Ulovlige aktionærlån bliver lovlige, men..

Nu bliver ulovlige aktionærlån lovlige, men der skal stadig betales skat af aktionærlån (måske)

Aktionærlån har været ulovlige siden 1982, men i rigtigt mange år gjorde Erhvervsstyrelsen ikke noget ved det. Sådan var det bare. Så fik Folketinget gjort aktionærlån skattepligtige og de seneste par år har Erhvervsstyrelsen haft stor fokus på aktionærlån. Så er her det helt nye:

Ulovlige aktionærlån bliver lovlige efter 1. januar

Folketinget har vedtaget lovforslag L23, (se betænkningen her) så nu er lån til kapitalejere fuldt lovligt. Men, der er nogle betingelser. Lovliggørelsen sker først fra 1. januar. Nye aktionærlån fra 1. januar 2017 er lovlige, hvis de overholder tre betingelser. Eksisterende aktionærlån kan lovliggøres.

Nu kan ulovlige lån blive lovlige.

Betingelser for lovlige aktionærlån

For det første skal lånet rummes inden for selskabets frie reserver. Det vil sige de penge, som man ellers kunne have besluttet som udbytte, eller på almindeligt dansk: Selskabet skal have penge til det. Hvis selskabet har negativ egenkapital, eller kun lige de min. kr. 50.000 der skal være, så har selskabet ikke frie midler nok.

For det andet: Lånet skal ydes på markedsvilkår. Heri skal først og fremmest læses at lånet skal forrentes. I mangel af bedre må vi antage at det er den fikserende rente som SKAT anvender, der kan bruges. P.t. 4% p.a.

For det tredie: Lånet skal godkendes på generalforsamlingen (afholdt 1. januar 2017 eller senere).

Lovliggørelse af gamle ulovlige aktionærlån

Der er nemlig mulighed for at gøre de gamle, i dag, ulovlige aktionærlån lovlige.

Det kræver for det første, at selskabet efter 1. januar holder en generalforsamling og beslutter at det tidligere lån opretholdes. Derved bliver det teknisk set til et nyt lån.

For det andet skal lånet stadig kunne rummes i selskabets frie mider, de frie reserver.

For det tredie skal man i årsrapporten, dokumentere overfor Erhvervsstyrelsen at man overholder betingelserne. Bl.a. det om markedsrente. Hvis man har et lån nu pr. 6. december 2016 kan det altså lovliggøres, men man skal i regnskabet som slutter 31. december omtale vilkårene.

Men, men, men…

sad-smiley

Men, kapitalejeren skal stadig betale skat.

Der skal betales skat af aktionærlån, hvis…

Hvis man er hovedaktionær og har bestemmende indflydelse, skal man stadig betale skat af aktionærlånet jf. Ligningslovens § 16 E.

Der er altså ikke nok at man på et tidspunkt skal betale pengene tilbage til selskabet, man skal også betale skat af de penge, som man har lånet af selskabet.

Hvad er så “bestemmende indflydelse.” Skattepligten gælder kun fysiske personer og kun personer, der har bestemmende indflydelse. Selskaber er dermed undtaget. Og, som person skal man råde over mere end 50% af stemmerne for at have bestemmende indflydelse.

Det det med man skal “råde over” skal tages bogstaveligt. Hvis man f.eks. har indgået aftaler med andre om, at man må stemme for dem, så råder man måske over mere end 50% af stemmerne, selvom de anparter man selv har, kun giver under 50% af stemmerne. Der skal altså stadig betales skat af aktionærlån når man, populært sagt “selv kan bestemme” om man vil have lånet eller ej.

Hvis man er direktør i selskabet, men ikke kapitalejer, altså ikke medejer af firmaet, så kan  lån gøres lovlige efter de nye regler og man skal som ikke beskattes.

Eksempler med aktionærlån

To personer der ejer lige meget, 50% hver, af et selskab og stemmer lige meget hver, kan således godt låne af selskabet, uden at det er ulovligt aktionærlån (hvis selskabet har pengene til det) og uden at de skal beskattes.

En person der ejer sit selskab 100% kan godt låne, hvis selskabet har pengene til det, men skal beskattes.

En person, der kontrollerer 25% af stemmerne kan godt låne, hvis selskabet har penge nok.

En person der ejer 50% af selskabet og 50% af stemmerne, men selskabet ikke har penge til at give i udbytte, kan ikke låne. Så er det stadigt ulovligt aktionærlån.

Lovlige aktionærlån skal fremgå af årsregnskabet

Selskabet som giver lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer, skal i årsregnskabet vise lånet på en særlig bunden reserve under egenkapitalen. Man skal altså klart i regnskabet vise, at der er penge nok under egenkapitalen til at lånet kan rummes i de frie midler.

De penge som står under reserven som hedder “Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” kan ikke bruges til udbytte eller andet, med mindre lånet indbetales igen.

Og lige en ting til:

Sikkerhedsstillelse tæller som aktionærlån. Så stiller selskabet sikkerhed for f.eks. et privat banklån, så regnes det som aktionærlån. At deponere anparter til sikkerhed er fortsat uden problemer i den henseende.

 

 

No comments yet.

Skriv et svar