Der er basalt set 3 måder af få penge ud af sit selskab på:
- Løn
- Udbytte
- Overføre direkte fra selskabets konto til din egen konto / tage penge fra selskabets kasse og putte i din egen lomme
Hvis ikke du i forvejen har et tilgodehavende i dit selskab, er metode 3 ulovlig.
Dvs. at hvis du på dit selskabs vegne har haft nogle udlæg, og dermed brugt nogle af dine egne penge på at købe ting til selskabet, må du naturligvis gerne få dine penge igen – hvis ikke du har penge tilgode, vil du, når du hæver penge fra dit selskab, komme til at skylde selskabet penge – og det er ulovligt.
I efteråret lavede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og SKAT en kampagne hvor 30 selskaber blev udtaget og gennemgået for ulovlige aktionærlån.
Årsagen til, Skat har en særlig interesse for ulovlige aktionærlån er simpel:
- Af lønnen betaler du 56,1% i marginalskat
- Af udbytte betaler du mellem 28 og 42%
- Af et lån betaler du 0% i skat.
Derfor har man som kapitalejer en kraftig interesse i at kunne låne i sit eget selskab, mens Skat har en interesse i, man ikke låner i sit eget selskab – og af den årsag er det også forbudt.
Konsekvens
Når det er kriminelt har det selvfølgelig en konsekvens – om end vi i regnskabsbranchen kun sporadisk oplever det.
Når Skat opdager et ulovligt aktionærlån kræver de at der sker en forrentning af lånet.
De kræver i reglen en rente efter reglerne om forsikring betaling med tillæg af 2%. I skrivende stund svarer det til en rente på 10,05%. Det er skattemæssigt en lidt kostbar affære – det er en lidt teknisk forklaring, men før man har fået pengene tilbage igen som hovedaktionær forsvinder nogle af pengene ned i Skats lommer.
Hvis/når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opdager lånet sker der straks mere alvorlig ting. Så kræver de ikke alene at lånet forrentes – men også at det tilbagebetales snarrest muligt. Er man kommet galt af sted og ved et uheld har fået finansieret en privat bil, et sommerhus, et hus eller noget andet, og derfor skylder sig selskab et større beløb, kan man få alvorlige problemer.
Ud over at man skal ud og skaffe en masse penge til at indbetale til sit selskab, risikerer man også en bøde – typisk på 5% af lånets størrelse.
Må et selskab slet ikke låne penge ud?
Jo selvfølgelig må de det. Bare ikke til hovedaktionæren og dens nærstående parter. En nærstående selskabet gerne må låne ud til er et moderselskab – dvs. hvis man har et selskab der ejer mere end 50% af kapitalen.
Når man overvejer mulighederne og konsekvenserne omkring anpartshaverlån, kan det ofte være nemmest at forstå de danske regler, hvis man tænker på (Jeg gentager hvad jeg skrev før)
- Af lønnen betaler du 56,1% i marginalskat
- Af udbytte betaler du mellem 28 og 42%
- Af et lån betaler du 0% i skat.
Altså forsøger staten at undgå det sidste scenarie.
At: “staten forsøger at undgå aktionærlån”– eller en lignende tilstand – javist MEN hvilken lov overtræder borgeren der ??
Hvilken straffelov forbyder aktionærlån?
Hvis det ikke er forbudt ved lov kan Skat reelt ikke gøre noget imod borgeren.
Ifølge forvaltningsloven kan forvaltningen kun påbyde borgerne det der direkte står i loven————-hvor står aktionær / anpartshaver låneforbuddet i loven??
Hej Thorkil
Reglerne om at der ikke må ydes aktionærlån fremgår af den ny selskabslov § 210, hvor man formulerer det således: “Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet”. Det er hovedreglen.
Med andre ord, man må ikke låne i selskabet til sig selv, hvis man er ejer, direktør eller i øvrigt nært beslægtet med.
Så er der undtagelser med lån til personale (uden bestemmende indflydelse) og der er undtagelse hvis selskabet låner dig penge til at købe selskabet for, men hovedreglen er fortsat at aktionærlån er ulovlige, ligesom det var i den tidligere lovgivning.
Jeg har med interesse læst ovenstående.
Må et selskab der er uafhængig af et andet selskab men har samme direktør låne penge af hinanden.
Her tænker jeg kun selskaberne imellem.
Med venlig hilsen,
Jørn
Hej Jørn
Hvis selskaberne er uafhængige af hinanden – d.v.s. der er ikke noget ejerskab mellem selskaber, f.eks. moder/datter – så mener jeg det er lån på almindelige vilkår. Man kan sige at direktøren har en vis indflydelse på, om selskab A vil låne ud til selskab B, men så længe det er på almindelig kommerciel basis og pengene ikke videre udlånes til direktøren, tænker jeg ikke der er aktionærlån i det.