Fra (trods alt ikke så) gamle dage

Forleden faldt jeg over dette gamle brev, fra august 1974 fra et af Næstved gamle og hæderkronede revisionskontorer “Bülow Olsen” som de sendte rundt til deres klienter.

Fra gamle dage

Udover det gulnede papir og at teksten jo er skrevet på maskine, så er det interessante at det vedrører forskudsregistreringen for 1975.

Forskudsregistreringen skete, også den gang, på baggrund af forrige år, men unægteligt med nogle andre procentsatser, Skattevæsenet vil nemlig fremskrive indkomsten med ikke mindre end 35% fra 1973 til 1975.

Godt nok var 70´erne et årti med høj inflation og det gik åbenbart stadig godt med lønstigningerne. Dyrtidsportioner var der vel også; men alligevel: 35% Det var dog noget – ikke mindst set i forhold til nutidens tal.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.