Skattefradrag for tab på lån

Kan man som privatperson, få skattefradrag for tab på lån?

Svaret kan både være “ja” og “nej.”

I gamle dage, var svaret entydigt: Nej, men efter 27. januar 2010 kom der ny regler, så du måske kan trække det fra i skat, hvis ikke låntager kan betale tilbage.

Før 27. januar 2010 var den sådan, at hvis du låner penge ud (uden vel at mærke, uden at du er et pengeinstitut, som lever af den slags), så kunne man som hovedregel ikke få skattefradrag for tab. Hvis du f.eks. havde lånt 100.000 kr. ud til din bedste ven (låntager), men vedkommende ikke kunne betale tilbage igen, så var det “bare ærgerligt.” Der var undtagelser ved lån i fremmed valuta, men det er en anden snak.

Den 27. januar 2010 ændrede politikerne imidlertid mening. Nu skulle vi have lov, at fratrække tab på udlån, i vores skattepligtige indkomst.

Har man tabt penge på at låne ud, er det første spørgsmål derfor: Er lånet stiftet før 27/1 2010, eller efter 27/1 2010. Er dit udlån fra før den dato, er der ikke skattefradrag for tab på udlån. Er det efter, kan der godt være skattefradrag for tab på lån.

Skattefradrag for tab på lån, efter 27. januar 2010

Efter denne dato, er der skattefradrag for tab på lån, men ingen regler uden undtagelser. Der er naturligvis særregler og der er krav som skal opfyldes.

For det første skal lånet være etableret efter 27/1 2010. Låneaftalen skal være lavet, og udbetalingen af lånet, skal være sket, efter den dato. Ellers er det et gammelt lån, som ikke giver fradrag.

Der er ikke fradrag for tab på udlån til den nære familie, eller ens eget selskab.

For det andet kan man ikke få tab for penge, man har lånt ud til det man kalder “nærtstående,” hvilket vil sige din nære familie. Har du lånt penge til ægtefælle, børn, forældre og børnebørn, og ikke kan få pengene tilbage igen, giver det ikke noget fradrag. Der er derimod ikke noget i vejen for, at du får fradrag for et tab på et lån du har ydet din onkel eller nevø.

For det tredie kan man ikke få fradrag for tab på udlån til et selskab (f.eks. ApS eller A/S), hvor du selv er hovedaktionær. Det er rigtig ærgerligt, fordi mange netop låner penge ud til deres selskab, hvis selskabet kører økonomisk dårligt en periode.

Går selskabet ned og ikke kan betale tilbage, så er pengene tabt og oven i hatten, giver det altså heller ikke skattefradrag.

Fradrag

Med de tre vigtige undtagelser, som er nævnt ovenfor, er der fradrag. Det betyder ikke noget, om du har lånt ud til et selskab eller en privatperson. Heller ikke om låntageren har brugt pengene til sjov og ballade, eller har brugt dem erhvervsmæssigt, f.eks. til en investering i virksomhed.

Der er heller ikke krav til, at lånevilkårene skal være på en bestemt måde. Tab på et rentefrit lån kan trækkes fra, ligeså godt som tab på et lån med renter.

Endelig, for det fjerde: Der er indført en bagatelgrænse på 2.000 kr.  Er dit tab under 2.000 kr., er der ikke noget fradrag.

Tabet skal konstateres

For at få skattefradrag for tab på lån, gælder det, at tabet skal være konstateret. Det er ikke noget at man tror låntager “nok ikke kan betale tilbage,” eller låntager siger at han/hun ikke kan betale tilbage. Det skal dokumenteres.

Skattefradrag for tab på lån kræver normalt at man gennemfører inkasso.

I daglig tale vil det sige: Inkasso. Bliver der ikke betalt på lånet, skal man rykke og forsøge at inddrive pengene. Det vil normalt ske via inkasso, eller man går direkte i fogedretten.

Ultimativt kan det ende med konkurs for låntageren. Men, det kan også være, at låntager går i fogedretten og afgiver en insolvenserklæring. Det er en erklæring om, at man er uden evne til at betale tilbage.

Det væsentlige er, at den der fået lånet, ikke kan betale tilbage og at det er dokumenteret af en uafhængig 3. part. Det er ikke nok at man selv laver er en aftale med låntageren, om at han/hun ikke kan betale og derfor slipper for at betale.

Det kan være ubehageligt at gå inkassovejen, hvis man har lånt ud til nære venner eller fjerne slægtninge, men det er nødvendigt, hvis man vil have skattefradrag for tab på lån.

Har man lånt ud til et selskab og selskabet går konkurs, skal man anmelde kravet hos konkursboet. Ofte får man kun meget lille, eller ingen, penge i dividende og så er selskabets konkurs tilstrækkelig dokumentation.

Hvis lånet eftergives

Det kan også være, at du siger “pyt, skidt med det,” til låntager: Du slipper for at betale. Jeg efter giver dig din gæld.

Gør du det, d.v.s. laver en aftale med låntager om at han/hun uden videre slipper for at betale, så er det eftergivelse. Det kan have den konsekvens, at låntager, skal beskattes af lånet. For så har vedkommende jo pludseligt fået en gave af dig. Nemlig, den gave, at der ikke skal betales tilbage.

Med andre ord: Har man lånt ud, er der to kun veje at gå: Enten forsøge at kradse pengene ind – og få skattefradrag på tab på lån, hvis ikke man får pengene. Eller lade lånet stå, rykke ved jævne mellemrum og håbe på bedre tider hos låntager, så låntager kan betale tilbage.

Tab gælder kun pengeudlån

Skattefradrag for tab på lån, gælder kun pengelån (og udlån af obligationer). Altså, hvor man låner penge fra en person til en anden person (eller et selskab).

Kaution

Retten til skattefradrag på tab på lån gælder, i hvert fald i følge intentionerne, også når man har tab som kautionist. Det vil sige, at man har skrevet under på, at ville betale en anden persons gæld, hvis vedkommende ikke selv kan betale. Man har stillet kaution. Der er faldet en afgørelse, 10. maj 2019, hvor Landsretten alligevel ikke mente, at en persons tab på kaution, skulle give fradrag.

Jeg læser afgørelsen sådan, at det er fordi der var en solidarisk kation (med en tidligere ægtefælle) og ikke enkeltstående kaution. Altså skriver jeg dette med, at betaling af kaution også giver fradrag med lidt rystende pen. For, hvad retsstillingen er på det punkt, er ikke helt soleklar p.t.

Hvor meget skatteværdi, giver tab på lån

Tabet trækkes i praksis fra på selvangivelsen (eller: Oplysningsskemaet, som det hedder nu), under kapitalindkomst. Det vil sige, at skatteværdien af skattefradrag på tab på lån, er mellem 26% – 43%. Den lave sats gælder, hvis du kun har negativ kapitalindkomst. Det har de fleste af os, fordi vi har flere renteudgifter end renteindtægter.

Den høje sats gælder, hvis du  – før tabet – har så høj kapitalindkomst, at den er positiv. F.eks. fordi du også har sommerhusudlejning, eller noget andet, som tæller som plus i kapitalindkomsten.