Kontantforbud på 50.000 kr. ændret til 19.999 kr.

Kontantforbud sat ned: Maks. kr. 19.999 i kontanter

Kontanter er en dejligt og nemt betalingsmiddel. Ikke noget med bankkonto, apps og alt muligt andet, bare rede penge i hånden. Det gør dem til gengæld også vanskeligere og spore og det kan Christiansborg ikke lide, for det mindsker jo muligheden for kontrol og så kan man jo forestille sig både sorte penge, hvidvask og alt muligt andet (selvom de store hvidvasksager vist ikke handler om kontanter….).

Kontantforbud på betalinger over 19.999 kr.

Derfor har man i Danmark et forbud mod, at virksomheder må modtage mere end kr. 19.999 i kontant betaling. Det er som sagt for at modvirke sort arbejde og hvidvask. Overtræder man de regler, kan det give en bøde.

Maks. 19.999 må man modtage i kontanter

Grænsen var tidligere 50.000 kr., men fra 1. juli 2021 er grænsen sat ned til 19.999 kr.
Det virker sådan, at en erhvervsdrivende må ikke modtaget kontant betaling på 19.999 kr. eller derover. Uanset om betalingen falder på een gang, eller den er delt op i flere portioner, for den samme ydelse. Man kan derfor ikke dele betalingerne op i flere afdrag, for at undgå kontantforbud.
Kontantbetaling betyder fysiske penge: Pengesedler og mønter.
Betaling ved elektronisk vej, f.eks. dankort eller kreditkort, er ikke omfattet. Der må man svinge kortet lige til kontoen ikke orker mere.

Både salg af ting og ydelser er omfattet

Kontantforbud gælder f.eks. når man sælger en ting. Det kunne være en bil, som jeg har udset mig og hævet 200.000 kr. i banken for at betale kontant. Hvorfor: Fordi det kunne da være sjovt! Jeg betalte selv min første bil kontant. Det var i 1986 og den kostede 40.000 kr. (hvilket vel svarer til det dobbelte, eller mere, i dag). Men, den var ikke gået i dag. Ikke hvis bilen – incl. leverance og ekstraudstyr etc. – koster mere end 19.999 kr. i hvert fald.

Kontantforbuddet omfatter også ydelser, f.eks. en tømrer der udfører reparation af et tag må heller ikke få over 19.999 kr. i kontanter.

Ind- og udland

Jamen, så kan vi da bare køre syd for grænsen og udveksle pengene? Nej, det kan man ikke. Det danske kontantforbud gælder, uanset om man får betalingen i Danmark eller udland og man kan heller ikke splitte 99.000 kr. op i fem gange 19.800 kr., afleveret som betaling i hhv. indland og udland.

Nu vi er ved udland: 500 euro sedlen er jo på vej ud som lovligt betalingsmiddel i Danmark og i øvrigt på vej ud af produktion i Europa i det hele taget.

Dermed ikke sagt at de sedler, som allerede er i omløb, ikke overlever i mange år endnu (ligesom 1.000 dollarsedlen i USA gør det), men har man nogle 500 euro sedler er det tiden at få vekslet.

Bøde ved overtrædelse af kontantforbud

Overtræder man reglen om kontantforbud og modtager over 19.999 kr. kontant er bøden 25% af grænsen. Dog mindst 10.000 kr. Desuden kan virksomhedens ledelse blive draget personligt til ansvar og selv få en bøde, som typisk er på 10% af den bøde, som virksomheden får.

Her skal man erindre, at bøder jo ikke kan trækkes fra i skat, så reelt tæller den jo dobbelt, når man tænker indkomst.

Hvad gør man så, hvis en kunde stiller og gerne vil betale over 19.999 kr. kontant? I det tilfælde må man bede vedkommende først gå i banken og sætte pengene ind på kundens egen konto. Så kan man derefter bede kunden betale ved overførsel, bankoverførsel eller kort. Så er betalingen fra kundens konto lovlig. Så kan det være at banken spørger til kontanterne, men det er en anden sag.

Ingen reparationsmuligheder

Er man kommet til at modtaget pengene kontant, er der ikke nogen reparationsmulighed på kontantforbud, som der er ved 10.000 kr.s grænsen. Betaler man en regning med mere end 8.000 kr. kontant, skal man inden 2 uger indberette det til SKAT og så er betalingen lovlig. Det kan man ikke med 19.999 kr.´s reglen.

I forhold til 8.000 kr.´s reglen gælder, at hvis man ikke indberetter til SKAT risikerer man at hænge på leverandørens eventuelle snyd med skat og moms.

I forhold til at modtage mere end 50.000 kr., så er det bare rent og skært ulovligt.

Ingen regler uden undtagelse

Der er dog visse brancher, som gerne må modtage over 19.999 kr. kontant. Det gælder f.eks. virksomheder indenfor den finansielle branche (det giver nærmest sig selv), men også f.eks. ejendomsmæglere, advokater og revisorer. Så, gå trygt til revisoren med kontantbeløb. Årsagen her til er at disse brancher gennem hvidvaskloven i forvejen er pålagt at holde øje med store og/eller bemærkelsesværdige transaktioner.

Betaling over kr. 8.000 (incl. moms) skal indberettes

Ikke alene gælder der en regel for, hvor meget man som erhvervsdrivende må modtage kontant, der er også regler for, hvor meget man må betale kontant. Her er grænsen kr. 8.000.

Betaler man mere end kr. 8.000 (incl. moms), og det må man godt, så skal man blot sørge for at indberette det hos Skattestyrelsen, på skat.dk. Ellers risikerer man ikke at få fradrag for sin udgift og hæfte for modtagerens evt. manglende betaling af skat og moms.

Andre regler om kontanter

Husk i øvrigt at man maksimalt på transportere 10.000 Euro, ca. 75.000 kr., over grænsen uden at registrere det.

Men, bortset fra det, så er kontanter dejlige.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Kontant betaling på 10.000 kr. skal indberettes - Revsbæk Revision - 15/01/2019

    […] Forbud mod kontant betaling på 50.000 kr. og derover,Her må man ikke må betale ydelser og varer kontant, udover til særlige brancher (f.eks. revisorer). Dette forbud mod kontant betaling, har vi skrevet et indlæg om her. […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.