De senere år er det jo blevet ret aktuelt med bankkrak. Vi har set det med større institutter og med mindre lokalbanker og Finanstilsynet har en liste med banker, hvor der er OBS ud for.
Ingen ved jo i forvejen at en bank lukker. Banker og aviser lukker på samme måde: Lige op til lukningen er alt lutter tandpastasmil og “her går det godt, vi skal nok klare det hele.” Det er der selvfølgelig en vis logik i, men når det dagen viser sig alt noget skidt og såvel medarbejdere som kunder må gå traurige fra banken må man nu engang føle sig snydt – og aktionærerne og garanterne normalt tomhændede.
Men, hvad med de penge man har stående? Ja, indskydergarantifonden dækker op til 100.000 euro, svarende til ca. 750.000 kr. Men, det kan jo være at den bank, som overtager en krakket bank, lover at dække større beløb. Sådan er det ofte, men hvis uheldet virkelig er ude, gælder grantien 750.000 kr. Visse typer indskud er dog dækket ubegrænset, f.eks. pensionskonti og etableringskonti.
I modsætning til etableringskonti som dækkes ubegrænset, så dækkes iværksætterkonti kun med 750.000 kr.
Man skal også bemærke, at hvis man både har lån i banken og penge stående, så kan indskud blive modregnet i lånet. Det kan være lidt en øv-situation, når man regner med at et lån kører som det skal med normale afdrag, at det så bliver modregnet i de penge man også måtte have stående.
Bemærk at garantien gælder pr. juridisk enhed, d.v.s. CPR-nummer eller CVR-nummer. Så en familie kan godt have mere end 750.000 kr. stående i samme bank, blot de er fordelt på flere personer eller selskaber, med maks. 750.000 kr. på hver persons/selskabs konto.
Se i øvrigt Finanstilsynets hjemmeside for mere info.
No comments yet.