Ny regler for virksomhedsordningen

Så har Folketinget vedtaget de ny stramninger af virksomhedsordningen og alle der bruger ordningen skal være obs på i hvert fald 3 ting.

Det er:

1. Ingen opsparing, hvis indskudskontoen er negativ.

I alt enkelhed betyder det, at hvis indskudskontoen er negativ (over 500.000 kr.´s bagatelgrænse), så kan man ikke opspare overskud. Overskud skal derfor beskattes som indkomst op til 56%.

Det rammer navnlig de, som har skudt megen privat gæld ind i virksomhedsordningen. For alle med positiv indskudskonto betyder det intet og har man kun erhvervsmæssig gæld (dem der har fulgt lovens ånd) sker heller ikke noget.

Men, man kan godt komme i den situation at man jo løbende hæver flere penge i virksomheden end der er overskud. Derfor bliver indskudskonto negativ og så kan der ikke heller ikke opspares når virksomheden igen giver overskud.

Særligt obs skal man være på, at når bagatelgrænsen på 500.000 kr. opgøres, så tænker man både på indskudskontoen i regnskabet, men også på sikkerhedsstillelse, jf. næste punkt. Tallene skal lægges sammen og så kommer man nemt over den halve million.

Denne ændring gælder fra 11. juni 2014.

Opsparing før og efter 11. juni 2014

Hvad nu, hvis man kan opsparet før 11.6. under de gamle regler, men ikke kan nu, fordi man overskrider bagatelgrænsen? Ja, så bliver det lidt bøvlet, men betyder at man skal lave en delårs-opgørelse. Altså en opgørelse af indkomsten for 1. januar – 11. juni (med opsparing) for man laver jo ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft. Og man skal lave en opgørelse fra 11. juni – 31. december (uden opsparing). Med andre ord opgørelse af indkomst hævninger og hele molevitten. Det virker sikkert meget enkelt når man trykker på knappen i Folketinget, men ude i virkeligheden kan det godt blive lidt kompliceret.

2. Sikkerhedsstillelse tæller med

Et er om man har lånt penge i virksomheden og fået negativ indskudskonto. Noget andet er, om man har stillet virksomhedens penge til sikkerhed for privat lån. Altså f.eks. en bankkonto i virksomheden på 1 mio. kr. står til sikkerhed for et privat lån på 1 mio. kr. Det kan man ikke efter 11. juni 2014 (den dag lovforslaget blev fremsat). Hvis man efter den dato stiller sikkerhed for lån efter den dato, så tæller det som en hævning = fuld beskatning og man kan ikke opspare i virksomhedsordningen.

Sikkerhedsstillelse kan være så meget, f.eks. en bankkonto eller pant i virksomhedens maskiner, ejendom, obligationsbeholdning eller virksomhedspant. Igen gælder en bagatelgrænse på 500.000 kr. Er man under det beløb, kan der godt opspares alligevel.

Hvis ikke man vil opspare i virksomhedsordningen, betyder ændringen intet.

Denne ændring gælder fra 11. juni 2014.

Blandede ejendomme

Hvis man har en ejendom, hvor der både er virksomhed og privat bolig, så deler realkreditten jo gælden op i virksomhed og privat. Ejendommen hæfter for det hele. Derfor er der en undtagelse i loven, så pant i blandede ejendomme ikke skal tælles med når man gør sikkerhedsstillelse op.

3. Rentekorrektionen sættes op.

Renterne er jo lave for tiden, sikkert også en del lavere end tænkte muligt da virksomhedsordningen blev indført i 1986. I år er rentekorrektionen f.eks. kun 2% og så kan det godt betale sig at lade virksomheden låne til måske 8% i banken og så bagefter selv låne pengene i  virksomheden. Også selvom det betyder negativ indskudskonto, for den skal nemlig kun beskattes med 2% rente. Det giver en skattefordel og det lukker Folketinget for, ved at man fremover skal lægge 3% oveni rentekorrektionen. I år altså 2% + 3% = 5%.

Hvis det så alt i alt ender med at være dyrere end den rente virksomheden betaler, så skal man trods alt dog kun betale rentekorrektion af virksomhedens nettorenteudgifter.

Den ændring træder dog først i kraft pr. 1. januar 2015.

Anbefalinger her og nu

For det første: Check om virksomhedens værdier står til sikkerhed specifikt for privat gæld. Så skal det måske rettes, hellere før end siden. Retspraksis er ikke afklaret endnu og som personer skriver vi jo under på det hele og typisk at alt står til sikkerhed, uanset om vi er virksomhed eller privatperson, så det vil der sikkert komme sager på, men vi kan i hvert fald sikre os, at der ikke er noget som står specifikt til sikkerhed.

For det andet: Skal der laves noget om? Har man negativ indskudskonto over 500.000 kr., så kan man måske ændre det ved at lave om på selvangivelsen for 2013. Der er givet en frist til 31. marts 2015 til det, altså længere end normalt.

Hvis man f.eks. har indskudskonto på – 800.000 kr. og gerne vil ned under  – 500.000 kr. skal der jo indbetales mindst 300.000 kr. Måske kan det betale sig at låne pengene i banken, i stedet for i virksomheden, hvis det betyder man igen kan opspare til lav skat.

Så kan man nå at gøre inden 31. marts 2015. D.v.s man skal lave selvangivelsen for 2013 om og bagefter indbetaler pengene. Det kan måske være en god idé, hvis der er store overskud man gerne vil opspare.

Fremover

Holde øje med sikkerhedsstillelsen. Det nogle kalder “lægeordningen” opkaldt efter at nogle læger sparer op i virksomheden til 25% a/contoskat og så låner tilsvarende penge i banken til privatforbrug, må anses for lukket nu.

Det er vel heller ikke urimeligt, men mange erhvervsdrivende kan godt komme på kant med 500.000 kr.s grænsen, eller det med sikkerhedsstillelsen alligevel. Så der skal holdes øje med både sikkerhedsstillelse og indskudskonto.

Med de ny regler er tilværelsen afgjort ikke blevet lettere. Nogle vil sige at indgrebet blot styrker det som var “lovens ånd” fremfor den måde loven blev anvendt på i praksis, men det giver i hvert fald lidt mere at holde øje med, både i årsregnskabet og i årets løb.