Hvad sker der, hvis du vælger revision fra?
Før 2006 skulle alle selskabers revideres, altså den “helt store tur” med regnskabet, uanset størrelse. Nu er der i flere omgange kommet lempelser, så små selskaber kan fravælge revision. Det kan spare både tid og penge. Men, fravalg af revision behøver jo ikke betyde, at man vælger revisor fra! Revisorerne har nemlig også andre varer på hylderne, end bare revision.
Hjælp til selve regnskabet
Selvom regnskabet ikke bliver revideret, skal man jo stadig lave et regnskab og en selvangivelse (oplysningsskema). Mange virksomheder vælger derfor i praksis at lade revisor hjælpe med til at lave regnskabet og selskabets selvangivelse. Så er man sikker på, at der har været en fagmand inde over med den nyeste opdaterede viden.
Ligesom de fleste af os godt kan røre lidt mørtel sammen og lægge en enkelt mursten eller to, hvis det skulle være. Men, skal man have lavet et ordentligt hus, så tilkalder vi en professionel murer. På samme måde, sikrer revisoren for at regnskabet fagligt er i orden og at man ikke snyder det offentlige, banken eller sig selv.
Hvad betyder revisors underskrift
Så er der det med revisors erklæring, eller revisors påtegning, hvor revisor udtaler sig om regnskabet og bekræfte at regnskabet er OK, med en eller anden grad af sikkerhed. Der er i hovedtræk fire typer af erklæringer, som man kan få på sit regnskab. Det er: Revision, Udvidet gennemgang, Review (gennemgang) og Assistance. Review og assistance kræver at man vælger revision fra.
Det kan være fornuftigt, at få revisors erklæring på regnskabet. Navnlig, hvis det skal indsendes til banken eller bruges af forretningsforbindelser, for så er der en vis tryghed for at tallene er i orden. Også på selvangivelsen skal man sætte kryds for, om der har været revisor med til at lave regnskabet eller ej.
Også bare det, at regnskabet skal indsendes til Erhvervsstyrelsen gør, at mange virksomheder gerne vil have en erklæring på regnskabet.
Hvem kan vælge revision fra?
Erhvervsstyrelsen har sat nogle beløbsgrænser, som man skal holde sig under. Det hedder at man ikke må overskride to af grænserne i to på hinanden følgende år. D.v.s. at man må gerne overskride en af grænserne i flere år og hvert eneste år, men ikke to grænser i to år. Grænserne er:
Samlet balance kr. 4 mio., nettoomsætning kr. 8 mio. og antal ansatte: 12 personer.
Man kan altså godt omsætte for 10 mio. hvert år, blot man er under på de to andre grænser. Så undgår man stadig krav om revision.
Det gælder, uanset om det er holdingselskaber eller almindelige driftselskaber. Erhvervsstyrelsen har lavet en oversigt over reglerne for fravalg af revision.
Hvordan skal man fravælge revision
Hvis man vælger revision fra, skal det gøres det på en ordinær generalforsamling. Hvis man f.eks. på generalforsamlingen i foråret 2020 har fravalgt revision for næste regnskabsår, så slipper man for revision i af regnskabet for året 2020.
Men, det skal stå i regnskabet for 2019, som præsenteres på generalforsamlingen i foråret 2020. Man kan ikke midt i regnskabsåret, vælge at fravælge revision. Hvis ikke man i regnskab 2019 har skrevet at man har fravalgt revision fremadrettet så skal regnskab 2020 revideres.
Jeg ser fra tid til anden i regnskaber, at der står “Årsregnskabet for det indeværende regnskabsår, opfylder betingelserne for fravalg af revision,” men hvor man ikke har fravalgt revision året før. Den går ikke. Man vælger revision fra, men ikke gjort det på den rigtige måde og så klapper fælden alligevel: Regnskabet skal revideres.
Det gælder i øvrigt også, hvis man har glemt at rette selskabets vedtægter, så revision slettes i vedtægterne (forudsat at der stod regnskabet skal revideres, naturligvis).
Gentagelse
Når man så har foretaget fravalg af revision, så skal det gentages i regnskabet hvert år, lige så længe som man ikke får regnskabet revideret.
Typisk vil man i regnskabet skrive: “Selskabet opfylder efter ledelsens vurdering vilkårene for fravalg af revision og indstiller til generalforsamlingen at revision fra vælges for det kommende regnskabsår.”
Er der tale om et nystiftet selskab, skal det stå i stiftelsesdokumentet, at man vælger revision fra og regnskaberne ikke skal revideres, ellers klapper fælden.
Husk til sidst også at slette eventuel paragraf i selskabets vedtægter omkring revision, for vedtægterne gælder jo også for selskabet og står der revision i vedtægterne, så klapper fælden også her.
Erstatning for revision
I stedet for fravalg af revision, kan man vælge Udvidet gennemgang. Det er i realiteten et review, men som har tilknyttet nogle specifikke arbejdsopgaver. Det er en særlig dansk ordning som tæller som revision, i lovens sammenhæng. Selvom man får en mindre sikkerhed. Det kan man uden videre beslutte, i stedet for revision. Uden at skulle igennem proceduren med fravalg af revision.
Og prisen
Mange revisorer, også på mit kontor, fakturerer for den tid, der går med opgaven og hvilke kompetencer medarbejderen, der sidder med jobbet, har. Derfor er revision dyrere end f.eks. “review” eller “assistance” fordi der simpelthen bruges flere timer og mere hjernekraft på arbejdet.
Mange små selskaber kan man udmærket droppe revision og spare lidt på revisorregningen på den måde. I stedet kan man nøjes med assistance eller review. Så har der trods alt stadig været en fagmand med.
Men, der kan også være situationer, f.eks. hvis banken ønsker det, hvor revision er det rigtige valg. Simpelthen for at være sikker på at både virksomheden selv, men også de der skal bruge regnskabet, stoler på tallene.
Når revisionspligten kommer igen
Ligesom man kan blive fri for revision, hvis beløbsgrænserne er under det som er vedtaget, så kan revisionspligten også komme snigende igen, hvis virksomheden vokser.
Så når man i år 1 har f.eks. 20 mio. i omsætningen og en balance på 10 mio. kr., og i år 2 også har en omsætning på 20 mio. kr. og 1o mio. kr. i balance, så “klapper fælden” og selskabets regnskab skal revideres i år 2.
No comments yet.