Åh, den kørebog
Når det gælder det at føre en kørebog tror jeg verden er inddelt i to slags personer. Dem som har fuldstændig styr på det, ja måske ligefrem synes det er interessant og så dem som aldrig rigtigt får taget sig sammen og tænker at det må være nok man kan rekonstruerer på baggrund af en kalender.
Det er dog ikke helt ligegyldigt, slet når man er ansat i sit eget selskab. Der er to situationer, hvor kørebog er uomgængelig: Enten hvis man ikke vil beskattes af fri bil, eller hvis man skal have skattefri kørselsgodtgørelse udbetalt.
Selskabet ejer bilen
Ejer selskabet bilen, kan man vælge mellem at have fri bil – og så er der jo ikke krav om kørebog. Eller, man kan vælge kun at bruge bilen til erhvervsmæssig kørsel. Det skal dog dokumenteres, når der er tale om en bil som ikke bare er en specialindrettet varebil på gule pladser (dem mener man som udgangspunkt ikke folk vil køre privat i). En fuldstændig kørebog er din eneste dokumentation for, at bilen ikke har været brugt privat og at man derfor ikke skal beskattes.
Du ejer bilen
Ejer du selv bilen og bruger bilen i selskabets tjeneste, kan du få skattefri kørselsgodtgørelse. Ligesom alle andre, der kører for arbejdsgiveren. Men, når man arbejder for sit eget selskab, skal der være ekstra god styr på, hvad man har kørt hvornår. SKAT ønsker jo ikke at der fejlagtigt bliver udbetalt skattefri kørsel for private kilometer.
Det betyder først og fremmest en ordentlig kørebog, så der er styr på kørslen. Men, det betyder også at de bilag man bruger som dokumentation for at få udbetalt kørepengen er i orden.
Det at man har “interessefællesskab” med sit eget selskab gør, at man skal være ekstra påpasselig og man skal sikre sig at de bilag der bruges til udbetaling af skattefri kørsel, indeholder de korrekte oplysninger. Det er:
1. Navn, adresse og CPR-nummer. 2. At man skriver formålet med kørslen. 3. Dato for kørslen. 4. Hvortil man har kørt, incl. evt. afstikkere undervejs. 5. Hvor mange kilometer der er kørt for virksomheden. 6. Satsen for kørselsgodtgørelsen (i år 3,70 kr. pr. km.). 7. Selve beregningen af kørselsgodtgørelse.
Afregningsbilaget, som beskrevet ovenfor, er det bilag som man bruger når pengene konkret skal udbetales, altså f.eks. i bogføringen eller til lønsedlen.
Det er ikke nyt at arbejdsgiveren skal kontrollere de oplysninger medarbejderen kommer med. Det har man altid skullet. Men, når man selv er arbejdsgiveren, skal dokumentationen altså være 100% i orden.
Ellers risikerer du som hovedaktionær at kørepengene bliver skattepligtige og det vil jo blot være at føje spot til skade.
No comments yet.