Beskatning af elbil

Indrømmet, det er ikke mange spørgsmål, der kommer om elbiler, men Skatterådet har i juni 2016 taget stilling til beskatning af elbil.

Satserne for fri bil

Hvornår er der så fri bil? Svaret er: Det er de almindelige regler som gælder og dermed også de almindelige beskatninger. Det vil sige beskatningsgrundlaget er nyvognsprisen når bilen er under 3 år gammel. Når den bliver mere end 3 år gammel, er det 75% af nyvognsprisen.

Skatteberegningen sker med 25% af de første 300.000 kr. og 20% af resten. Dog er der en bundgrænse på minimum 25% 160.000 kr. Det er altsammen gammelkendt stof.

Fabriksmonteret udstyr er en del af nyvognsprisen, også selvom der ikke skal betales registreringsafgift. Elbiler er var jo fri for registreringsafgift frem til 31.12.15. En fabriksmonteret ekstra ladeenhed til hurtig optankning skal derfor indgå i nyvognsprisen.

Når den tankes op

Når man har fri bil, betyder det at arbejdsgiver betaler alle udgifter: Bil, brændstof, vedligehold, dæk etc. Det gælder også el, så der er ingen problemer når stikket er sat i hos arbejdsgiveren. Men, en elbil kan jo også tankes hjemme og her er en forskel fra benzin- og dieselbiler.

Arbejdsgiveren kan nemlig også betale for den el, som der tankes på privatboligen. Det kræver bare, at der er særskilt måler til den ladeenhed, som står derhjemme. Om arbejdsgiver betaler direkte, eller betaler refusion til medarbejderen har ingen betydning.

Til gengæld skal ladeenheden og udgiften til elmålertilslutning så indgå i nyvognsprisen for bilen, så helt gratis er det således ikke.

Hvis man ikke behøver en ladeenhed, vil jeg tolke reglerne således, at skal der særskilt måler på – og det skal der for at arbejdsgiver kan betale præcis det el som bruges, hverken mere eller mindre, så må målerudgiften indgå i nyvognsprisen.

Har man en bimåler i forvejen er der ikke tale om et anlæg som er anskaffet til bilen og jeg tolker at den ikke skal indgå i nyvognsprisen.

Og, så kan arbejdsgiver naturligvis kun betale for del, som bilen bruger….

Beskatning af elbil er både enkelt og ikke så enkelt,.

,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.