var indsendt senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Rykkerbrevene var på papir. Nu sender man kun et rykkerbrev og kommer pr. e-boks.

Det giver to problemer. Dels at indehaveren nemt kan overse et elektronisk brev. Dels at mange selskaber – navnlig holdingselskaber – ikke lige har haft styr på det med e-boks, for man har normalt ikke nogen kommunikation med det offentlige vedrørende holdingselskabet. Det er selvfølgelig noget sløseri, men selv selskabsdirektører er jo bare mennesker, der kan overse at få skaffet en nem-ID.

Endelig er der det tredie forhold, at mange selskaber har fravalgt, ikke bare revision, men helt fravalgt at få hjælp fra en revisor. Dermed er der heller ikke nogen anden, husker virksomheden på, at der skal indsendes regnskab.

Hvis der ikke er registreret reelle ejere

Hvad er i grunden reelle ejere? Ja, reelle ejere er en oplysning om, hvem der ejer selskabet. Hvem der er “bagmanden” som man ville have sagt i en Olsen Banden film. Måske ejes dit selskab af et holdingselskab, som du selv ejer. Så er du den reelle ejer af begge selskaber, både holdingselskabet og driftselskabet, og det skal oplyses i Erhvervsstyrelsens register så man kan se det, hvis man slår op på cvr.dk.

Efteråret 2018 er blevet en hård tid for mange virksomhedsejere, fordi der ikke har været registreret reelle ejere af selskabet. Så bliver selskabet automatisk oversendt til tvangsopløsning i november/december 2018. Krav om at registrere selskabets reelle ejere blev indført i det offentlige ejerregister for et par år siden, udover registrering af legale ejere fra 2014.

I 2018 er registrering af reelle ejere blevet lovpligtigt så det er ret nyt. Gør man det ikke, er konsekvensen at Erhvervsstyrelsen vil lukke selskabet.

Proceduren for at genoptage selskabet er imidlertid den samme, uanset årsagen for tvangsopløsning.

Genoptagelse

Men, før det går så galt, at Skifteretten (i København: Sø- og Handelsretten) opløser selskabet, kan man nå at bede om det som kaldes genoptagelse. Altså at selskabet kan fortsætte uændret. Gør man det, kan alt blive som ført, så det vælger mange at prøve.

Genoptagelse har to forudsætninger:

  • At der ikke er ulovligt aktionærlån og
  • At egenkapitalen er til stede på det tidspunkt, man beslutter sig for at genoptage.

Disse to ting skal en revisor skrive under på. Derudover skal eventuelt årsregnskab jo indsendes.

Så tænker nogle: Det er jo nemt nok, vi ser bare på egenkapitalen i regnskabet og så er det på plads; men helt så nemt er det ikke. For, det er jo nu, hvor selskabet skal genoptages, kapitalen skal være på plads. D.v.s. hvis man søger om genoptagelse f.eks. pr. 10. december 2018, så skal kapitalen være til stede den 10. december 2018. Uanset, hvad der i øvrigt står i sidste årsrapport. Der kan jo være sket meget, siden sidste årsrapport.

Hvis anpartskapitalen f.eks. er kr. 50.000 og værdierne er anparter i et datterselskab, er der ikke nok bare at tage datterselskabets seneste årsrapport og se, hvordan det så ud dengang.

Egenkapitalen i årsrapporten pr. 31.12.2017. er en indikation, naturligvis, men man er også nødt til at se på hvad datterselskabets anparter er værd nu. Det vil i praksis sige, at man skal se på bogføringen, der skal være helt up to date og den skal checkkes.

Revisors erklæring

Derfor er genoptagelse ikke altid “bare lige” at lave en erklæring. Heller ikke selvom anpartskapitalen måske kun er kr, 1,00 i et IVS. Der ligger et regulært stykke revisionsarbejde bagved og tilsvarende pris, naturligvis.

Det er ærgerlige penge for virksomheden. Ikke mindst, hvis man i forvejen skal betale bøde, for at indsende årsrapporten for sent. Til gengæld får man det for pengene, at man får sit selskab til at fungere igen og det har langt større værdi. Det skal dog siges, at er der kun få værdier i selskabet, ja så kan det måske være lige så nemt, bare at lade det lukke.

Når revisors erklæring er på plads, og regnskabet er indberettet, så kan man bede Erhvervsstyrelsen om genoptagelse. Det sker elektronisk og er f.s.v. overskueligt nok, men det kan vare nogen tid, før Erhvervsstyrelsen behandler sagen. Til gengæld så vil proceduren hos Skifteretten gå i stå, når anmodningen om genoptagelse er indsendt.

Tidsfristerne

3 måneders tidsfrist for genoptagelse

Fra Erhvervsstyrelsen oversender selskabet til tvangsopløsning, har man 3 måneder til at søge om genoptagelse af selskabet. Det er en absolut frist og kan ikke forlænges.

Men, det betyder ikke, at man har “god tid,” fordi der er tre måneder at løbe på. Skifteretten/Sø- og Handelsretten, kan nemlig godt nå at indkalde selskabets ledelse til retsmøde inden der er gået tre måneder. Det betyder ikke, at tre månedersfristen ophører, men hvis Skifteretten f.eks. når at udpege en likvidator, så skal likvidator også ind over sagen.

Så moralen her er: Gå i gang med det samme. Lad ikke tiden gå, for pludseligt får du travlt.

Husk regnskabet næste år

En morale er naturligvis også: Sørg for at få indsendt regnskabet til tiden (og gerne med bistand fra en revisor).

Er det gået galt, så sørg for at alt materiale er up to date, så man hurtigt kan lave en anmodning om genoptagelse – og så skal fristen for årsregnskab ind i kalenderen til næste år og helst et par måneder før fristen udløber.

Problemet med reelle ejere

Til gengæld så bør problemet med, at mange ikke har registreret reelle ejere forsvinde af sig selv. Nu skal reelle ejere nemlig registreres når man stifter selskabet og så løber vi ikke ind i, at man glemmer det.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Indberette årsregnskab, hvornår er det nu? - Revsbæk Revision - 17/12/2018

    […] Indleverer man slet ikke, så vil selskabet komme under tvangsopløsning og man skal i gang med en genoptagelse. Det er en besværlig affære, som jeg har skrevet om her. […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.