Regeringen fremsat et lovforslag, som strammer nettet om os der bruger virksomhedsordningen. Det er navnlig den private gæld man er ude efter. Der er 3 nye ting som gælder fra 11. juni 2014:
1. Rente af lån i sin egen virksomhed
Det er jo ikke nyt, at man ikke må have privat gæld med ind i virksomhedsordningen og skete det alligevel, skal man beskattes af en fiktiv rente (rentekorrektion). Det har stået i lovgivningen siden starten, men der har alligevel udviklet sig en praksis med, at man godt kan lægge privat gæld ind i virksomhedsordningen, og fået en rentefordel.
Det kan så betyde, at indskudskontoen bliver negativ, men i vore dag, hvor satsen for rentekorrektion er 1 – 2%, er det jo ikke noget stort problem, hvis man samtidig kan trække lån til 7 – 10% fra i virksomheden.
Den går ikke mere.
Dels forhøjes rentekorrektionen, så der altid lægges 3% oveni. D.v.s er satsen for 2013 på 2%, så lægges der 3%-point oveni, så den endelige sats bliver 5%. På den måde bliver fordelen ved at låne af sin egen virksomhed noget mindre. Det er måske stadig mindre end man skal betale på et privat lån, men:
2. Ingen opsparing, hvis indskudskontoen er negativ
Så kommer der en anden, ret kraftig begrænsning. Vil man opspare i virksomhedsordningen, og det er der jo mange som gør, så skal indskudskontoen fremover være positiv. I al sin gribende enkelhed siger Folketinget altså: Hvis du vil have glæde af den lave skat, vil vi være sikre på, at du ikke også låner penge af din egen virksomhed.
Dybest set, er det vel ikke rimeligt. Navnlig for virksomheder med store udsving. F.eks. kan man i et år godt have behov for at låne af virksomheden – og betale rentekorrektion – medens der næste år kommer et stort overskud, som det vil være fornuftigt at opspare.
Men, indtil videre, er det hvad lovforslaget siger. D.v.s. at fremover skal man først “betale” den negative indskudskonto ind til firmaet, før man kan opspare.
I praksis kan det betyde, at det vil være mere fordelagtigt at hente et banklån, for at indebetale og derefter opspare i virksomheden. En lidt bagvendt situation.
Overgangsregel
Så er der en overgangsbestemmelse. For alle de, som allerede nu bruger virksomhedsordningen gælder den ny begrænsning om at kunne spare op, kun hvis indskudskontoen er negativ med mere end 100.000 kr. Noget nogle måske endnu kan nå at rette til.
I praksis vil nogle virksomhedsejere skulle ud og låne privat, for at betale ind til virksomheden. Det kan så blive besværliggjort af den tredie ting, nemlig:
3. Stiller virksomheden sikkerhed for dig = hævning af overskud
Til sidst kommer nemlig noget, som virker logisk, men alligevel ikke er det helt. Fremover må virksomhedens aktiver, f.eks. bankkonti, værdipapirer, ejendomme, som er med i virksomhedsordningen, ikke stå til sikkerhed for privat gæld. Gør man det alligevel, så vil det beløb der stilles til sikkerhed, blive anset for at være hævet til fuld beskatning. Tankegangen er, at virksomheden ikke må “financiere” vores private forbrug, uden at vi betaler fuld skat. Det er jo sådan set logisk nok, set fra logivers side. Folketingsudvalget henviser også direkte til, at hvis en hovedaktionær lader sit selskab stille sikkerhed for private lån, så skal det beskattes.
Men, sammenligningen er alligevel ulogisk. For, når man driver virksomhed som selvstændig, er alle aktiver og al gæld juridisk jo vores egne aktiver og gæld. Virksomhedsordningen er jo bare en kunstig “skal” udenom en del af det. Hvis jeg går ned med en virksomhed, går jeg jo ned med det hele, uanset om der står virksomhedsordningen på eller ej.
I virkeligheden forringer lovforslaget brugere at virksomhedsordningen overfor de som har virksomhed i et selskab. Ejer man et selskab, kan man jo stille selve anparterne/aktierne til sikkerhed. Det kan man jo ikke, når man bruger virksomhedsordningen.
Dem som man vil ramme, er de mange som låner store beløb til privatforbrug, mod at stille virksomhedens bankkonti/obligationer til sikkerhed.
Dette gælder fra 11. juni 2014.
I praksis vil det betyde, at man bør gennemgå sit engagement med banken og få delt op, hvad der ligger til sikkerhed for hvilke lån.
No comments yet.