Ny bogføringslov og digitale bilag

Så blev den ny bogføringslov vedtaget i maj 2022. Her vil vi give et kort overblik over, hvad det betyder og hvornår.

Grundlæggende i ny bogføringslov fra 1. juli 2022

Fra den 1. juli 2022 gælder, at man udvider definitionen af regnskabsmateriale. Det er ikke længere kun bilag, kontoudtog, kontrakter m.v. som vi kender det, men også:

  • dokumentation for oplysninger i regnskabets noter og ledelsesberetningen
  • dokumentation for skøn og vurderinger til regnskabet.

I almindelig tale betyder det, at beregninger for lagerværdi, igangværende arbejder, antal ansatte og hvad der nu ellers oplyses i en årsrapport også er omfattet af bogføringsloven og det betyder det skal gemmes i 5 år.

Tidsfrist for afstemninger

I den ny bogføringslov gælder også fra 1. juli 2022, en tidsfrist for afstemninger af lovpligtige indberetninger. Det vil sige moms, A-skat, lønsumsafgift, årsrapporter m.v. Afstemningen af de tal skal nu foretages senest på datoen for udløbet af indberetningsfristen. Skal man angive moms 1. september, skal afstemningen altså være gennemført 1. september og ikke først 2. september. Man kan ikke (det har man nu aldrig kunnet) angive på slump, men man kan heller ikke nøjes med at tælle sammen og så afstemme senere.

Digitale bilag

Der har været meget tale om at bilag fremover skal opbevares digitalt. Der skal scannes eller fotograferes eller sendes elektronisk. Det indføres pr. 1. januar 2024 for selskaber og pr. 1. januar 2026 for personlige virksomheder, så man har lidt tid at løbe på endnu.

Slut med fysiske bilag

Digital opbevaring betyder, at man skal bruge et bogføringssystem, hvor man kan uploade bilagene til systemet. Det kan være e-conomic, Dinero eller noget lignende. Vi må gå ud fra at de veltjente systemer, som Summasummarum og en række excel-løsninger, ikke længere kan bruges, for der kan man jo ikke gemme bilagene digitalt i selve systemet.

Personlige virksomheder med en omsætning på under kr. 300.000 er undtages. Det beløbsgrænse skal drøftes igen i 2024 har forligspartierne aftalt. Beløbsgrænsen er ret beset meget meget lav. Det er jo ikke engang hvad en ung fuldmægtig tjener i statsadministrationen.

Digitale bogføringssystemer

Den ny bogføringslov kræver som nævnt, at virksomhederne skal anvende et digitalt bogføringssystem. Det skal være registreret i Erhvervsstyrelsen og godkendt der. Man kan også bruge et system, som man selv har udviklet, men så har man selvsagt også selv ansvaret for, at kravene til lovgivningen overholdes. Det er krav til automatisk sikkerhedskopiering, it-sikkerhed, understøtte e-fakturaer og mulighed for kontering efter en offentlig standardkontoplan.

Angående det med sikkerheden, så skal de elektroniske bilag opbevares digitalt på hos 3. mand. Altså er det ikke nok man opbevarer sine ting selv. De skal ligges i skyen, eller hos en anden virksomhed også.

E-fakturaer

Den ny bogføringslov taler også om at man kan tvinges til at bruge e-fakturaer. Det kan Erhvervsministeren fastsætte regler om og politikerne tror, uden tvivl lidt naivt, at alt så bliver meget mere sikkert.

Revisorkrav

Som noget nyt, så kommer der samtidig regler om at virksomheder over 50 mio. kr. i aktiver, ikke fremover kan fravælge revision. Det betyder altså revision eller udvidet gennemgang. Som med grænserne for revisionspligt, så skal man over de 50 mio. kr. to år i træk. Første år slipper men, men i år 2 klapper fælden.

 

Krav om bruge revisor til årsrapporten for 11 brancher

Sideløbende med den ny bogføringslov kommer der også regler om at virksomheder i “klassificerede risikobrancher,” skal bruge en revisor. Det sker når omsætningen er over 5 mio. kr. i to på hinanden følgene år. Igen: I år 2 fanger bordet. I lovarbejderne er oplistet 11 brancher. Det gælder bl.a.: Vejtransport, flytteforretninger, pizzeriaer, grilbarer, cafeer, restauranter og webportaler, databehandling/webhosting, engroshandel med biler m.v. og detailhandel med biler.

Det gælder altså ikke revision som sådan, men bare at der skal være en revisor med til at lave regnskabet og give en erklæring om f.eks. assistance eller review.

Høst af data

Den ny bogføringslov indeholder også bestemmelser om at man, på et senere tidspunkt, kan sætte igang at det offentlige selv skal kunne suge data fra vores bogføringssystemet. Så, hvis Skat vil kontrollere momsen skal de ikke først skrive og bede om bogføring/bilag, men kan selv hente. Det lyder jo smart, men der er jo også et skridt på vej mod et overvågningssamfund, som i grunden ikke lyder så rart.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.