Hvad er kontrollerede transaktioner

Hvad er “kontrollerede transaktioner” og hvordan indberetter man?

Begrebet kontrollerede transaktioner er skattesprog for, at nogen bestemmer over nogle andre. Derfor kan man selv bestemme pris og vilkår. I modsætning til, hvis man er i fri konkurrence og skal forhandle med andre først.

En kontrolleret transaktion er f.eks., at en person som ejer et anpartsselskab, kan bestemme, hvor meget selskabet skal give ham/hende i løn. Eller om der skal udloddes udbytte. Om der skal gives lån etc. Og, selv bestemme prisen, hvis man handler varer mellem selskabet og sig selv.

Ligesom jeg f.eks. kan kontrollere, hvor meget jeg giver mine børn i lommepenge, fordi jeg bestemmer det selv. Det er en kontrolleret transaktion (dog skal lommepenge heldigvis ikke indberettes).

Den officielle definition af kontrollerede transaktioner er: “Der er tale om kontrollerede transaktioner i tilfælde, hvor eksempelvis en person eller et koncernselskab, har bestemmende indflydelse over et andet selskab og har handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med dette selskab.”

Kontrollerede transaktioner, både mellem selskab/person og selskab/selskab

En kontrolleret transaktion kan ikke kun ske mellem selskab og en fysisk person. Det kan også være mellem søsterselskaber, der ejes af et fælles holdingselskab, eller mellem holdingselskab og datterselskab.

Samhandel indenfor koncernen er en kontrolleret transaktion.

Det gælder f.eks. et selskab, der sælger frugt og grønt, og køber grøntsagerne gennem et datterselskab. Så er der en kontrolleret transaktion, fordi det moderselskabet bestemmer over datterselskabet.

Med andre ord opstår kontrollerede transaktioner i en lang række helt almindelige dagligdags ting, som man gør helt rutinemæssigt. Kontrollerede transaktioner er ikke “mistænkeligt” eller “specielt” eller noget i den retning.

Det er helt almindelige ting, som f.eks. at udbetale løn til hovedaktionæren.

Forskellen fra tidligere er bare, at nu skal de indberettes mere nøjagtigt – og temmelig meget mere omstændeligt end før. De ny regler gælder fra 4. september 2019.

Hvornår bestemmer man så?

Ja, det gør man, når man ejer mere end 50% af anparts-/aktiekapitalen i et datterselskab. Så bestemmer man jo over datterselskabet. Man har “bestemmende indflydelse” som det kaldes.

Men, det er ikke hele sandheden, for du kan godt have bestemmende indflydelse, selvom du ejer mindre end 50%. Hvis du har lavet aftaler med andre om, at de f.eks. skal stemme sammen med dig på generalforsamlingen, eller at du råder over deres stemmer, så har du bestemmende indflydelse, selvom du måske selv mindre end 50%.

Begrebet “bestemmende indflydelse,” er nærmere defineret i Skattekontrollovens § 3B og er et studie i sig selv. For langt de fleste af os, er det afgørende spørgsmål: Ejer vi mere, end mindre, end 50% af kapitalen og stemmerne. Ejer vi mere end 50%, kan vi lave kontrollerede transaktioner og så skal der indberettes. Det gælder jo for rigtig mange ApS´er, som kun har een ejer.

Hvad skal indberettes?

For langt de fleste mindre selskaber var begrebet “kontrollerede transaktioner” tidligere noget man satte “hak” ved ja, og dernæst “hak” ved at beløbet er under 5 mio. kr. årligt på selskabets selvangivelse. Det var det. Op til 5 mio. kr. kan trods alt rumme de flestes løn og samhandel.

Sådan er det ikke mere. Nu skal man dels indberette meget mere detaljeret om, hvad det er  og den fysiske ejer skal også indberette.

Forhold mellem hovedaktionær og selskabet

En lang række forhold mellem ejere og selskabet skal indberettes. Eksempler på kontrollerede transaktioner, som skal indberettes kan være:

  • Hvis man sælger/køber aktiver mellem privat og selskabet, f.eks. hvis du sælger din bil til selskabet, eller omvendt.
  • Hvis du får indtægt ved at udleje ejendom til selskabet
  • Når du får renter (eller betaler renter) på lån mellem selskabet og dig selv.
  • Når der er en mellemregningen med selskabet.

Kontrollerede transaktioner mellem selskaber

  • Stiftelse af et selskab, hvad enten det sker kontant, eller med aktiver (apportindskud)
  • Likvidationsprovenu af likvide midler eller aktiver
  • Køb og salg af anparter/aktier i tilknyttede selskaber

Det vil sige at alle de, som enten stifter selskaber skal huske at rådgive klienterne – og revisorerne notere, hvad der skete i årets løb.

Noget der ikke skal indberettes.

Det kan let blive en tung omgang, at skulle indberette kontrollerede transaktioner, men der er da heldigvis nogle ting, som ikke skal indberettes. Det gælder:

  • Sambeskatningsbidrag mellem selskaberne
  • Løn til nærtstående (hvis de ikke er aktionærer i selskabet).
  • Løn til hovedaktionæren.
  • Udbytte. Det har vi til gengæld også allerede to gange (selskabets selvangivelse + udbytteangivelse).

Hvordan skal kontrollerede transaktioner indberettes

Der er to steder. Dels på selskabsselvangivelsen, dels på et særligt skema: bilag 05.021.

Man kunne tro, at det er tilstrækkeligt med selskabsselvangivelsen, navnlig i de (mange) tilfælde, hvor der kun er een ejer, men nej. Der skal indberettes to gange. Både på selskabets selvangivelse og på det nye bilag.

Bilag 05.021 er på tre sider og indsendes via skattemappen på pdf eller excel.

Man skal markere hvilken type transaktion det er, f.eks. køb, salg, leasing, serviceydelser, lån etc. Der er 26 forskellige valgmuligheder.

Desuden skal man markere, hvor man har kontrollerede transaktioner: Er det (kun) i Danmark? Er det i andre EU-lande eller EØS-lande, eller lande udenfor EU/EØS som Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomst med (eller ikke).

For langt de fleste af os, vil markeringen landemæssigt være “Danmark,” men har man samhandel med f.eks. et svensk datterselskab, så vil det også være “EU-lande.”

Man skal også markere, hvilket interval af beløb transaktionen er. Der er 8 forskellige kategorier fra 0-1 mio. kr. i den lave ende og over 1 mia. kr. i den høje ende.

Er den kontrollerede transaktion at selskabet skylder f.eks. 650.000 til ejeren, så skal man markere i interval 1 som er “0 – 1 mio.” Er det f.eks. kr. 1.700.000 skal man markere i “1-5 mio.” og så fremdeles. Ja, det skal nok blive morsomt….

Husk når du udfylder skemaet, at man skal se med ejerens øjne. Får man renter på sin mellemregning er der således registreres som finansieringsindtægt på skemaet, selvom det jo er en udgift for selskabet.

Minimumsindberetningen

Jamen, jeg har kun fået løn og/eller udbytte fra mit selskab. Skal jeg så stadig indberette, nu hvor løn og udbytte jo ikke skal indberettes? Det umiddelbare svar ville jo være “nej, der skal ikke indberette,” men det er forkert. Der skal nemlig indberettes.

Man skal bare kun udfylde de første 9 felter på skema 05.021. Det vil sige navn/CPR-nummer og så de indledende  spørgsmål.

Skattestyrelsen har i øvrigt lavet en fin excel-fil til indberetning af kontrollerede transaktioner. Den kan hentes på dette link til Skattestyrelsen.

Og, hvad bliver så resultatet af alt dette

Et stensikkert resultat er: Mere tidsforbrug = højere udgifter for selskaberne. Om Skattestyrelsen så også får mulighed for at kontrollere mere, må tiden vise. Men, bøvlet bliver det og mere kommer det til at koste. Var det lige hvad Regering og Folketing mener med, at det skal være nemmere at drive virksomhed? Hvem sagde regelforenkling? Nå, ingen.

Her er link til revisorernes organisations orientering om indberetningspligten.

 

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.