Virksomhedsordningen: Mere privat gæld ind i virksomheden?

Stramninger af virksomhedsordningen (2014)

Som jeg tidligere har skrevet om her på siden, så er der gennemført flere stramninger af virksomhedsordningen.

En del af det går ud på, at man kan lave sin selvangivelse for sidste år om, hvis man har et minus på indskudskontoen på 500.000 kr. D.v.s. et minus 1. januar 2014. Hvis man har over 500.000 i negativ indskudskonto betyder det nemlig, at man ikke længere kan opspare i virksomhedsordningen.

Derfor kan man lave sidste år om, og evt. nå at indbetale kontant til virksomheden, så man kommer under den halve milion. Det skal ske inden 31. marts 2015.

Det er så fået nogle til at sige: Hvis jeg kun kun har minus på f.eks. 200.000 kr., kan jeg så lave sidste år om, og indskyde lidt mere privat gæld i virksomheden, så jeg kommer op i nærheden af de 500.000 kr.  Altså optimere i forhold til den ny grænse?

Svaret er nej. Man kan ikke forøge sin negative indskudskonto med tilbagevirkende kraft fordi der nu kommer denne ændring. Så, der er ikke mulighed for at lægge lidt mere privat gæld ind i ordningen nu.

Noget andet er jo så, at indskudskontoen fremadrettet kan blive mere og mere negativ, hvis man er nødt til at hæve fra virksomheden, men det er jo en anden snak.

 

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.