Virksomhedsordning: Sikkerhed for privat gæld

Sikkerhed for privat gæld i virksomhedsordningen

Som bekendt må man efter 10. juni 2014, ikke stille sikkerhed for privat gæld (f.eks. et forbrugslån eller lån til sommerhus) med værdier som man har i virksomhedsordningen. For de, der alligevel gjorde det, på det tidspunkt, er der dels en overgangsordning til udgangen af 2017 og dels må eksisterende sikkerhed gerne bibeholdes.

Men, stiller man ny sikkerhed, f.eks. virksomhedens værdipapirer stilles til sikkerhed for lån til et selskab man ejer, så betragtes det som hævet fra virksomheden = beskatning med op til topskat på 56%. Det kan blive dyrt.

Undtagelsen

Der dog en undtagelse for reglen, nemlig der hvor sikkerhedsstillelse er “en normal forretningsmæssig disposition,” og hvad er så det? Det ligger endnu ikke helt klart og bliver det næppe, før der har været ført nogle prøvesager og faldet dom i Landsskatteretten eller ved domstolene. Det kan folk jo ikke vente på, for det kan tage flere år, så i stedet har Skatterådet udtalt sig i form af et bindende svar som kan ses her.

Kort om det bindende svar

I denne sag har en person en virksomhed og en privat ejendom. Kort fortalt, så flyttede ejeren fra sin private ejendom i 2011, men kunne ikke sælge ejendommen. Ejeren valgte så at udleje i stedet for. På den måde så gik ejendommen fra at være privat benyttet til at blive benyttet af virksomheden.

Det har den konsekvens, at man både indskyder værdi i virksomheden (værdien af huset) men indskyder også gæld i virksomheden (realkreditlånet). For det blotte øje tænker man at det så giver et nettotal: Enten lidt mere værdi end gæld og så er alt OK, eller lidt mere gæld end værdi.

I skattesammenhæng så er gælden indskudt ind i virksomheden først. Det vil sige at hævningen kommer før værdien af huset. På den måde kommer man til at “hæve” et stort beløb, for så senere at “indbetale” det igen.

Men, i denne sag, besluttede ejeren at holde gælden udenfor virksomheden, d.v.s. kun indskyde værdien af huset i sin virksomhed. Det kan måske være fornuftigt, for at ejeren så kunne hæve beløb i virksomheden senere.

Men ak, da huset jo er sikkerhed for realkreditgælden, betyder det at ejeren alligevel “hæver” af virksomhedsordningen, fordi en værdi i virksomhedsordningen ikke må være sikkerhed for privat gæld.

Ejeren spurgte så Skatterådet om ikke dette var en sædvanlig forretningsmæssig disposition og Skatterådet har svaret nej. Nej’et kommer fordi en forretningsmæssig disposition indebærer at man laver forretninger med nogen (3. mand) og ikke bare sig selv.

Den ene lektie heraf er derfor: Forretningsmæssige dispositioner er noget man gør med fremmede, ikke sig selv. Den anden lektie er, at sikkerheden skal tjene et forretningsmæssigt formål og det mente man ikke her.

Sikkerhed for privat gæld bør således ikke forekomme i virksomhedsordningen.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.