Bogføring og revisor

Hvor meget bogføring skal du lave?

Hvor meget man har brug for at gøre med sin bogføring, afhænger af omfanget af virksomheden. Små virksomheder, hvor det meste kører over banken, kan måske nøjes med bogføring hvert halve år eller hvert kvartal.

Selve bogføringen består af alle transaktioner i virksomheden – dvs.

  • Kasseopgørelsen, altså ind- og udbetalinger der er sket kontant
  • Andre indtægter, som ikke fremgår af kasseoptællingen (f.eks. via banken)
  • Andre omkostninger der ikke fremgår af kasseoptællingen (f.eks. via banken)
  • Opgørelse af debitorer (tilgodehavender)
  • Opgørelse af kreditorer (gæld til vareleverandører, Skat osv.)
  • Opgørelse af varelager
  • Mv.

Hvor ofte?

Hvor meget man har brug for at gøre med sin bogføring, afhænger af omfanget af virksomheden. Små virksomheder, hvor det meste kører over banken, kan måske nøjes med bogføring hvert halve år eller hvert kvartal.

Er der mange bilag – og navnlig, hvis der er også er mange kontanter – så er hyppigere bogføring en god idé. Dels for at holde styr på pengene, men også for at sørge for at bogholderiet ikke “vokser en over hovedet.”

Typisk tager bogføringen udgangspunkt i, hvor tit man skal betale moms: Månedligt/kvartalsvist/halvårligt.

Er man ikke momsregistreret kan man i princippet nøjes med at få ordnet bogføring til årsregnskabet.

Arbejdsdeling

Kan revisor lave bogføring eller kun de store regnskaber? Ja, vi kan godt stå for virksomhedens bogføring. Eller vi kan henvise til en af de kyndige bogholdere vi samarbejder med. Hvad der passer bedst, afhænger af den konkrete situation, men skal vi bogføre har vi typisk tre modeller vi kører efter:

Bogføringen kan vi foretage. Det kan vi gøre ud fra 3 modeller:

  • Revisor klarer det hele
  • Revisor klarer noget
  • Revisor ser det efter

1. Revisor klarer al bogføring

Her kan du i princippet komme med dit regnskabsmateriale i en skotøjsæske (det er set) eller en plasticpose (det er også set), eller måske elektronisk via dropbox og så klarer vi resten. Men, man kan spare noget ved at aflevere materialet nogenlunde sorteret, idet vi ellers skal i gang med at sortere materialet. Vi vil derefter bogføre på baggrund af elektronisk kontoudtog fra banken og at gøre det mest effektivt og hurtigt.

Man kan forbedre sit materiale i steps ved i første omgang at sætte det i mapper, dernæst kan man sætte det i datoorden, og til sidst kan man på de ikke helt så indlysende bilag skrive på, hvad de er anvendt til.

2. Revisorer klarer noget

Løsningen for dig der f.eks. selv laver en kassekladde til revisor eller indtaster i et bogføringsprogram samt nummerer bilag og sætter dem i datoorden.

Eventuelt konterer du også posterne selv, d.v.s. skriver hvad type indtægt / udgift der er tale om – i bogføringen bruger man et nummer, der så er koden for, hvad type indtægt / udgift der er tale om.

3. Revisor ser det efter

Det er løsningen for kunden der selv har styr på bogføringen. Her tilrettelægger og laver kunden selv bogføring.

Når vi ser det efter retter vi måske et par småfejl der kan opstå ved at der bliver fratrukket moms på udgifter der ikke kan fratrækkes moms på, flytter nogle omkostninger hen, hvor de hører til.

Dette er i reglen den billigste løsning for kunden og man laver i reglen det bedste bogholderi fordi kunden i højere grad end vi ved, hvad de forskellige ting er brugt til – f.eks. om en dims der er købt er noget varekøb, vedligehold af lokale eller noget administrativt.

Hvad er mest effektivt?

Hvad er du god til? Hvad synes du er spændende? Hvad tjener du dine penge på?

Hvis svaret er: Bogføring og bogholderi, så er der ingen grund til at du beder en revisor eller bogholder klare det.

Men, hvis du derimod ikke rigtigt har tid, ikke får det gjort, ikke synes det er spændende at bogføre: Så brug tiden på det du er bedst til: At drive din virksomhed og lad nogle andre klare bogføringen.

Man kan altid spørge: Koster det mere at få bogført hos en professionel, end jeg selv kan tjene ved at udføre arbejde?

Hvis man gør rent til 160 kr. i timen som underentreprenør, kan det måske godt betale sig at bikse med bogføringen selvom man skal bruge dobbelt så langt tid som revisor skal, men hvis man f.eks. udfakturerer  300 – 400 kr. i timen, ville man ret få ekstra udfakturerede timer kunne tjene det en god bogføring koster.

Priseksempler

Det kan være vanskeligt at komme med et generelt bud på, hvad en bogføring kommer til at koste.

Prisen afhænger helt og aldeles af, hvor kompleks bogføringen er og hvor god orden materialet er i.

Et fyldt ringbind vil kunne blive bogført på et sted mellem 4,5 og 7,5 timer til et sted mellem 425 – 575 kr. pr. time, alt efter arbejdsform og bogholders erfaring og hurtighed her på kontoret.

Så leverer vi: En kommenteret og afstemt balance, kontokort og momstallene – i rette tid inden indberetningsfrister.

Hvad har revisor brug for?

For at lave bogføringen har vi brug for:

  • Evt. tidligere revisor / bogholders regnskab/balance pr. afslutningsdag
  • Bilag (regninger fra leverandører og dine salgsfaktura mv.)
  • Kontoudtog – gerne i elektronisk i CSV format. De fleste netbanker tilbyder man kan eksportere sine bankposteringer. Alternativt kan man kopiere posteringerne ud i et Excel regneark.
  • Evt. kasseopgørelse
  • Evt. lønbilag
  • Evt. liste over debitorer (dine tilgodehavender)
  • Evt. liste over kreditorer (leverandører af varer og tjenesteydelser du skylder penge)
  • Andet – er du i tvivl om revisor skal have det, så giv ham det hellere og spørg om det skal med, end vi mangler noget

Ved regnskabsårets afslutning har vi endvidere brug for

  • Lagerliste (liste over varelager med angivelse af antal stk. indkøbspris pr. stk. og angivelse af evt. ukurante (varer der ikke kan sælges, eller kun kan sælges til en nedsat pris) varer.
  • Evt. liste over igangværende arbejder (større projekter du har været i gang med, men ved regnskabsårets afslutning ikke har skrevet regning til endnu)