Erklæring på regnskabet: Hvad skal man vælge?
Revision, review eller assistance?
Skal mit regnskab revideres, eller kan det gøres billigere? Det er et meget almindeligt spørgsmål, af gode grunde, for revision er dyrt og bliver kun dyrere i fremtiden.
Revisors underskrift er en kvalitetssikring af regnskabet; ligesom man giver så mange andre produkter et kvalitetsstempel – eller en smiley – så giver revisor sin vurdering af om årsrapporten er retvisende, eller om der er risiko for fejl og mangler.
Revisors kvalitetsstempel kan fås nu i hele fire kvaliteter:
- Revision
- Udvidet gennemgang
- Review (gennemgang) eller
- (Regnskabsmæssig) assistance
De tre første erklæringer, kalder man “erklæring med sikkerhed.” Her skriver revisor under på en erklæring om, at der er foretaget kontroller. Den sidste erklæring er en “erklæring uden sikkerhed,” hvilket i mange tilfælde alligevel kan være alt rigeligt.
FSR har lavet en opstilling over, hvad de enkelte ting betyder. Den kan ses her og nedenfor er min uddybning.
Revision
Revision er den fineste ydelse. I revision laver revisor en grundig gennemgang af regnskabet og vi skriver en påtegning, hvor vi skriver at regnskabet er retvisende. Det er regnskabssprog for at vi mener det er OK.
Man siger generelt, at hvis der har været revision på et regnskab så er der 95-96% sikkerhed for at det er retvisende. Det er høj sikkerhed for at tallene er i orden. Det praktiske arbejde er naturligvis også mest omfattende.
Vi har f.eks. mange checkspørgsmål vi skal i gennem i en revisionssag og der bliver stadigt flere. Derudover skal man detaljeret beskrive virksomhedens strukturer, forretningsgange, kontrolmiljøer etc. indgående.
Hvis vi kommer frem til, at der er fejl eller mangler, så kan de blive rettet inden regnskabet er færdigt. Kan man ikke det, så skriver vi i revisionspåtegningen, hvad der er galt. På den måde kan den, som læser regnskabet, være sikker på at får man revision af sit regnskab, så er der ikke tale om et glansbillede af regnskabet. Både godt og skidt skal med i påtegningen.
Udvidet gennemgang
En udvidet gennemgang er det nyeste produkt revisor har på hylden. Reglerne om udvidet gennemgang kun er fra december 2012. Udvidet gennemgang er i princippet et review (se nedenfor) + lidt flere kontroller. F.eks. kontrol af tingbogsoplysninger, kontrol af om virksomheden angiver A-skat og moms til tiden, kontrol af banksaldi m.v.
Udvidet gennemgang tæller som revision. Revisor skriver i erklæringen om regnskabet er retvisende, men jo altså også at der er tale om udvidet gennemgang og ikke en fuld revision. Udvidet gennemgang kan vælges, hvor selskabet er underlagt revisionspligt, f.eks. på grund af størrelse, men man behøver ikke den store revision (og udgiften til revision).
For mange ejerledede virksomheder, som bare skal have en erklæring med sikkerhed, er udvidet gennemgang tilstrækkeligt.
Ligesom ved revision, så kommer både godt og skidt med i revisors erklæring på regnskabet. På den måde er der stor sikkerhed for den som læser regnskabet, at revisor har været gennem materialet. Udvidet gennemgang er en erklæring med høj grad af sikkerhed, som ved revision. Men, revisor skal ikke skrive lige så meget tekst, som man skal ved revision og derfor er det hurtigere og – ja – derfor også billigere.
Review
Et review (på dansk: Gennemgang) er hurtigere og knap så grundigt. I reviewerklæringen i regnskabet skriver revisor at der “ikke er fundet væsentlige fejl.” Du kan regne med, at regnskabet i hovedsagen er OK. Og hvis ikke, så kan fejlene jo rettes inden man slutter regnskabet, eller revisor skriver det i sin reviewerklæring.
Mange selskaber og selvstændige kan udmærket klare sig med et review.
Får man et review, så kan man være sikker på at de store fejl, der betyder noget for regnskabet bliver rettet, medens mindre bogføringsfejl ikke nødvendigvis bliver rettet (i praksis bliver det det nok alligevel). Til gengæld har vi mindre skrivearbejde og færre check der skal gennemgås, så det går jo lidt hurtigere.
Revision, udvidet gennemgang og review er virksomhedens signal til omverdenen (banker, forretningsforbindelser, aktionærer og SKAT) om, at der styr på regnskabet.
Assistance
Hvis ikke man vil have hverken revision eller review, så har vi som revisorer også en tredie og noget billigere vare på hylden: Regnskabsmæssig assistance.
Det betyder at vi opstiller årsregnskabet og sørger for, at der er talt rigtigt sammen, men kontrollerer ikke noget. Regnskabet kan altså i princippet være rygende fuldt af fejl, som i yderste konsekvens kan koste dyrt for virksomheden, men det er prisen for, at man ikke vælger revision eller review.
Bliver fejl så ikke rettet når revisor bare laver assistance?
Men, at der laves regnskabsmæssig assistance forhindrer selvfølgelig ikke revisor i at fange fejl når vi ser dem. Og, ser vi fejl, så skal de naturligvis rettes. Enten af kunden eller af os. Samtidig har en fagmand – nemlig revisoren – læst tallene igennem og forholdt sig til det, så vil der være oplagte fejl, så er forventningen at revisor fanger dem og retter. Men, nogen skriftlig sikkerhed for at regnskabet giver vi ikke, så skal man op i review eller revision.
En del virksomheder kan udmærket nøjes med assistance med regnskabsopstilling. Enten fordi et regnskab er meget let gennemskueligt og der ikke er så meget som kan gå galt. Eller fordi det er grundigt afstemt hos bogholder/revisor i forvejen.
Man har bare brug for hjælp til at få lavet selve selve opstillingen, indberetningen og selvangivelsen. Så er assistance fint nok.
Hvornår skal man vælge hvad?
Skal du bruge regnskabet til bank/kreditinstitutter så er revision eller review normalt at foretrække, for at give en sikkerhed for tallene. Er man flere ejere af et selskab, eller et I/S, kan revision/review være at foretrække, så alle ejere er sikre på at det går rigtigt til.
Vil man bare gerne være sikker på, at regnskabet i rimelig god stand og det der oplyses til Skattestyrelsen er korrekt, så er assistance eller review en god mulighed.
Er man tryg ved bogføringen, måske fordi revisor har lavet den eller afstemmer den 31/12, så kan regnskabsmæssig assistance være alt rigeligt. Ofte kombineret med at revisor også hjælper med at få selvangivelsen på plads.
Man skal stadig lave regnskab og selvangivelse.
Uanset om selskabet får revision, review eller ingenting, skal selskabet stadig lave sit årsregnskab. Et årsregnskab, med en ledelsespåtegning og en ledelsesberetning som følger årsregnskabsloven.
Derudover skal man lave en selvangivelse (et skatteregnskab) som følger skattelovgivningen. Der ligger altså en nogle timers arbejde for revisor, uanset om man så får revision eller review oveni.
Kan en dygtig bogholder så ikke bare lave regnskabet? Måske, måske ikke. Jeg kender nogle der kan og nogle der ikke kan. Går man til revisor er man som udgangspunkt sikker på, at der er styr på regnskabet. Også når den ændres, så man ikke bare gør “som vi gjorde sidste år” eller “som den gamle revisor gjorde.”
For de, som driver enkeltmandsvirksomhed eller har andel i et I/S, gælder de samme muligheder for revision, udvidet gennemgang, review eller assistance. Der er bare ikke nogen lovkrav.
Krydset på selvangivelsen
Uanset hvad man vælger, skal der stadig afkrydses på selvangivelsen, om der har været revisor med til at lave regnskab og hvilken påtegning revisor har givet regnskabet. Ligesom man skal oplyse, om revisor har været med at beregne den skattepligtige indkomst. Det kan i sig selv give værdi.
No comments yet.