Ledelsesberetning: Hvor meget skal man skrive?

En del af årsrapporten er en ledelsesberetning, men skal den overhovedet egentligt laves og hvor meget skal der skrives?

Selskabets årsrapport skal have en ledelsesberetning

Til det spørgsmål er svaret: Ja, det skal den. Et selskabs årsrapport efter klasse B (og dermed også de højere regnskabsklasser) skal som udgangspunkt have en ledelsesberetning. Men, man kan også gode skive oplysningerne i en note. Helt lade være, kan man altså ikke.

Reglerne har forvirret lidt de senere år. I de ”gode gamle dage,” skulle der laves ledelsesberetning. Så kom der regler om, at man blot kunne omtale virksomhedens hovedaktivitet i en note og nu altså reglerne om, at man skal skrive ledelsesberetningen. Enten som en ”rigtig” ledelsesberetning eller som en note.

Hvor meget skal der så i en ledelsesberetning?

Til det må man sige, at det er i høj grad op til virksomheden selv. Jeg har kunder som skriver en lang ledelsesberetning, d.v.s. 1 –  1½ side i regnskabet. Den bruger de som et ”vindue mod verden (eller i hvert fald til regnskabslæseren) og giver en grund orientering om, hvad virksomheden har lavet og hvordan ledelsen mener fremtiden ser ud.

Det er grundigt og godt for de, som læser regnskabet. Det er naturligvis også mere modigt, for ”bordet fanger jo”. Når man skriver stolpe op og stolpe ned i gode tider, må man jo rimeligvis være lige så grundig med at beskrive, når det går skidt.

Andre virksomheder, og det er nok de fleste mindre virksomheder, skriver så lidt som muligt. Ofte vil ejerne dybest set ikke orientere omverdenen for meget. Vi passer os selv og driver vores forretning. Basta.

Der kan argumenteres for begge synspunkter. Jeg tænker nok at årsregnskabsloven vil foretrække den fyldige beskrivelse, men der er frit valg og praksis for mindre selskaber er i hvert fald, at man ikke skriver for meget.

Lovgivningens minimum

Der er dog et vist minimum, som ledelsesberetningen skal indeholde. Det findes i årsregnskabslovens § 22 og bestemmer at man skal oplyse om:

• Virksomhedens væsentligste aktiviteter

Hvad laver man? Det er jo dog ret interessant for regnskabslæseren at vide, hvad virksomheden i det hele taget beskæftiger sig med. Tankegangen her er, at man skal oplyse om, hvad man laver så regnskabslæseren kan vurdere, hvilken risiko der er ved virksomhedens drift. Hvor meget man vil skrive er op til ledelsen, men man skal huske at skrive både det som er positivt – og det som er mindre positivt.

• Eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold

Her vil man normalt omtale årets resultat, om man er tilfreds med resultatet og om noget er ændret så meget i virksomheden, at det giver mening at skrive det i ledelsesberetningen.

Tankegangen under det punkt er: Hvad er vigtigt for regnskabslæser? Man skal omtale det, som måske kan tænkes at påvirke dem som bruger regnskabet, f.eks. de som låner penge til selskabet, eller de som investerer i selskabet. Det kan f.eks. være, hvis man har ændret aktiviteter (f.eks. gået fra tømrervirksomhed til murervirksomhed), foretaget betydelige investeringer, etableret datterselskaber, indskrænket eller rationaliseret, optaget store lån etc.

• Egne kapitalandele

Det med egnekapitalandele er, hvis selskabet ejer nogle af sine egne anparter/aktier. Må man det? Ja, det må man under visse vilkår godt, men hvis man gør, så skal der skrives følgende i ledelsesberetningen:

1. Hvor meget af kapitalen man ejer (nominel værdi og procentdel af kapitalen)
2. Antal aktier/anparter som er købt og solgt i årets løb. Plus samlet købesum og salgssum.
3. Hvorfor man har købt egne anparter/aktier i årets løb.

En grund til at selskabet kan eje egne anparter kan f.eks. være, hvis man køber en partner ud ved at sælge aktierne tilbage til selskabet.

Udover det, så er der en overskrift som står i mange regnskaber, nemlig:

• Begivenheder efter regnskabets afslutning

Her skiver man måske bare: “Der er ikke indtruffet hændelser efter regnskabsårets udløb, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af regnskabet.”

Det er ikke et lovkrav og man kan sige det er en overflødig information. Jeg plejer dog alligevel at skrive det (når det er rigtigt naturligvis), for det giver den information til regnskabslæseren, at det har vi overvejet. Underforstået: Vi ved godt, at vi skal skrive det, hvis der er sket noget til skade for virksomheden, men det er der ikke.

Hvem skal ikke skrive ledelsesberetning

Det enkle svar er, at ledelsesberetningen er et krav jævnfør årsregnskabsloven. Så skatteregnskaber er f.eks. undtaget fra at skrive ledelsesberetning, ligesom der jo heller ikke skal nogen skriftlig redegørelse med selvangivelse.

Dem som skriver ledelsesberetning er selskabets ledelse.  Slutteligt så skal man ikke sammenligne ledelsesberetningen med ledelsespåtegningen.

I ledelsespåtegningen skriver ledelsen under på, at regnskabet er retvisende m.v. Det kan man undlade, hvis ledelsen kun består af een person. Og så alligevel ikke helt, for hvis regnskabet nu f.eks. ikke er revideret, så skal man jo i ledelsespåtegningen skrive, at vilkårene for ikke at lade regnskabet revidere er opfyldt. Det skal man så huske at skrive i ledelsesberetningen i stedet. Så, vil man være på den sikre side: Skriv både en ledesespåtegning og en ledelsesberetning. Nogle gange kan de lempelser som gennemføres medføre så mange nye krav, at man lige så godt kan lave den fulde pakke, om man så må sige, for at være sikker.

Ledelsesberetningen skal stå lige efter revisors erklæring, hvis der vel at mærke er en erklæring fra revisor. Hvis man oplyser i noter, så står teksten under noterne.

Omkring regnskab i øvrigt anbefaler vi høfligst bogen “Årsafslutning i bogholderiet” som giver en praktisk og anvendelig oversigt over, hvad man skal huske (og hvad man ikke må glemme), når man laver årsregnskab. Se mere under bøger med Søren Revsbæk som forfatter.