Ny bogføringslov og digitale bilag

Ny bogføringslov og digitale bilag.

Digital bogføring, indscanning af bilag og digital opbevaring af bogføringen, er nogle af de ting, som er med i det ny forslag til bogføringslov ”L 163 Forslag til lov om bogføring”, som Regeringen fremsætter i Folketinget den 21. april i år. Det hele forventes at blive vedtaget før sommer og træde i kraft i 2023 og senere, efter en overgangsordning. Link til lovforslaget til Folketingets behandling

Det kommer til at ramme de fleste. Måske undtaget små enkeltmandsvirksomheder med under 300.000 i omsætningen.

Lad os se på, hvad det er forslaget indeholder og, lad mig sige med det samme: Der er både ting som er logiske, men også noget der lidt har karakter af en dummebøde til de små selvstændige.

Krav om digital bogføring

Der indføres et krav om digital registrering i den ny bogføringslov. Det betyder i daglig tale, blot at man skal anvende et bogføringsprogram. Det kan mange virksomheder overholde med det samme, for de gør de allerede. Men, der er virksomheder som stadig kører med den grønne kassebog og man lægger tallene sammen ved årets udgang, skal omlægge til at bruge et bogføringsprogram og deraf følgende omkostning i tid og penge.

Slut med fysiske bilag og lommeregneren

Krav om digitale bilag

En meget stor ændring, for en række virksomheder, bliver at bilag fremover skal ligge digitalt. De skal med andre ord scannes/fotograferes og ind i bogføringssystemet.

Det bliver slut med papirbilag og slut med bilagsmapper. En række bogføringssystemer kan håndtere digitale bilag fint i dag og vi må forvente, at det bliver et krav, at de scannede bilag ligger i systemet.

Her gælder, at kravet og digitale bilag gælder alle selskaber (fra klasse B og opefter) og alle enkeltmandsvirksomheder med en omsætning på 300.000 kr. og op. Frisøren, tømrermesteren, landmanden, konsulenten der måske kun har få bilag, tvinges nu til at scanne og uploade bilag til bogføringen.

Det lyder måske meget enkelt, men i den virkelige verden (som Folketingets medlemmer jo ikke kender ret godt), så fungerer papirbilag stadig fint og overskueligt for rigtig mange virksomheder. Navnlig kravet om at alle virksomheder med over 300.000 kr. i omsætning skal køre digital fremover, virker voldsomt. Så meget er 300.000 kr. jo heller ikke dagens Danmark.

Opbevaring hos 3. mand

Der kommer et krav om, at man ikke kun må opbevare sin egen bogføring selv. Det hele skal (også) ligge hos en 3. part. Det kan enten være i skyen hos et bogføringsprogram, men vi må også forvente at det lige så godt kan være hos bogholder eller revisor.

Pointen her er, at man skal sikre, at bogføringen altid ligger et sted, hvor det offentlige kan se den. Det er for at mindske svindel i skattesager, hvor bogføringen pludseligt er ”bortkommet.”

Offentligt modtagecenter

En del af loven er også, at der på sigt, skal oprettes et ”offentligt modtagecenter.” Det er et andet ord for, at Skat og andre myndigheder, skal have let adgang til din bogføring og dine bilag. Helt uden at spørge virksomheden først, men bare kunne trække oplysningerne selv. Hvem sagde overvågningssamfund? Den del har vi dog endnu til gode at se, hvordan skal gennemføres.

Hvilke systemer tillader den ny bogføringslov så?

Der kommer et krav om, at Erhvervsstyrelsen skal godkende de systemer, vi må bruge, for at vi overholder lovens krav. Det vil uden tvivl sige de store og gængse systemer som e-conomic, Dinero, Unicona m.v. med det samme blåstemples.

Men, der er jo en lang række systemer som bruges ude i den virkelige virkelighed, der ikke nødvendigvis ligger i ”skyen.” Det gælder forskellige excel-systemer og f.eks. det gamle, men drift stabile, summasummarum. Der må vi vente (og påvirke Erhvervsstyrelsen) til at se, hvad der sker. Som man læser loven nu, lader det ikke til, at man kan fortsætte med dem.

Hvornår skal der bogføres

Det hedder i den nuværende bogføringslov, at man skal bogføre snarest muligt, afhængig af virksomhedens art og omfang. Med andre ord: Er man AP Møller så er det hver dag. Er man tømrermester Hansen er det måske hver 3. eller 6. måned, til momsen.

I den ny bogføringslov vil det kræves, at transaktioner foretages snarest efter at transaktionen har fundet sted, under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes omfang.

Vi må derfor forvente, at der ikke kommer krav om, at vi skal kaste os over bogføringen, fordi håndværkeren har købt 10 sække cement, men at man fortsat godt kan samle sammen og bogføre f.eks. til momsen.

Mere kontrol

Den ny bogføringslov rummer også, at Erhvervsstyrelsen kan gennemføre mere kontrol med de mindre virksomheder og give påbud og påtaler til virksomhederne. Vi må forvente at loven følges op af flere besøg hos virksomhederne.

Hvornår træder ny bogføringslov i kraft?

Hvornår træder ny bogføringslov så i kraft

Der er lagt op til en glidende indfasning. For selskaber i klasse B, dvs. de mindre ApS/A/S´er, må man forvente det bliver 1. januar 2024.

For enkeltmandsvirksomheder, forventes det at det bliver fra 1. januar 2026 man skal bruge et godkendte digitalt bogføringssystem.

For enkeltmandsvirksomheder gælder beløbsgrænsen på 300.000 kr. Det hedder ”to på hinanden følgende regnskabsår.” Det vil sige at det år, hvor man første gang går over 300.000 kr. i omsætning, skal man ikke nødvendigvis digitalisere, men har man også det næste år over 300.000 kr. så klapper fælden.

Hvad med foreninger og ny bogføringslov

Her ser det ikke ud til at der er ændringer. Får man et offentlig tilskud, så skal man følge bogføringsloven, men får man ingen offentlige tilskud og driver man ikke erhvervsmæssig virksomhed, eller betaler man ikke skat og moms, så falder man uden for loven.

Min personlige holdning

Sammenfattende må man sige om forslaget til ny bogføringslov, at der er fornuftige ting, men der er to problemer.

For det første, er det som om politikerne mener, at “alt digitalt, det er jo let.” Nej, det er det ikke. Folk, som gennem mange år har brugt kassebog og har fysiske bilag og finder sig godt tilpas med det, skal nu bruge tid og kræfter – og dermed penge – på noget nyt. Det er ikke venligt overfor de små erhvervsdrivende og slet ikke for de, hvor den digitale verden er en udfordring (dem er der ikke så få af).

For det andet: Beløbsgrænsen på 300.000 kr. er latterligt lav. En ældre landmand, eller frisøren, der fører sit regnskab på papir og det hele er snorlige, tvinges nu over i den digitale verden, fordi omsætningen måske er 500.000 kr. Det er meget lavt. Grænsen bør sættes op til min 2.000.000 kr. For, det er ikke ved at gennemtrawle de små mange årige virksomheder, man finder fakturafabrikkerne. Bedragerne er allerede digitale og der skal andre indsatser til. Derfor virker visse dele af lovforslaget mere som en dummebøde til små erhvervsdrivende, der må betale, fordi andre har snydt og det er lidt øv.

 

 

, ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.