Virksomhedsordningen, del 2

Opsparing af overskud = udjævning af skatten

Kender du det, at nogle år giver høje overskud, medens andre giver mindre – ja måske ligefrem underskud? Hvis ja, så oplever man også at skulle betale f.eks. topskat i de gode år, men man kan jo ikke få skatten tilbage i de dårlige år, hvor indkomsten er lavere. Det gælder navnlig når man i gode år skal betale topskat af indkomsten. Topskatten er 15% af indkomst over 423.000 kr.

Med virksomhedsordningen kan man planlægge sin skat. Overskuddet i de gode år kan opspares til 25% i skat a/conto og i de dårligere år når man igen ligger under topskattegrænsen, kan man så lade sig beskatte af det gamle opsparede overskud.

Kun den del af virksomhedens overskud som ikke er trukket ud til privat kan opspares. Har man 500.000 kr. i overskud, men kun hævet 300.000 kr., kan man lade de sidste 200.000 kr. opspare til 22%.

Når man så hæver pengene i virksomheden senere, skal man betale den fulde skat, men a/conto-skatten bliver trukket fra.

Mange virksomheder oplever også at det er svært både at tjene penge, skulle betale skat og samtidig investere i inventar, udvikling eller debitorer.

Også her kan virksomhedsordningen hjælpe. De penge virksomheden tjener får lov at blive i virksomheden til lav skat. Så kan de bruges til at betale inventar, udvikling, debitorer m.v.

Først når man hæver pengene fra virksomheden til privatforbrug, skal man betale den fulde skat. Indtil da kan pengene blive og arbejde i virksomheden.

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.