Hvilken revisorerklæring skal man vælge: Revision, udvidet gennemgang, review eller assistance?
Skal regnskabet revideres, eller kan det gøres billigere? Det er et meget almindeligt spørgsmål, af gode grunde, for revision kan være dyrt.
Revisors underskrift er en kvalitetssikring af regnskabet; ligesom man giver så mange andre produkter et kvalitetsstempel – eller en smiley – så giver revisor sin vurdering af om årsrapporten er retvisende, eller om der er risiko for fejl og mangler.
Revisors kvalitetsstempel kan fås nu i hele fire kvaliteter:
- Revision
- Udvidet gennemgang
- Review (gennemgang) eller
- (Regnskabsmæssig) assistance
FSR har lavet en opstilling over, hvad de enkelte ting betyder. Den kan ses her og nedenfor er min uddybning.
Revision = høj grad af sikkerhed, men også dyrest.
Hvilken revisorerklæring: Revision
Revision er den fineste ydelse. I revision laver revisor en grundig gennemgang af regnskabet og vi skriver en påtegning, hvor vi skriver at regnskabet er retvisende – det regnskabssprog for at vi mener det er OK.
Man siger generelt, at hvis der har været revision på et regnskab så er der 95-96% sikkerhed for at det er retvisende. Det er høj sikkerhed for at tallene er i orden. Det praktiske arbejde er naturligvis også mest omfattende.
Vi har f.eks. ca. 250 checkspørgsmål vi skal i gennem i en revisionssag og der bliver stadigt flere. Hvis vi kommer frem til, at der er fejl eller mangler, så kan de blive rettet inden regnskabet er færdigt. Kan man ikke det, så skriver vi i revisionspåtegningen, hvad der er galt. På den måde kan den, som læser regnskabet, være sikker på at får man revision af sit regnskab, så er der ikke tale om et glansbillede af regnskabet. Både godt og skidt skal med i påtegningen. Arbejdsmæssigt for revisor, er revision ved at være en ret tung omgang og derfor også noget, som stiger i pris i disse år.
Hvilken revisorerklæring: Udvidet gennemgang
En udvidet gennemgang er det nyeste produkt revisor har på hylden, da reglerne om udvidet gennemgang kun er fra december 2012. Det er en særlig dansk ordning, som man ikke kender i udlandet som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen og FSR.
Overfor Erhvervsstyrelsen tæller udvidet gennemgang ligesom revision. Har altså samme værdi som revision.
Men, arbejdet med udvidet gennemgang er mindre og derfor er der mange selskaber, som i disse år skifter fra revision til udvidet gennemgang. Udvidet gennemgang er i princippet et review (se nedenfor) + flere kontroller. F.eks. kontrol af tingbogsoplysninger og afregning af moms/skat.
Revisor skriver i erklæringen om regnskabet er retvisende, men jo altså også at der er tale om udvidet gennemgang og ikke en fuld revision. Udvidet gennemgang kan fint vælges i stedet for revision og det er absolut vores anbefaling. Eller i de tilfælde, hvor man gerne vil være lidt mere sikker, end ved review. Link til den særlige standard her.
Review giver sikkerhed for at regnskabet er uden væsentlige fejl
Hvilken revisorerklæring: Review
Et review (på dansk: Gennemgang) er hurtigere og knap så grundigt. I reviewerklæringen i regnskabet skriver revisor at der “ikke er fundet væsentlige fejl.” Du kan regne med, at regnskabet i hovedsagen er OK. Og hvis ikke, så kan fejlene jo rettes, inden man slutter regnskabet, eller revisor skriver det i sin reviewerklæring.
Mange selskaber og selvstændige kan udmærket klare sig med et review.
Får man et review, så kan man være sikker på at de store fejl, der betyder noget for regnskabet bliver rettet.Mindre bogføringsfejl bliver ikke nødvendigvis bliver rettet. Til gengæld har vi ca. 100 checkpunkter mindre, der skal gennemgås og så går det jo lidt hurtigere.
Revision og review er virksomhedens signal til omverdenen (banker, forretningsforbindelser, aktionærer og SKAT) om, at der styr på regnskabet.
Hvilken revisorerklæring: Assistance
Hvis ikke man vil have hverken revision eller review, så har vi som revisorer også en tredie og noget billigere vare på hylden: Regnskabsmæssig assistance.
Det betyder at vi opstiller årsregnskabet og sørger for, at der er talt rigtigt sammen, men kontrollerer ikke noget. Regnskabet kan altså være rygende fuldt af fejl, som i yderste konsekvens kan koste dyrt for virksomheden, men det er prisen for, at man ikke vælger revision eller review.
Bliver fejl så ikke rettet når revisor bare laver assistance?
At der laves regnskabsmæssig assistance forhindrer selvfølgelig ikke revisor i at fange fejl når vi ser dem. Og, ser vi fejl, så skal de naturligvis rettes. Enten af kunden eller af os. Samtidig har en fagmand – nemlig revisoren – læst tallene igennem og forholdt sig til det. Det er dog også noget. Men, nogen sikkerhed for at regnskabet giver vi ikke, så skal man op i review eller revision.
Fanger man væsentlige fejl, skal de rettes også i erklæring om assistance.
Omvendt er det også sådan, at hvis regnskabet er helt “hul i hovedet” om man så må sige, så skal revisor fratræde opgaven. Så kan vi ikke skrive under på en revisorerklæring om assistance. På den måde er erklæringen om assistance alligevel noget værd, bare fordi revisor vil lave den. Det virker måske lidt teknisk, men når revisor sætter sit navn, er det en slags kvalitetsstempel – også selvom vi i princippet slet ikke siger noget om regnskabet.
En del virksomheder kan udmærket nøjes med assistance med regnskabsopstilling. Enten fordi et regnskab er meget let gennemskueligt og der ikke er så meget som kan gå galt. Eller fordi det er grundigt afstemt hos bogholder/revisor i forvejen.
Man har bare har brug for hjælp til at få lavet selve selve opstillingen, indberetningen og selvangivelsen. Det er fint nok.
Hvornår skal man vælge hvad?
Skal du bruge regnskabet til bank/kreditinstitutter så er revision eller review normalt at foretrække, for at give en sikkerhed for tallene. Er man flere ejere af et selskab, eller et I/S, kan revision/review være at foretrække, så alle ejere er sikre på at det går rigtigt til.
Vil man bare gerne være sikker på, at regnskabet i rimelig god stand og det der oplyses til Skattestyrelsen er korrekt, så er både assistance og review en god mulighed.
Er man tryg ved bogføringen, måske fordi revisor har lavet den eller man selv har styr på det, så er regnskabsmæssig assistance være alt rigeligt, kombineret med at revisor også hjælper med at få selvangivelsen på plads.
Hvilken revisorerklæring laver vi selv mest af?
Her på kontoret har vi klienter i alle fire kategorier. Samlet set så er ca. en trediedel af de erklæringer vi laver på årsrapporter, erklæringer med sikkerhed: Revision, review eller udvidet gennemgang. Den anden halvdel er erklæringer om assistance. Det siger noget om, at mange virksomheder fint kan nøjes med assistance, men at der også er en nogle, som gerne vil have lidt mere tryghed og dermed en bedre erklæring.
Uanset revisorerklæring: Man skal stadig lave regnskab og oplysningsskema (selvangivelse).
Uanset om selskabet får revision, review eller ingenting, skal selskabet stadig lave sit årsregnskab. Et årsregnskab, med en ledelsespåtegning og en ledelsesberetning som følger årsregnskabsloven.
Derudover skal man lave en selvangivelse (et skatteregnskab) som følger skattelovgivningen. Der ligger altså en nogle timers arbejde for revisor, uanset om man så får revision eller review oveni.
Kan en dygtig bogholder så ikke bare lave regnskabet? Jeg kender nogle der kan og nogle der ikke kan. Går man til revisor er man som udgangspunkt sikker på, at der er styr på regnskabet. Også når den ændres, så man ikke bare gør “som vi gjorde sidste år” eller “som den gamle revisor gjorde” for mange år siden
For de, som driver enkeltmandsvirksomhed eller har andel i et I/S, gælder de samme muligheder for revision, udvidet gennemgang, review eller assistance. Der er bare ikke nogen lovkrav.
Hvem må underskrive en revisorerklæring?
Uanset hvilken revisorerklæring, er det kun godkendte revisorer der må underskrive regnskaber til Erhvervsstyrelsen. Det har vi skrevet lidt om her.
Krydset på selvangivelsen
Ja, en godkendt revisor har opgjort indkomsten
Uanset om man er enkeltmandsvirksomhed eller selskab, skal der jo indsendes en selvangivelse til Skat.
På den selvangivelse, skal der krydses af, om regnskabet er lavet af en revisor. Desuden krydser man af hvilken erklæring har revisor lavet og om der er forbehold i erklæringen.
På selvangivelser for selskaber, krydser man også af, om revisor har været med at beregne den skattepligtige indkomst.
Med andre ord: Overfor skat givet det også værdi, at der har været en revisor med. Ellers ville de vel ikke spørge om det.
Kontakt revisor
Uanset hvilken erklæring, så giver det tryghed at der har været en godkendt revisor med til at lave regnskabet (budget, selvangivelse eller hvad det ellers kan være). Ikke at revisorer ikke også laver fejl, eller tolker lovgivningen forkert. Det sker også for statsautoriserede og registrerede revisorer, men vi er underlagt kvalitetsstyring, uddannelseskrav og en statslig kontrol, der gør, at de godkendte revisorer hele tiden skal være oppe “på beatet” fagligt og uddannelsesmæssigt. Det giver en god tryghed.
Kontakt gerne Revsbæk Revision for en snak om regnskab og hvad vi kan hjælpe med. Og prisen: Det står der lidt om her.
Se FSRs kort over godkendte revisorer i Danmark. Se hvilke revisorer, der er med i Kreston Danmark.